En massemorders autograf        117 gange under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 stod denne autograf under afslaget på en benådningsansøgning fra en dansk frihedskæmper. Werner Best skrev med fyldepen  og blæk. Mens han indskrev sit navn i historien med blod. Han er udenfor al tvivl den største forbryder, der nogensinde har haft embede i Danmark. Og den største forbryder, jeg nogensinde har hilst på.  < Best i fuldt ornat 1942-45                                          De 117 afslag blev underskrevet mellem 27. august 1943 og 25. april 1945, mens dr. Werner Best,  som SS-Obergruppenführer [general] beklædte sin karrieres højeste embede, såkaldt Rigsbefuldmægtiget i Danmark for nazisternes 'Tredje Rige', jeg kalder det 'enevældig tyran og statholder'. Sagt med andre ord nazi-guruen Adolf Hitlers  personlige magtmand i det tyskbesatte Danmark.    Mit interview fandt sted i en ganske anden periode - nemlig 31 år efter krigen, på Werner Bests mangeårige reelle arbejdsgiver, Fandens, fødselsdag den 11. juni 1976.  Best var på det tidspunkt en 73-årig pensioneret direktør i den efter krigen genetablerede kemivirksomhed Hugo Stinnes (underfirma af I. G. Farben som under krigen havde leveret ukrudtsgiften Zyklon-B til gaskamrene i Auschwitz, Birkenau og de andre med gaskamre udstyrede, tyske KZ-lejre) . Han var da forlængst velstående pensionist i den vesttyske forbundsrepublik (<).  De mange års mellemrum mellem hans ugerninger og hans pensionisttilværelse gjorde ikke manden mindre uhyggelig for mig, da jeg besøgte ham i hans hjem, Mendener Strasse 8 A, et idyllisk beliggende luksus-rækkehus i byen Mühlheim i Ruhrdistriktet. Jeg havde forud for besøget studeret hans fortid. Den var ikke køn. Med den viden i baghovedet - og et i forvejen afkrævet, underskrevet forbud mod at skrive noget om ham, før efter hans død (hans betingelse for at ville modtage mig), ringede fotografen og jeg på i Mendenerstrasse 8 A. Han var på det tidspunkt lynende klarhjernet, diplomatisk uddannet til fingerspidserne, bl.a. med et ansigt, der ikke røbede, hvornår han løj og hvornår ikke. Han var en udpræget embedsmand af den slags, hvori alle vore fordomme om tysk 'Ordnung-muss-Sein-mentalitet' samles. Jeg har aldrig strittet så meget med lillefingeren, som til eftermiddagsthe med fru Best's eget hjemmebag. 27. august 1943 satte Hitlers befuldmægtigede i Danmark, SS-general, dr. Werner Best for første gang i Danmasrk sin autograf under en ansøgning om benådning for henrettelse. Ingeniør fra Aalborg Poul Edvin Kjær Sørensen blev den første af 117, der fik afslag med Werner Bests autograf. Næste morgen blev Kjær Sørensen hentet i sin celle i Vestre Fængsel, kørt på lastvognslad til Amager Strand og henrettet af en peloton af 10 værnemagtssoldater. Liget blev læsset i en trækasse, sat på en lastvogn og kørt til Gedser, hvorfra den med færgen kom til Tyskland og blev kulet ned der.(Den blev efter krigen fundet og han hviler i familiegraven på Sløde Kirkegård i Nordjylland (Se graven HER).       Selv den almægtige dr. Best turde ikke offentliggøre henrettelsen for ikke at vække yderligere uro i det efter tre besættelses-år pludselig oprørske 'latterlige, lille land'  Dänemark, der endelig havde taget sig sammen til at bekæmpe fjenden.         