Første fod på Afrikansk jord Freetown, Sierra Leone var det første glimt af Afrikas kultur og mennesker, der mødte Mogens og Eline. Rejsebrevet fta ultimo august 1917 er gengivet i uddrag i "Sudan", nr. 2, 1917.    Det næste Maal var Sierra Leone By, som ogsaa hedder Freetown (Frihedsbyen) i Provinsen Sierra Leone, der til hører England. Det var for os den mest interessante By at skulle standse ved; thi hvem har ikke læst eller hørt noget om denne Plads. Den 28. August 1916 kunde vi skimte høje mørke Punkter paa Land. Kl. 3 Eftermiddag sejlede vi ind i en stor Bugt, ved hvilken Freetown ligger. Da vi kom saa nær, at vi kunde se Skønheden i Naturen, som findes rundt om Byen, syntes det os underligt, at dette Sted har faaet Navnet "den hvide Mands Grav," paa Grund af Usundheden. Omgivelserne mindede os saa meget om de smukke norske Havne, dog uden den friske, kølige Luft, som der bydes paa i Norge. Med Tanken kun paa tropisk Afrika sagde man til sig selv: "Gid Pladsen, man skulde leve paa, var lig denne"; thi den Højde, Evropæerne her kunde finde for deres Boliger, og Adgangen til at faa Huse, hvor Insektplagen kunde holdes ude, og kølige Vinde fra Havet maatte jo kunne bevare dem. Forholdene er jo nu ogsaa bedre, end de har været. Missionen i Byen og Omegnen blomstrede en Tid, men var Døden nær for en Del Aar tilbage, fordi den ene Missionær døde efter den anden; derfor maatte Missioneri tænke paa Beskyttelse fra Udsendelsen af og ikke, naar Helbredet var undergravet, eller Døden havde gæstet deres Flok. Denne vise Bestemmelse bar sin Frugt. Missionen blomstrede op igen, og nu udføres der et glimrende Arbejde. Der fortælles ogsaa, at Regeringens Repræsentanter og Handelsagenterne fra England i tlidligere Tid altid af Venner blev betragtet som Dødens Bytte, naar de rejste til Sierra Leone. Forandringen til det bedre skete ved at indføre bedre sanitære Forhold i Byen, og ved at den hvide Befolkning byggede op af Bjergskraaningerne, samt ved Indførelse af et godt Vandsystem, saa Vandet nu er saa godt, at et Ordsprog siger: "At drikke en Gang af Vandet i Freetown, vil før eller siden drive en tilbage for at drikke deraf en Gang til." Naar disse Ting tages i Betragtning, og naar man beskytter sig imod Moskitoer saa meget som muligt, især de malariabærende, saa kan en hvid Mand gaa langt i Troperne, saafremt han ellers kan taale Varmen. At trodse disse Ting er ufornuftigt; hvis ikke vi overvinder Fjenderne, overvinder de os. Erfaringen har overbevist os derom. Efter Betragtning af Omgivelserne paa Afstand, besluttede vi at tage en Tur i Land, baade for at sætte Fødderne paa Afrikas Grund for første Gang og for at bese Byen. Missionær M. Gamble og Hustru fulgte med (to af de engelske Missionærer). Søen var ikke særlig rolig, saa det krævede lidt Behændighed at komme fra Damperens Landingstrappe over i den Baad, vi valgte til at sejle os i Land. Den ene af Mændene, som roede Baaden, havde en udpræget bred Næse, var noget skurret i Ansigtet, men var ellers godt klædt og havde et venligt Ansigt. Den anden var ogsaa i evropæisk Dragt, men det halve var Huller. De bragte os godt i Land. Byen har sin Interesse, fordi Englænderne har haft den under Beskyttelse siden 1787 og i tidligere Dage brugt den til Afskibningssted for befriede Slaver, som blev taget af Slaveskibe paa Havet. Til deres Hjemsted kunde de sjælden sendes. Afrikaneren er i Dag næsten uden Kundskab i Geografien selv indenfor hans eget Lands Grænser, men endnu daarligere var det i Slaveriets Dage; derfor var det jo umuligt, at befriede Slaver