Indledende aftaler med Missionen Det er det ældste kendte brev, der findes fra Mogens hånd. Han og Eline er endnu ikke gift; og han er ikke færdiguddannet, men alligvel ligger Mogens og Eline i tætte forhandlinger med bestyrelsen i Dansk Forenet Sudan Mission om udsendelse i midten af 1915.  Brevet er dateret i Chicago og stilet til Pastor A. Pedersen i Aalborg. Brevet har aldrig før været offentliggjort og findes i dag på Rigsarkivet.   Læs brevet som facsimile.                                                                       Chicago 28. Decb. 1914. Kære Herr Pastor A. Pedersen   Vor Frue Præstegaard Jeg modtog i Dag deres Telegram, som var saalydende "Dr. Brønnum ønsker mig (eller os) at kunne forlade England den 17. Juni. Raadvild blev jeg i Øjeblikket over om De ønskede Svar paa Telegram eller paa Brev. - Jeg talte med Miss Arildsen derom - baade om Maaden og hvad vi skulle svare. Vi kan snart blive enige om at svaret er "saa gerne" sagde hun; thi det er vi begge baade enige om og glade for hvis Gud beder os til Sudan gjennem Eder. Jeg bestemte at sende Eder et Telegram - om end det sagde saa lidt, thi det lød: "Will if possible" - men jeg mente at selv om det kostede mig noget, naaede det Eder mest sikkert; thi Forbindelsen er jo meget usikker fortiden, saa fik De da se Villien er der hvis Vejen banes. - 1. Hvis jeg bliver færdig til 1ste Juni eller rettere lige sidst i Maj vil jeg (eller vi)  godt haste hjem og paa til den Tid - selv om Besøget bliver kun faa Dage - men vi maa da møde min Slægt inden vi gaar. Det baade længes vi efter og skylder dem, men det kan maaske nok naaes. 2. Hvis De kan lade os blive en 2-3 Maaneder vil vi helst, men det er dog ikke for at hvile, men for mig at gaa ind paa et Hospital denne Tid - men hvis det særlig gælder og ønskes, da vil vi gaa alligevel, hvis jeg maa faa Lejlighed under en Hjemlov at udvikle mig. 3. Jeg synes vi har bedre af at gaa og faa fat på Sproget hurtigst muligt eller kunde jeg saamænd ønske at bruge et helt Aar paa et Hospital - Jeg havde 4 Maaneder sidst i Sommer. 4. Miss Arildsen vil jo helst med for at begynde på Sproget selv om hun skal opholde sig en Tid paa en engelsk Station - altsaa vi skal være adskilte - men hun sagde i Dag, hvis det tjener bedst vil hun ogsaa godt vente herovre. - Maa vi gifte os i hendes Hjem før vi gaar - vil jeg gerne vide det - vi er jo gamle nok - men hun skulde da have Lov til at forlade Hospitalet nogen Tid før for at være i Hjemmet. - Hun har nu i 16 Aar haft Skole og nu i Sygeplejen over 2 1 [?] Aar før 1½ Aar nu - altid levet for at hjælpe hendes Hjem. Jeg tænker det vil blive at skilles, saa om muligt beder vi om at maa følges ad - selv om vi maa opleve lidt adskillelse derude som nu Pastor Thompson og Hustru har prøvet. -   5. Midlerne dertil - da vi har - og sikkert mange Missionærer har haft lidt svært at overkomme dette Punkt - at skal bede af andre - saa meget har det plaget mig til Tider og ogsaa Eline, denne Tanke at andre skal opholde Eder - at vi om igjen og om igjen har overgaaet med disse Tanker at bane Vej i China eller andet Land, hvor der var Mulighed derfor. - Men det er jo ogsaa sandt alt hvad jeg vil faa i Eje, og jeg har kunnet tjene en gaaet [?] - saa jeg staar paa bar Bund nu