Stormvejr og byggeri Mogens og Eline Uhrenholt har i syv uger passet stationen i Shellem stort set alene, da der en nat udbryder voldsom storm. Eline skriver nedenstående brev om deres store arbejde og de lokales taknemmelighed. Brevet er dateret 3. maj 1917 og sendt fra Numan til missionens formand Pastor A. Pedersen i Aalborg. Brevet er i redigeret form gengivet i Sudan, nr.8, august 1917.  Større redigeringer er angivet nedenfor. Originalen findes i Rigsarkivet. Læs brevet som facsimile.                   Kanakuruer i Shellem. Billedet er taget af Eline Uhrenholt i Shellem, og findes i dag i Elines nieces private samling, Cedar Falls, Iowa.                                                                                                                                        Numan Yola Provins                                                                                                                                      Den 3/5 1917 [side 1] Kære Pastor Pedersen & Hustru! Nu har vi været her i syv Maaneder og ikke indtil Dato været lagt ned af Feber eller anden Sygdom. Gud være lovet. De to første Uger i Apr.[il], da Frk. R.[ose], E.[richsen] og T.[illisch] var paa Ferie i Yola, var vi ikke saa mange paa St.[ationen]. Det var lidt om disse Dage jeg vilde skrive. Vi havde mange Patienter, men Arbejdsfolkene blev bedt om at blive hjemme i Paaskedagene, saa her var mere roligt - de er nemlig meget støjende. Med at passe de Syge gik det helt godt for Frk. Chr. og mig selv. Vi maatte dog i løbet af de Dage flytte den Flok med Trop. Ulcers [i Sudan nr. 8/1917 oversat til "Bylder". Læs i øvrigt foregående brev. red.], som var blevne anbragt i Græshytter et Stykke herfra, tilbage igen til Hosp. Pladsen ved Stationen, da der rejste sig en stærk Storm en Nat, som ødelagde disse Hytter. Ved tre Tiden den Morgen da vi syntes Stormen blev ret truende, fulgte jeg med min Mand op til de Syge. Heldigvis styrtede Hytterne ikke før ved Daggry, og det lykkedes at faa alle Patienterne, om end drivvaade, saa dog uskadte anbragt anbragte her. Den næste Morgen som vi var godt igang med at forbinde Saae, blev det meldt at der var en nyankommen lille, som vi helst maatte komme ud til straks. [side 2] Det var et lille, nyfødt Drengebarn, som var bleven født midt under Stormvejret den Nat. Moderen havde begivet sig paa Rejse hertil sammen med nogle andre. Hun havde nemlig en Fod, som pinte hende meget. Da Barnet var født, havde Bedstemoderen tillige med et Par andre givet sig paa Vej hertil. Ingen i deres Selskab havde noget med, hvormed de kunde dække Barnet, saa det var meget forkommet, da vi modtog det. Siden hen paa Dagen kom de med Moderen paa en Hest. Heller ikke hun havde noget at dække sig med, saa hun var sløj. Dog baade Barnet og Moderen kom sig. Langfredag Aften havde Lærer J.[ensen] Møde nede i Byen, og hans Dreng Moundi var med, saa der var ingen til at være Tolk den Aften. Vi gik dog hen til Patienterne. Frk. Tillisch's lille Klaver havde vi med, og næppe havde jeg spillet Melodien til Ende paa en af Sangene som de havde lært, førend alle var samlede om os -baade Patienter og deres Slægtninge og saa mange som kunde stemte i med og sang de faa Sange de kunde, om og om igen. Vi viste dem nogle Bibel Billeder, men kunde ingen Forklaring give, da de ikke forstod Hausa - men de havde set dem før, og en Del i alfald genkendte dem. Alle lod de meget interesseret [side 3] med Undtagelse af en gammel Mand, som vendte Ansigtet fra - derimod hans fire Koner og Børn var meget opmærksomme. Ja, mange har daglig hørt det glade Budskab om Synd og Naade. Vi beder at Christus selv vil drage dem ved sin Helligaand. Vi har holdt paa at læse Sprog saa meget som muligt. Har ogsaa en dygtig Malam [Lærer?] i Hausa. Siden Dr. B[rønnum] rejste, har min Mand haft saa meget at varetage at han rnaatte opgive Studiet foreløbig - Her gaar ogsaa saa mange ud og ind daglig at jeg ikke selv faar ret megen Ro til Studie i disse Dage. Jeg har ogsaa maattet agere Skrædder i nogen Tid, da det synes for mig som om mn Mand bogstavelig talt flaar Tøjet af sig selv, nu han arbejder med Byggeriet. Naar Regntiden kommer bliver der nok mere Ro i Lejren. Vi haaber ogsaa at de mange der er gaaet ud og ind hos os i længere Tid maa have haft Velsignelse [i Sudan nr. 8/1917 rettet til "Gavn"] af at være her. Der er nogle som ikke viser nogen Taknemmelighed for den Hjælp der bliver ydet dem. En Kvinde blev endda vred den Morgen hun blev udskrevet fordi vi ikke vilde give hende Medicin og Bandager med hjem. [side 4] Men andre takker meget, for Ex. Bedstemoderen til det lille Barn som blev bragt hin Morgen. - I skulde have seet hendes Henrykkelse, da vi viste hende Moderen med Barnet, efter at de var vel anbragt paa et Leje. [Flg. to korte afsnit er helt udeladt i gengivelsen af brevet i Sudan nr. 8, 1917] I Dag fik vi en Del Sukker og Mel op fra Kr. Ahme [?] i Lokoja. - Han sendte det med Barge som en Regerings Mand kom i. Hvor er vi glade for Hr. Ahme i Lokoja. - Vort Sukker var lige ved at slippe op. Og kun lidt Mel tilbage. - Nu er vi godt hjulpne for en Tid. I Nov. sendte vi en Bestilling til Eng. men har intet hørt desangaaende endnu. Vi har det dog i alle Maader godt. - Det skønner vi ret, naar vi læser om Tilstandene i Syrien og andre Steder - er ogsaa taknemmelige for de mange, der har været lagt for vor Dør. Det er vor Bøn at vi alle maa findes tro for Guds Aasyn og villige Redskaber i Hans Haand - at Sjæle maa vindes for ham alene. Vi synes Hans rige Velsignelse er strømmet ned til os i den sidste Tid - O, at vi maa kunne taale det og styrkes til bedre at leve ham til Ære. [Flg. afsnit er helt udeladt i gengivelsen af brevet i Sudan nr. 8, 1917] Blot disse faa Ord til Eder i Præstegaarden med en rigtig varm Hilsen fra os begge. Eline M. Uhrenholt.   E.S. [Efterskrift] Bachama Kvinderne synes ikke at have nogen Fordom imod en mandlig Læge. - Min Mand bliver ret ofte kaldt til dem i Hjemmene. Derimod Hausa Kvinderne maa ikke mødes med en fremmed Mand, og maa derfor ikke gaa udenfor egen Gida [egen Dør]