Ankomsten til Numan Dansk Forenet Sudan Missions første missionsstation, den i Numan, huser i dag også hovedkvarteret for Lutheran Christ Church of Nigeria. Det var her Mogens og Eline virkede inden de begyndte i Shellem. Brevet er gengivet i "Sudan", nr. 4 1917.   Numan, Fredagen den 2. December 1916. Kære Sudanvenner! Vi ankom til Numan Tirsdag den 3. Oktober om Aftenen Kl 8; det var saa mørkt, at det var umuligt fra Skibet at se vore Venner, som var nede ved Landingspladsen for at modtage os. Men vi kunde høre deres Stemmer og hørte tydeligt et "Velkommen til Numan! Landgangen var lidt besværlig paa Grund af den høje Vandstand i Floden. Min Hustru blev baaren i Land og op paa Stationen i Hængekøje. Faa Minutter efter Landgangen stod vi paa Stationens Grund og var snart alle bænkede i Frk. Roses Hjem til et hjemligt Aftensmaaltid, som man paaskønner efter megen Rejse. Resten af første Aften gik med Samtale om Rejsen; vi sluttede med Tak og Bøn. Antallet af Stationens Befolkning steg ved vort Komme ikke med to, men med syv Personer og et Husdyr. Vi havde nemlig en Kok med hans Hustru og deres to Børn, samt en Pige med os; Husdyret er en Kat, som vi blev foræret af en Missionær i Lokoja, til at holde Rotter og Mus fra Hus. Vort første Arbejde bestod i at faa vort Hus eller rettere Hytte udstyret til et Hjem. Det kræver næsten noget af en Arkitekts Snille at indrette et rundt Værelse til at være baade Spisekammer, Spisestue, Garderobe, Sovekammer, Dagligstue og Kontor. Hver Pind af de tømte Kasser skal anvendes til Bohave. Det lykkedes bedre, end man vilde have tænkt fra først af med at faa et saadant Værelse udstyret, saa det kan blive ret hyggeligt at bo i. Dog er jo to Værelser bedre. Køkkenet og Oplagsrummet til de medbragte europæiske Varer er i smaa Hytter for dem selv. Vi er sikkert alle taknemmelige for, at vi kan flytte ind i saadanne Huse, som er byggede her. Disse Materialier, som Bygmesteren, Hr. Kjær, har haft her paa Pladsen, nemlig Ler, Straa og ufuldkomment Tømmer, er sikkert vel anvendte. Jo længere man færdes her paa Stationen, des mere faar man øjet opladt for dens smukke Beliggenhed. Hvad Sundheden angaar, kan Pladsen vistnok maale sig med de andre Stationers Beliggenhed her i Flodlejet. Pladsen, som er valgt, er sikkert den bedste, som kunde faas her. Da vore Huse ligger parallelt med Floden og ikke langt fra den op af en Skraaning, har vi en stor aaben Plads foran Husene; derved faar vi ofte en forfriskende Vind, som jo ogsaa kan være nødvendig. I Gaar havde vi 55 Gr. Celcius i Solen og 36 Gr. i Skyggen. Husenes Facader vender imod Nordvest. Vi har faaet en Solskive anbragt paa Stationen, for at vi kan holde Tid med den civiliserede Verden. Den første Række af Husene beboes fra det sydvestlige Hjørne til det nordøstlige af Dr. Brønnurn og Hustru, Frk. Erichsen, Frøknerne Tillisch og Kristiansen og Lærer Jensen. Den aabne Plads foran Husene har faaet forskellige Navne, blandt andre Skolegade, Aaboulevarden osv. I næste Række bagved kommer smaa Oplagshuse og Køkkener hørende til de nævnte Hjem; i Flugt med disse smaa Huse ligger Frk. Rosess og vort Hjem. Vor Gade er bleven kaldt Bredegade, Hospitalsgade osv. Frk. Rose