kunde fortælle dem, som friede dem, hvor de var komne fra; af den Grund blev Sierra Leone valgt til Adoptiv-Hjemsted. Mange Stammer er derfor repræsenteret i denne By og Provins. Hovedstammerne er dog Kreolerne og Susianerne. Jeg vil ikke undlade at fortælle, hvorledes en lille Flok paa ca. 30 befriede Slaver landede i Freetown og bragte en Missionær med sig fra The United Brethren in Christ (de forenede Brødre i Kristus) i Amèrika, og som da grundlagde en Mission, som endnu blomstrer der. I Aaret 1839 i Juli Maaned landede et Slaveskib i Havana Cuba. Nogle af Slaverne solgtes til to Spanioler, der ønskede at sælge dem i de forenede Stater; de tog dem derfor ombord i en Skonnert. Under Sejladsen sagde Kokken en Dag for Spøg til nogle af dem, at naar Sejladsen var endt, skulde de dræbes. Angst som de var for Døden, mente de, at det var bedre at dø kæmpende og planlagde derfor st drænr Besætningen og bemægtige sig Skibet. Det lykkedes at overmande Besætningen; alle blev dræbte undtagen de to Ejere; de blev tvungne til at styre Skibet imod Afrikas Kyst. Der kunde de jo altid gøre Regnskab op med dem. En Høvding, der var iblandt de fangne, havde paa Overrejsen set, at Solen altid stod op bag Agterenden af Skibet og gik ned foran dem, deraf sluttede han, at naar det nu blev modsat, saa maatte de nu hjem. Spaniolerne fik saa Befaling om at sejle mod Afrika; om Dagen kunde de kontrolleres; men om Natten sejlede de imod Amerikas Kyst; Høvdingen kunde ikke ane Uraad, da han ingen Forstand havde paa Kompasset. Spaniolerne opnaaede deres Hensigt og landede i New London, en By i Arnerika. Der blev Slaverne anklaget for Mord. Mange, som hadede Slaveriet, blev interesseret i Sagen og forsvarede Slaverne i Retten, blandt andre Mr. Adams, senere Præsident. Først skulde de have fundet en, som kunde tale med dem. En Professor Gibbs ved Yale Universitet gik til Fængselet og bad dem tælle nogle Mønter, han medbragte, for derved selv at lære deres Tællernaade. Han begyndte saa at søge efter en Neger, der kendte dette Sprog, for at kunne bruge ham som Tolk i Retten. Han fandt en befriet Neger paa en engelsk Damper, som kunde tale deres Sprog. Retten frikendte dem, og deres Hu stod straks til Hjemlandet, som viste sig at være Sierra Leone. Nogle kristne Mennesker blev interesseret i deres aandelige Vel, og da et Skib forlod New York med de frigivne Slaver i Novbr. 1841 fulgte en Pastor W. Raymond med dem for at drive Mission iblandt deres Landsmænd. Den 15. januar 1842 ankom de til Freetown. Om de end ikke havde lært at prise Gud, saa har de sikkert danset af Glæde, da de satte Fødderne paa Hjemlandets Grund igen. Jeg tænker, at mangen en Slave er snarere gaaet i en tidlig Grav ude i Slaveriet mere af Længsel efter hans Friluftsliv end af Arbejdet, som blev ham paalagt. Pastor W. Raymond havde dog den Sorg at se næsten alle i det lille Selskab gaa tilbage til det gamle Liv og forlade ham. De var endnu ikke færdige til at lade sig binde af Kristus. Men Missionen blev begyndt og blomstrer i Provinsen den Dag i Dag. Selv under Modstand vokser Guds Rige sin Vækst. Mere end en har levet og lever maaske i Dag i Freetown med samme Sindelag som en tidligere Handelsmand havde det, da han sagde til Guvernøren: "Jeg ønsker, at I vilde tage alle Missionærer ned til Havnen og drukne dem; thi de forstyrrer al min Forretning.” Klokken var godt 5 Eftermiddag, da vi satte vore Fødder paa Afrikas Grund og begyndte vor Gang op af Water Street. Vi blev modtaget af en stor Skare Mænd, Kvinder og Børn. I Førstningen saa det ud, som de