Når jeg i januar 2008 faldt over autografen i mine arkiver, skyldtes det, at jeg søgte mine notater fra 1976, angående samarbejdet mellem Best og den berømte/berygtede, danske SS-mand Søren Kam, som jeg kort før havde besøgt i Kempten i Bayern. I det Herrens år 2008 havde jeg brug for notaterne fra Best-besøget for at kunne skrive min nyeste bog:  "Søren Kam - Hitlers danske yndling"(th>) (< De to herrer ses sammen til venstre - billede fra bogen, som stadig er tilsalg i bogladerne) Werner Best meldte sig i 1930 som 27-årig ind i det tyske naziparti NSDAP, hvilket blev starten på en længere karriere i den del af  tysk politi, som  var oprettet 1926 under benævnelsen SchutzStaffel (forkortet SS). Best var organisatoren over alle. Han opbyggede indenfor SS både 1) det hemmelige, politiske politi Gestapo, 2) KZ-lejrenes vagtenhed 'Allgemeine-SS' og 3) det senere 'SSGermanische Korps', hvis første ansatte på dansk grund  var chefen for Schalburgskolen, SS-Untersturmführer Søren Kam. Best var et typisk magtmenneske i NAZI-Tyskland. Han hørte til 'den brune ring' (et udtryk om inderkredsen hentet fra partifarven brun). havde et godt bekendtskab med Hitler, Himmler, Rosenberg og Ribbentrop. Da Anden Verdenskrig indledtes med overfaldet på Polen 1. september 1939 havde Best sine såkaldte 'Einsatzgruppen' parat (Enheder på hver ca. 1.000 medlemmer af SS). De fulgte efter den fremstormende Værnemagt på Østfronten og 'rensede baglandet for partisaner', hvilket reelt betyder, at de udslettede stribevis af landsbyer i Polen og senere Ukraine og Rusland ved at afbrænde husene, indebrænde kvinder og børn og massehenrette mændene. [Det skal siges, at jeg har noget i retning af 2.hånds kendskab til arbejdsmetoderne, idet jeg har mødt og intervierwet den eneste dansker i Einsatzgrupperne, afdøde Gunnar Kaskholt - omtalt med et helt kapitel i min bog 'Frikorpsfolk 1995] Da Danmark blev besat i 1940, blev Renthe-Fink øverstkommanderende for det tyske gesandtskab, men pga. hans bløde linie mht. bl.a. jødespørgsmålet blev han i 1942 udskiftet med Werner Best. Best blev nu den øverstkommanderende tysker og havde samtidig mere at sige end Danmarks daværende statsminister, men havde dog ikke fuld magt over det tyske militær i Danmark. Best blev da også fra oktonber 1943 en af de fremtrædende mænd indenfor jødeforfølgelsen. Werner Best mistede næsten totalt kontrollen over Danmark omkring d. 29 August 1943, da hele Danmark var i oprør, folkestrejker i næsten alle byer, sabotager ud over det sædvanlige. Hitler kaldte ham til samtale i Berlin, hvor han fik en alvorlig røffel for ikke at fare hårdt nok frem i Danmark. Hjemkommet derfra 25. august under skrev han den første tyske dødsdom i Danmark og indledte det samarbejde med SS-Untersturmführer Søren Kam, som er tema i min 2008-bog "Søren Kam - Jernkorsridderen" Efter Anden verdenskrig blev Best arresteret , dømt til døden, benådet til 12 års fængsel og endelig slutbenådet og udvist af Danmark  allerede i 1950. Han havde selv snydt døden i Danmark ved IKKE at flygte til Tyskland, hvor han nok deltog i den store krigsforbryderproces 1945-46, hvor han burde have siddet på anklagebænken sammen med Göring, Hess, Keitel og de andre storforbrydere, men nøjedes med en plads i vidneskranken (> th) Han døde 86 år gammel som en tilfreds, gammel mand i 1989   Blandt mit vigtigste arkivmateriale i dag er notaterne fra mit besøg hos Werner Best i Ruhr den 11. juni 1976. Jeg udbad mig ikke hans autograf. Jeg har den på et af de breve, som gik forud for mit besøg hos ham. Tidens tand har blegnet brevet, men det kan stadig læses. Herunder. Gå til KAPITELOVERSIGTEN eller NÆSTE AUTOGRAF