vil have den kaldt for Villakvarteret. Der vil dog nu ske en Forlængelse af første Række Huse, da de nye Hytter skal bygges i Flugt dermed. Bag anden Række, som fører os op paa det højeste Punkt af Stationens Grund, er Kirkehuset bygget. Det vil være en prægtig Plads for en smuk Kirke med et højt Taarn og en dejlig Klokke, som kan kalde paa Bachama Folkene: "Kommer og tilbeder i Herrens Hus." Den fjerde og sidste Husrække, som ligger ved Grænselinien imod Sydøst, har følgende Bygninger i nedennævnte Rækkefølge fra det sydvestlige til det nordøstlige Hjørne: Klinikken og Hospitalet, Drengenes og Pigernes Hytter, et Værktøjshus, som tidligere var Dr. Brønnurns første primitive Hytte, og sidst i Rækken Svinehuset. Imellem os og Floden er nogle faa Tønder Land, som vel vil blive Missionens Eje og forskønne dens Ejendom. Vi har Floden foran os; hvem kan trættes af at lade Blikket gaa hen over dens næsten spejlblanke Vandflade, i hvilken Træerne og Solnedgangen spejler sig. Den sorte Mand sejler ned ad Floden i sin Kano, staaende op i Agterenden med Aaren, som han driver Baaden fremad med. Fred er der over denne Scene nu fremfor i tidligere Dage, da Sejladsen ofte gjaldt Overfald paa andre Mennesker. Lige overfor os paa den anden Side Floden ligger Byen Imburu, som ogsaa er beboet af Bachama Folk. Man skulde tro, at disse Folk var de lykkeligste paa Jorden; thi Aften efter Aften hører man Sang og Musik, Raaben og Skrigen, mest af sidstnævnte Slags. Men bagved alt dette er der kun Tomhed, saa man ønsker, at denne Raaben og Skrigen maa blive over deres Synd, og at Musikken og Sangen maa blive en Tak til Gud. Bjergene paa den anden Side Floden er de nærmeste Bjerge, vi har; de synes at være fra 1500—2000 Fod høje og forskønner Landskabet. Til højre noget fra Stationen, altsaa i nordøstlig Retning, ligger Nigerkornpagniets Varehuse samt den engelske Regerings Repræsentants Bolig. Bag os er der en stor, flad Strækning, som gaar ind imod Bjergene i Kamerun. Nær ved Stationens Grund i samme Retning bor en Afdeling Soldater med deres Familier, som vistnok hjælper til med Opkrævning af Skatter. Til venstre imod Sydøst, 10 Minutters Gang herfra, ligger selve Numan By med sin dels muhammedanske og dels hedenske Befolkning. Det er underligt at se saa meget Land ligge øde til ingen Nytte; thi man ser kun smaa Stykker dyrket hist og her. Disse Mennesker trænger til at se, hvad Gud har gemt i Naturen til dem. En Dag, medens jeg arbejdede i mit Ansigts Sved for at grave Jorden til en lille Køkkenhave, kom vor Hausalærer og saa til. Maaske han tænkte, at det var underligt, at jeg vilde arbejde saa haardt. Jeg sagde til ham: "Gud give eder megen Solskin, Regn faar I, god jord har I, saa hvis I tager fat og arbejder, behøver ingen af eder at sige, at han er fattig. Det kan dog siges om det, jeg har set af i Afrika, at ingen sulter her, om end det kan knibe at faa en Skilling til Tøj. Ikke destomindre tvinger Samlivet med disse Mennesker os til at holde af dem og man længes efter at være med til at føre dem fremad til og opad mod Gud. Forskellige Kornsorter, Rodfrugter samt vildt groende Urter og dertil lidt Kød udgør deres Føde. Det er gode Ting, men deres