alle havde til Hensigt at følge os paa vor Vandring, selvfølgelig for at tjene en Skilling. To Drenge hængte paa som Burrer; de var ikke til at ryste af. Nogen Udbytte havde vi dog af dem paa Turen gennem Byen. Gengvet efter "The war of the nations: portfolio in rotogravure etchings: compiled from the Mid-week pictorial, (New York), December 31, 1919. Original caption: "BRITISH EXPEDITIONARY FORCE PREPARING TO EMBARK AT FREETOWN TO ATTACK THE GERMAN CAMEROONS, THE MAIN OBJECT OF THE ATTACK BEING THE PORT OF DUALA. AUXILIARY NATIVE TROOPS WERE FREELY USED IN AFRICAN WARFARE." Byen har et Distrikt for Negre og et for de hvide. Om Aftenen efter endt Arbejdsdag nede i Byen gaar de hvide op til deres Hjem paa Bjergskraaningen. De fleste benytter vel nok den lille Bane, som er bygget for at føre dem derop. Vi besøgte særlig Forretningsstrøget med engelske, franske, indiske og syriske Forretninger. De Indfødte handlede mest paa Gaderne, siddende med deres Varer under et skyggefuldt Træ. De havde dog ogsaa en god Markedsbod, der vel nok var bygget af Regeringen. Vi besøgte den, men Handelen var standset for den Dag. Vi fandt dog enkelte Boder aabne, og Varer blev os tilbudt af alle Slags. Hver lille Bod kunde næsten sammenlignes med Magasin du Nord i København, dog i mindre Stil. Gaderne, vi passerede, bar engelske Navne, og Livet, som pulserede i dem, var jo forskelligt fra Bylivet hjemme. Alle syntes at have Tid til at standse for at faa en Passiar, selv om de stod med en stor Byrde og skulde balancere paa Hovedet. Vi besøgte Posthuset, som er af anselig Størrelse og mest betjent af den sorte Race. En Del Fabrikker findes der, ja selv en Isfabrik, saa man kan købe Is. En meget smalsporet Bane begynder i Byen og snor sig gennem nogle af Gaderne ind i Landet (5 danske Mil) for at bringe Landets Produkter til Kysten. Baner skaber Amerika og vil gøre det samme i Afrika. Civilisationen vil ikke gennemtrænge Landet, før Banerne kommer. Hvis Tiden havde tilladt det, vilde vi gerne have taget en Tur ind i Landet eller da i det mindste have besøgt Bjergtoppene, som har betydelig Højde. Et Højdepunkt, kaldet Sugar Loaf, er 2406 Fod højt; andre kommer nær op til, alle beklædt med grønne Træer og Græs. Af Kirker findes der mange med lige saa mange Kirkeafdelinger bag sig. Ja en sagde: "Her er 30 forskellige Sekter til at skændes og gøre Negrene forstyrret." At Nabo lader Nabo i Fred gælder ikke altid i den kristne Verden; det ene Samfund tror sig selv bedre til at udføre Guds Riges Arbejde end det andet; derfor har de i deres egen Mening Ret til at slaa deres eget Pavlun op hvorsomhelst, og sige: "Kom til mig." De glemmer den gyldne Regel at gaa der, hvor Kristus endnu ikke er forkyndt. Vi besøgte en meget stor Kirke, tilhørende den engelske Kirke. Medens vi var der, var der Sangøvelse af et Drengesangkor, som bruges saa meget i denne Kirkeafdeling til Vekselsang. Efter en Times Besøg i Land sejlede vi tilbage til Skibet. Før Tilbageroningen begyndte, havde vi dog vor første Strid med vore to hyrede Mænd samt deres Herre, som laa og strakte sig dovent i en Baad. Vi syntes, de forlangte for meget for at sejle os tilbage; de mente, at nu kunde de forlange, hvad de vilde; thi med Skibet skulde vi jo. Vi spurgte, om Krigen var Aarsagen til Stigningen; den faar jo ellers Skyld for alle de høje Priser i disse Dage. Vi enedes tilsidst, og skiltes som gode Venner. Derefter gik Sejladsen videre til Forcados og saa med Floddamperen op ad Benue. Venner i Danmark og Amerika hilses. Eders Udsendinge Eline og M. Uhrenholt.