Oh, hvilken herlig film!

-hof, Ringkjøbing Amts Dagblad, november 1981
- gengivet med tilladelse af forfatteren.

 
 


Biograferne i Skjern og Ringkjøbing:
"Kundskabens træ".

Ligegyldigt hvilken alder man har fra 13-14 år og opefter, er der næppe tvivl om, at denne realistiske, nostalgiske, boblende muntre og hjertegribende film vil kunne rive enhver med. Glemte detaljer fra ens skoletid og første ungdom bliver rullet op, så kun de færreste vil kunne benægte, at de genkender noget af sig selv i den. Er man, som undertegnede, fra nøjagtig samme årgang som personerne i filmen, virker det hele måske særlig stærkt, men bortset fra, at dette faktum naturligvis øger nostalgien, er     beskuerens egen alder i grunden ganske ligegyldig. De ting, der skildres, er først og fremmest betegnende for aldersklassen, uanset om man så er fra 40erne, 50erne,  60erne eller 70erne. Ja, også 80ernes unge kan her få bekræftet mistanken om, at ungdommen langt fra er så forandret, som deres forældre måske somme tider vil gøre den til. Der er ikke så forfærdelig meget nyt under solen.
 
Niels Malmros har formået at få et så ægte spil frem, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi de unge på mange måder spiller sig selv. Filmens personer skildres i et forløb fra 2. til 4. mellem - altså svarende til fra 7. til 9. klasse i dag - og optagelserne har fundet sted over et tilsvarende tidsrum, således at hovedpersonerne gennmemgår en udvikling parallelt med deres roller. Det er helt klart med til at gøre filmen så troværdig. Sammenholdt med en følsom fotografering og en umådelig intens og indforstået instruktion.

Ikke mindst for de, der skulle have glemt det, fortæller filmen lige ud af posen om det enorme pres, det er at komme til at stå uden for fællesskabet. Den viser, hvor lidt der skal til, før en ung og sårbar skoleelev pludselig står alene i sin klasse, med hvad deraf følger af drillerier og daglige nålestik. Den problematik fortælles, så enhver kan forstå det.

Hvad ved forældre om, hvad deres børn udsættes for af kammeraterne? Det er vist noget, mange voksne har en tendens til at glemme eller - endnu værre - bagatellisere. Her er en klar påmindelse til alle forældre med skolebørn om ikke at dømme deres børns adfærd, før de ærligt har forsøgt at sætte sig ind i, hvad det hele drejer sig om.

Man kan ikke fryde sig nok over filmens skildringer af skolemiljø, ungdomsgilder, mørkedans og skolekærlighed i og uden for krogene. Tidsbilledet og det århusianske latinskole-miljø er fremstillet så fremragende, at man formelig kan fornemme de ellers forlængst glemte dufte fra dengang. Oh, hvilken herlig film!


(c) -hof.
, Ringkjøbing Amts Dagblad, november 1981
- gengivet med tilladelse af forfatteren.

 


 

 


Opdateret af hw 1. september 2018