Maade at tillave dem paa ynder man ikke. Vi selv kan købe Kød og god Fisk til lave Priser. Ligesaa Yams og søde Kartofler, som kan udfylde Kartoffelmangelen. Det er umuligt at faa Mælk at købe for Tiden. Frugt og Grøntsager er ligeledes Ting, man ikke kan faa. Nogen Plantning er begyndt her paa Stationen. Der begynder at blive Frugt deraf og vil blive mere ad Aare. Agerdyrkningen her har bitre Fjender at kæmpe imod; den voldsomme Regn, den lange, tørre Tid og de mange Tusinde Insekter. Naar man sætter Foden paa Land i Afrika, mindes man tre af Ægyptens Plager: Myg, Frøer og Græshopper og Tegnet med Slangerne. De ofte sumpede Strækninger og det næsten overalt alenlange Græs er jo begge gode Ynglepladser for Insekter. Det lange Græs giver Føde til Græshopperne. Insekterne giver Føde til Frøer og Firbenene, hvoraf der er mange, og Slangerne lever af Frøerne eller Tudserne. Vi har maattet lave et Patent-Dørtræ for at holde Frøerne ude af Hytten. Folket her vil først blive befriet for en Del af de mange Insekter, naar Jorden bliver dyrket og de sumpede Steder bliver drænet. Vort Arbejde er jo at læse Hausa. Frk. Tillisch er saa venlig at fortsætte Undervisningen, som vi begyndte derhjemme. Vi har ogsaa en Hausalærer, Malam Sada, som kommer her daglig i vort Hjem. Vore Drenge og Piger, som tjener os, skal ogsaa have lidt Tilsyn, for at de kan gøre deres Gerning nogenlunde. Store Krav kan jo ikke stilles, men der maa kræves saa meget som muligt, thi begge Ting vil skabe en dybere kristelig Karakter i dem, som vil følge Gud. Til vort Hus hører Kokken Bitrus (Peter) med Familie. Bitrus er døbt, hans Fader er en Hedning, hans Moder er en Hausakvinde. Han er født i en Stamme oppe i Bauchi Provinsen, en 10 Dages Rejse mod Nord. Hans Kone hedder Naomi, hun er ogsaa døbt og har været paa Hjemmet i Rumasha. Deres to smaa Piger er ogsaa døbte med Navnene Rahilu (Rachel) og Hannatu (Anna). Sidstnævnte blev døbt af Dr. Brønnum efter vor Ankomst til Numan. Den næste i Rang er Stuepigen Ebony, som ogsaa er en Pige fra Hjemmet i Rumasha. Hun er endnu udøbt og skal stamme fra Bornu Provinsen af Stammen Bere Beri. Den sidste i Rækken er en ung Mand ved Navn Pito, som endnu er en udøbt Hedning og er ud af Mbula Stammen, som grænser op til Bachamastammen. Det forekommer maaske nogle at være et stort Folkehold, men tre afrikanske Tjeneres Arbejde kan sammenlignes med en Tjeners Arbejde i Danmark. De gaar i Skole om Eftermiddagen tilligemed vore Medarbejderes Drenge og Piger, og er jo saa baade under Hjemmets, Skolens og Ordets Indflydelse og borte fra deres gamle Sæder og Skikke. Godt begyndt er halvt fuldendt, siger Ordsproget. Det maa indrømmes, at her er godt begyndt. En sund, god Grundvold er lagt. Naar I spørger: "Er der Udsigt til, at Kristus kan vinde endelig Sejr over Bachama Stammen?" saa kan vi med Frimodighed sige til alle Venner: "I samme Grad som Gud er almægtig og trofast, saa han staar ved sine Løfter, i samme Grad er der Udsigt til endelig Sejr." Det var den dygtige siamesiske Missionær Judsons Svar til forsøgte Brødre hjemme. Ordet vandt Sejr i Birma ved ham, og det vil ogsaa sikkert ske her. Kærlig Hilsen Eders Udsending Eline og M. Uhrenholdt.