ved Enden - og skal desuden laane en 500 Kr. for at dække alt til Foraaret før keg forlader Skolen. Men saa kan vi jo heller ikke købe noget Udstyr af nogen Slags eller flytte ud af Staden uden at laane - saa denne Sag maa jeg lægge hen til Dem ogsaa som den er - og vide hvorledes De stiller Dem paa dette Punkt. Hvor var det rart om alt kunde afgøres mundtlig - men det kan det jo nu ikke. Jeg haaber ikke det nylig af mig afsendte Brev bliver misforstaaet. Tanken med Tilbagesendelsen af Deres Brev var denne, at jeg synes det uheldigt mit Navn blandet derind i - over de andre Ansøgere til Selskabet - og var det ikke fordi at Kritikken er her og mest uden Gerning for Sagen, havde jeg aldrig rørt den. Men det vil gavne at faa en god Forstaaelse blandt dem som er her, der har lidt Interesse - og de, som er samlet med dem derhjemme. Jeg tror nu nok som jeg skrev, kære Pastor Pedersen; lad en samle Tropperne (baade Præster og Lægfolk herovre) og Pastor Kildsig vil vist [mane?] il Samarbejde blandt dem her og Eder hjemme. Det andet særlige i sidst sendte Brev var om Kaldelsen [?] - nemlig at De gav os lidt Plan, men nu kommer den jo saa uventet og nu har jeg svaret saa godt jeg kan. - nemlig dette: 1. Allerbedst bliver jeg først færdig sidst i Maj rundt 22 og saa skal jeg endda ogsaa [ulæseligt. red]. Så hvis jeg kan vil vi komme paa dette [ulæseligt. red] det samt paa Midler baade at slippe løs og gaa. 2. Men hvis muligt Tiden kunde udsættes til hen af Novb. eller Decb. vil vi helst. - Vi har tænkt i Dag hvorfor - er det fordi Dr. Brønnum skal have eller faa Frihed til at komme til Hjemmet, og gerne vil se os derude inden han forlader Stillingen - ja, vi maa sige det var dejligt at møde ham derude før det vil vi godt gaa i Hastværk for, hvis vi kan. - Eller er Dr. Brønnum hjemme og vil rejse igjen til den Tid. Kunde han vente en 3 til 4 Maaneder længere uden at lide for meget og vi maa vente ogsaa - hvor vil vi blive glade. Herren har jo prøvet Dr. Brønnum meget, men givet ham megen Visdom i Banebryderarbejdet. - Lige et endnu - Jeg bad om Brev inden 1 Febr. Svar paa om De kunde sende og anderkende det engang i 1915 - og Deres Planer - Sagen er den lige nu efter Julen er denne vis Part af Studenterne, som kan faa Plads paa et Hospital som Internes [?] - men maa binde dem et Aar eller 1½ - saa kan De ikke tage os, som dog nu, hvor De kan. Havde jeg forsøgt at faa saadan en Plads - de giver Kost og Leje - derfor var det mig om at gøre at faa det at vide. Men jeg kan ogssa bruge en 3-4 Maaneder, men det er uden Ophold. - Men vort Haab er at alt lægger sig til rette for os, som tjener bedst Guds Rige. Jeg haaber De kan finde Meningen ud af mit Brev.                        Vi forbliver Deres forbundne i Herren                        M. Uhrenholt og Eline M. Arildsen De haaber og arbejder - ser det ud til - fremad og for Herrens Sag i Sudan selv under Krigens Buldren - Ja, frygtelige Krig. - Gid det maatte blive Enden at Herren kan give disse Folk, hvadenten Tyske eller Engelskmand - en ny Naadested. Fjerner Ydmygelsen. Spørgsmålet er alligevel; vil de lade sig ydmyge. Tyskerne mangler en ny Luther - England en Wesley. Forventende nærmere Besked. Ønsker Dem og hele hus et velsignet Nytaar; ligesaa andre Venner.