"Jeg gik i biografen og så Francois Truffauts "Jules et Jim", som handler om den generte tysker, Jules, der møder den mere udadvendte franskmand Jim. Filmen var en åbenbaringfor mig, og jeg vidste med det samme, at den måtte jeg forsøge at genskabe. Begejstringen over "Jules et Jim" var den direkte årsag til, at jeg begyndte at lave film," fortæller Nils Malmros.
Den franske filminstruktør Francois Truffauts film "Jules og Jim" fra 1962 blev en øjenåbner for den 18- årige Nils Malmros, der dengang gik i 2.G på Århus Katedralskole.
Inspirationen
Efter at have vist sit værd som instruktør, og skarpsindig humanist, med mesterværket "Ung flugt" (Les quatre cent coups) fra 1959 og den sorte, komiske gangstertragedie "Skyd på pianisten" (Tirez sur le pianiste), berigede det franske filmgeni Francois Truffaut i 1962 verden med sin måske mest rolige, sørgmodige og poetiske film - "Jules og Jim".
På dette tidspunkt var den franske "nye bølge" fast cementeret som en af filmverdenens mest forfriskende og inspirerende bevægelser. En intelligent modpol til den vestlige verdens kvalitets- og samlebåndsproduktioner, der især strømmede (og stadig strømmer) ud af Hollywoods pengemaskine, som resten af verden flittigt imiterede (og stadig imiterer).
Med fokus på venskab, besættelse og kærlighed mellem filmens tre protagonister, den sociale kamæleon Catherine (Jeanne Moreau) og de to venner Jules (Oskar Werner) og Jim (Henri Serre), fortæller Truffaut med indlevelse og karakterdybde tragedien om det klassiske uløselige regnestykke - trekantsdramaet med en kompliceret og tvetydig kvinde i centrum.
Handlingen
For den sky og konservative Jules er Catherine selve billedet på den tilbageholdne og omsorgsfulde moder, mens hun for den ekstroverte Jim, forvandles til en løssluppen, seksuelt frigjort pige.
Situationens ironi ligger naturligvis i, at Catherine ikke er i stand til virkelig at gengælde nogen af parternes kærlighed. Selv om hun begærer begge mænd, er hun ude af stand til at vælge imellem dem, hvorfor hun ødelægger dem alle tre.
Handlingen som udspilles omkring Første Verdenskrig, er en tydelig allegori på den tyske besættelse af landet under Anden Verdenskrig, hvor den franske bevidsthed og nationalitet blev undermineret indefra af en påklistret national og politisk neutralitet, som bragte landet ud i en eksistentiel krise, der idag lever i bedste velgående.
Stilistisk supplerer Truffaut fint filmens tematik, med cirkulære, cyklisk gentagende smidige kamerabevægelser og filmens 'mise en scène' giver konstant (men diskret) hints til protagonisternes psykologiske kamp og bryderier med identitet og mangel på samme.
Da Catherine er ude af stand til at vælge, resulterer hendes 'kamæleonagtige neutralitet' i en selvdestruktiv malstrøm, en selvforstærkende og ubrydelig ond cirkel eller trekant, om man vil.
Netop på grund af sin kompleksitet og ofte kontemplative tempo, kræver "Jules et Jim" meget af sit publikum, men som Truffaut har for vane, giver filmen tifold igen, hvis man overgiver sig til den franske auteurs filosofiske, lyriske og tilsyneladende kyniske univers. Det bør man - både hvis man er dreven filmkender eller bare almindelig nysgerrig, som har brug for en usædvanlig filmoplevelse, der efterlader et snigende poetisk og uafrysteligt fingeraftryk på seeren.
Jules et Jim på IMDb.