KT blandt de 44 væsentligtse danske film

I jubilæumsnummeret af "EKKO - Film, medier, formidling", nr. 25, nov. 2004, er optegnet en filmkanon med ialt 44 danske film, man bør kende. "Kundskabens træ" er naturligvis en af dem. Og den præsenteres således:

"Malmros' hovedværk har en fod i både børnefilmen og ungdomsfilmen. Her er venskaber, forelskelse, tidlig seksualitet, forældresvigt, rivaliserende teenagere - alt sammen skildret direkte, usentimentalt og autentisk. [...] Det, der gør filmen langtidsholdbar, er dens blik for teenagetidens mærkelige skift fra barnelogik til voksentænkning, og de konflikter, der opstår, fordi unge skifter tænkning i forskelligt tempo. Læg dertil Malmros' karakteristisk fine instruktion af sine barneskuespillere."

"Kundskabens træ" er på listen kommet i selskab med "Zappa" af Bille August, "Det forsømte forår" af Peter Schrøder, "Gummi Tarzan" af Søren Kragh-Jacobsen (i øvrigt fra samme år som KT, men også Carl Th. Dreyer og Lars von Triers værker er at finde på listen.

Tillykke til Malmros. Tillykke til os alle!

 

 

Analyse og fortolkning af Kundskabens træ
John Mogensen i "Kundskabens træ - en film bliver til", Forlaget Centrum 1981

Fortiden på nethinden
Interview med Nils Malmros af Henrik Jul Hansen i Levende Billeder, 1981

Syndens huler
Med udgangspunkt i "Kundskabens træ" skriver Søren Birkvad om de små sårbare sjæle i Nils Malmros' filmunivers. Kosmorama, 1982

Hold så op med den uro!
Film- og medieanalytisk opgave af Steffen Kramer Jakobsen, 1994

Kundskabens Træ
Seminarieopgave af Rikke Riis Nielsen og Susanne Ramsgaard, 1997

Med Niels Ole & Maj-Britt til fest
Klassiske Filologer i Århus festligholder Kundskabens Træ, Hans Wendelboe Bøcher, 2002 

Filmparadisets slanger - afløst af nye kundskaber
Interview med Line Arlien-Søborg og Eva Gram Schjoldager, Viggo Lepoutre Ravn og Søren Nielen, 2001 

Malmros' erindringsmagi: Bringing it All Back Home
Oluf Gandrup og Peter Kirkegaard, MacGuffin 41/42, 10. årg., juni 1981