Menu List MENU
Velkommen
Parrets breve
Mogens M. Uhrenholt
Eline M. Uhrenholt
Niels Marinus Rahbeck
Thellefsine Uhrenholt
Selvbiografier
Persongalleri
Konferencerne i Numan
Statistik fra Shellem
Kirkerne i Shellem
Sygdommen
Gravene i Shellem og Numan
Geværet
Mindestenen i Westby
FILM - Shellem 1919
FILM - Dr Mogens Uhrenholt
FILM - Torbens Amna-besøg
FILM - Numan 2006
Tidslinje
Kort
Litteratur
Presse
Links
Tak til
English summary
Book et foredrag
Kontakt

Indkøb af lægeudstyr i London
Mens Eline studerer Hausa og Mogens studerer tropiske sygdomme i London, forbereder parret sig til udrejsen i august. Bl.a. skal der købes udstyr og medicin. I slutningen af brevet er en kommentar til Roosevelt indgriben i Verdenskrigen. Brevet er dateret London 21. juni 1916 og sendt til missionens formand Pastor A. Pedersen i Aalborg. Brevet har aldrig før været offentliggjort og findes i dag på Rigsarkivet.

Læs brevet som facsimile.


 
                                                                                                                                       London 21 Juni 1916

[side 1] Kære Hr. Pastor A. Pedersen 
Aalborg

Vi takker for modtagne 2 Breve; Det glæder mig at De modtog Smaaskrifterne angaaende de Spedalske; thi vi ved jo neppe hvilket kan passere. - Min Hustru skrev et langt Brev til Fru Pedersen men det kom tilbage til os igjen.

Jeg skrev til Hr. Olsen angaaende Adressen paa disse Firmaer Dr. Brønnum købte hos (Medicin o.s.v.). Har nu faaet sendt Adressen og undersøgt saa godt som muligt hvilket Beløb er nødvendig.

De mente jeg muligvis kunde købe til de to nævnte Behandlinger (Barnefødsel og Øjensygdomme). Jeg har stadig Haabet at Dr. Brønnum ville have sendt mig en List[e] over det som fandtes der eller ogsaa Manglen af Medicin og Instrumenter. Jeg tillod mig nemlig tilsidst at bede ham om at sende mig en derudefra, da ikke jeg fik den i Danmark. Nu har jeg opgivet Haabet derom og maa jo handle paa egen Haand med den Tilladelse jeg har faaet.

[side 2] Jeg ser nu, skal jeg købe disse Ting plus en Del andre Smaating - noget Medicin- forskellige Instrumenter til Undersøgelses - Staining til Laboratory Arbejde, ogsaa for Diagnose of Sygdomme saa bliver det et stort Beløb. -

Jeg ved da saa meget der maa være derude et obstectre Set of Instrumenter (for Barnefødsel og nogle Øjeninstrumenter tog Dr. Brønnum med købt for Penge en Kreds i Odense gav til den Side af Gerningen. Meget var det vist ikke. Men jeg ved der vil blive mange Mangler saa foreløbig var det ikke be[d]st alligevel at undlade at købe disse Ting nu og saa kan jeg jo sende for dem naar jeg kommer ud og ser. Og især nu - da alle ting baade Medicin og Instrumenter er stegne meget i Pris.

Der er nemlig mange Ting som jeg er sikker findes der ikke, som jeg da vil købe og tage med. Jeg fik 230 Kr. i Randers til en Medicin Kasse men lod dem gaa i Fælleskassen - ligesaa nogle af dem jeg fik i Amerika. - Missionær Andersen Randers sagde til mig "Der var en Menighed nær Randers som han godt kunde faa til at give en Genstand til Hospital Brug. - Ham vil jeg skrive til om han [side 3] om han vil sende dette Beløb til Kassen som han kan faa.

Hvis jeg maa da faa sendt et Beløb herover som De mener at kan undvære vil det blive brugt saa viseligt til denne Gren af Arbejdet.

Er 400 eller 500 Kroner at tage Munden for fuld, det er intet stort Beløb at købe for, men det vil give en Sel Smaating som jeg synes er nødvendig. Kunde vi faa med Tiden et Hospital som de Indfødte hellere tyede til end andre er det jo en god Arbejdsmark for aandlig Paavirkning. Sygesengen er jo ofte en blomstrende Tid aandelig Paavirken.

Saafremt nævnte Beløb maa tilstilles vil jeg bede Hr. Olsen sende det snarest muligt. Regningerne vil da blive sendt kvitteret fra disse Firmaer jeg køber.

Jeg glæder mig over Kurset her [Kursus i tropiske sygdomme. red.] - det giver mig mange nye Tanker om disse Farer som lurer derude jordisk set - men jo ogsaa mere Lys over at undgaa dem.

Vi bereder os saa til at gaa med første Dampskib i August - Ja gid man kunne [side 4] sige for at blive borte end 8 Aar, men ak - jeg har fundet ud selv om Viljen var der som den er, viser Erfaring noget andet. - Den ene efter den anden fjernes fra Marken - og ogsaa blandt Regjeringens Folk.

Vi har endnu intet hørt bestemt, om hvor mange vi bliver i Selskabet i August.

Min Hustru slider i Hausa - befinder sig godt.

Herren udgyde sin Aand over Folkeslagene saa Fred med mere Lyst til at tjene Gud maa fylde Hjerterne. -

Roosevelt [USA's 26. præsident 1901-1909. red.] veltede aldeles ud af Politikken. - Jeg havde denne Følelse, thi naar et Menneske, som han gjorde begynder at tænke om sig selv "Jeg alene ved og kan" saa staa de jo for Fald.

Dr. Ellebeck og Dr. Jungersen som Frimont Møller har alle taget dette Kursus ved Skolen her.

Alle i Præstegaarden hilses - samt Venner i Aalborg. Min Hustru er bedrøvet over ikke hendes Brev naaede Deres Hustru.

De selv venligst hilset
Eline & M. Uhrenholt

 

  

  

 

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008