Ny dansk film-perle
kalder på minderne
Nils Malmros rammer plet for tredje gang
new, Vejle Amts Folkeblad, november 1981
- gengivet med tilladelse af forfatteren.
Palads I:
Kundskabens Træ (Dansk).
Instruktion: Nils Malmros.
Ka' du huske din skoletid og pubertetens usikkerhed? Ka' du huske, da pigernes former begyndte at spire eller din stemme gik i overgang?
Hvis ikke - så gå ned og se Nils Malmros' tredje film, »Kundskabens træ«. Så vil minderne garanteret vælte frem fra underbevidstheden.
Hvis du kan huske den tid, så snyd alligevel ikke dig selv for den filmperle, som der her er tale om.
»Kundskabens træ« er en smuk, alvorlig skildring af nogle unge i puberteten. En poetisk skildring af følelser og stemninger - af sejre og nederlag.
Malmrus bygger historien på sine egne erindringer. Men de præcise episoder er uhyre almengyldige. Ni ud af 10 tilskuere vil givet nikke genkendende til scenerne fra danseskolen eller skoleballet. Også atmosfæren på lejrskole har Malmros indfanget med fornem ægthed.
Men filmens største plus - og Malmros' ditto fortjeneste - er de børnetyper, han har brugt. Hans evner til at fa børn og unge til at agere foran filmkamera, lamper og en stor flok mennesker er fænomenal. Replikker og bevægelser er naturlige, og spillet fungerer med en slående ægthed,. som de voksne medvirkende har svært ved at efterligne.
Filmen er optaget over to år. Derved bliver de unges udvikling i filmens forløb også naturlig. Og det er et vigtigt element i helheden, fordi filmens mål netop er at skildre den udvikling fra 13 til 15 år.
Puberteten kan være en svær tid. Det oplever filmens Elin (et fund i Eva Gram Scholdager). Hun er tidligere udviklet end de andre piger - og spiller lidt på det. Samtidig er hun usikker, og da de andre pludselig fryser hende ud, bliver hun indesluttet og bedrøvet. Hun har ingen hjælp at hente i sine urimeligt strenge forældre.
Under det afsluttende skolebal prøver drengene igen - drevet af dårlig samvittighed - at få hende med i fællesskabet. Men rivalinden Mona (Hanne Sørensen) giver den ubarmhjertige mobbing en ekstra tand - og Elin går nedbøjet bort.
Mona oplever den omvendte udvikling. Med tilnavnet »Klister« står hun i filmens start udenfor, men ender som midtpunktet. En position hun slås for at bevare.
På drengesiden er hovedpersonen den førende dreng i klassen, Niels-Ole (Jan Johansen). Han er l øvrigt modelleret efter Malmros selv. Måske derfor han står så sympatisk - dog uden at være en duksedreng.
I øvrigt er det pudsigt, at Malmros gør mest ud af pigernes intriger og udvikling.
Drengene er mere springende omtalt og ikke nær så indgående. De er i højere grad markeret som forskellige typer.
Det seksuelle spillede en stor rolle i Malmros' anden film, »Drenge«. I »Kundskabens træ« er interessen for det andet køn en væsentlig bestanddel. Men den interesse giver sig ikke udtryk i sexdrømme. Malmros har helt rigtigt set, at kærligheden for pubertetsunge er at holde i hånd, danse kinddans og opleve det første kys. Ikke mindst dengang.
Historien foregår i slutningen af 50'erne. Den tid er skildret med mange fine detaljer i dekorationer, påklædning og inventar.
Niels Malmros startede sin karriere med den gode, men lidt famlende »Lars Ole, 5. c«. Stilen blev fortsat i »Drenge«, og i »Kundskabens træ« afrundes triologien fornemt og modent. Jeg havde måske kun foretrukket en mindre kryptisk titel...
P.S.: For straks at aflive alle rygter om korruption og købte anmeldere skal jeg understrege, at den Jørgen Nygaard, som optræder på rollelisten, ikke er undertegnede.
(c) new, Vejle Amts Folkeblad, november 1981
- gengivet med tilladelse af forfatteren.
Opdateret af hw 1. september 2018