Resume af Kundskabens træ fra "Kundskabens træ - en film bliver til", Forlaget Centrum 1981 Gengivet med tilladelse af forfatteren. Temaet i »K.T« er de problemer, der opstår i forbindelse med puberteten både for det enkelte individ (identiteten), "parforholdet" (kærligheden) og ikke mindst i kammeratskabskredsen (gruppepsykologisk). Vi følger en århusiansk latinskoleklasse fra september 1958, hvor de går i II. mellem, til den afsluttende og skæbnesvangre skolefest i slutningen af IV. mellem. Handlingen er bundet til børnenes udvikling, fysisk og psykisk. Ikke således at der er tale om en rolig, kontinuerlig fremadskriden, men på den måde at vi følger nogle karakteristiske episoder, svarende til bestemte begivenheder i skolen og fritiden eller en bestemt årstid. Der er eksempelvis lejrskolen i efteråret, naturscenen (den såkaldte pastoralescene) i sommeridyl, skøjtescenen om vinteren, skoleballet i foråret. Ved at gøre filmen episodisk lykkes det Nils Malmros at tegne et helt klasseportræt med tilstrækkelig skarp profil. De enkelte individer kan være svære at få til at træde frem, men på forskellig vis lykkes dette. Selv om klasse-helheden er vigtig, er der ikke tale om en kollektiv-film (dvs. en film, hvor der ikke er hovedpersoner, men alle er lige vigtige). Filmen har sine markante hovedpersoner i Elin og Niels-Ole, skønt Helge, Anne-Mette og pigegruppen i det hele taget betyder meget for hovedpersonernes udvikling. Ifølge filmens manuskript bliver Elin og Niels-Ole beskrevet således: Niels-Ole: Filmens mandlige hovedperson og klassens leder, der på trods af sin position har en del hæmninger. Niels-Ole har fedt i håret, hvad der giver anledning til en del gemytlige drillerier. Niel-Oles familie bor i villa, og han har en hund, der hedder Kiki. Elin: Filmens kvindelige hovedperson. Hun er en smule tidligere udviklet end de andre piger i klassen, hvad hun mere eller mindre bevidst koketterer med. Hun er nok klassens kønneste pige, men uden at være billedskøn. Der er noget sart og sårbart ved hende. Elins forældre bor i villa og er ret strenge og delvis uden fornemmelse for Elins problemer. Ved filmens start går børnene i II. mellem (ca. 13 år), og dette bærer deres adfærd tydeligt præg af. Der skal pjattes, lærerne skal drilles, og der er konkurrence om at skabe sig en position i gruppen. Stærkest i billedet står pigegruppen - bestående af Elin, Anne-Mette, Lene og Elsebeth. Det er omkring den, de andre i klassen udfolder sig, og det er denne gruppes normer, man forsøger at leve op til. At dette ikke altid lykkes, ses tydeligt i tilfældet Mona, som bliver klassens syndebuk, udstyret med øgenavnet »Klister«. Som den mest udviklede af pigerne i klassen indtager Elin fra begyndelsen en særlig position, dels som genstand for drengenes begyndende seksuelle interesse, dels som den, der repræsenterer pigernes ideal-forestilling. På dette tidspunkt er alt dog leg og uskyld. Klassens spasmager Willy udfolder sine klovnetalenter, pigegruppen fungerer uden problemer og gnidninger, og Niels-Ole, der fornemmes som det egentlige centrum, har endnu ikke sin interesse uden for klassen. Tværtimod ligger det som en sandsynlig mulighed, at Elin og Niels-Ole vil danne par. Omkring juletid i II. mellem sker der et første spinkelt brud. Niels-Ole får til julebazaren øje på Majbrit, en usædvanlig køn pige, der går en klasse under Niels-Ole. Herefter er han kun optaget af hende. Klassen har dermed mistet en »naturlig« leder, - og der er frit spil for et drama, der ender med Elins totale udelukkelse. Carsten, der går en klasse over Elin, forærer hende ved juleafslutningen en sølvdollar, fordi han rejser til Amerika. Dvs. han nøjes ikke med sølvdollaren. Hun får også et kys. Dette sker, mens veninderne beundrende ser til, men alligevel fornemmer man, at Elin p.g.a. Carstens kys er på vej ud af gruppen. I hvert fald viser en efterfølgende skøjtescene, at Elin ikke længere fungerer som det naturlige midtpunkt. Niels-Ole er optaget af Majbrit, og det benytter Helge sig af. Han tager med Elin hjem, og efterhånden anes spiren til et kærlighedsforhold, som imidlertid aldrig får lov til at udvikle sig. Mens Niels-Ole og Majbrit skildres i pastorale-scenen, går Elin og Helge tur i Botanisk have. Men Elins drøm om romantik bliver hurtigt forstyrret af Helges snak om at gøre en pige gravid, og hun afviser ham, da han forsøger at kysse hende. Dermed er forholdet mellem dem brudt og vejen åben for Helges hævnakt. Ved skolegårdsfesten indgår Helge et væddemål, om det lykkes Jørn at få lov til at danse kinddans med Elin. - Det mislykkes, og Helge indkasserer sin gevinst. Samtidig udsættes Elin for et pres fra pigegruppen, som opfordrer hende til at være foregangs-skikkelse, når det drejer sig om at danse tæt. »Det vil jeg også godt, bare det ikke bliver med Jørn«, siger Elin; men da hun skal til at realisere sit løfte, viser det sig, at det er Jørn, der bliver den første, der inklinerer for hende. Elin stikker den provokerende Jørn en voldsom lussing. Resten af filmen bliver en lang og ond drøm for Elin. På lejrskolen, hvor de andre yderligere nærmer sig hinanden, bliver hendes outsider-position understreget af, at Helge finder på øgenavnet »TRL« (transportabel rejseluder). Herefter går det rask med udelukkelsen af Elin. Pigegruppen vil ikke have med hende at gøre. Hun er ikke med til Niels-Oles fest, og i klassen forlader Anne-Mette hende pludselig i en tysktime og sætter sig op ved siden af Lene. Elin klarer sig dårligere i skolen, og forældrene forsøger at gribe ind i situationen ved at få Elin til at holde en ungdomsfest. Men festen bliver ikke til noget. Man havde glemt, at Mona også havde inviteret til ungdomsgilde. Uden forældre, - og uden Elin! Ved Monas fest skifter flere konstellationer. Helt afgørende er det, at Niels-Ole mister Majbrit. Ganske vist danser de sammen, men festen bliver optakten til en ny forbindelse mellem Majbrit og Helge. Selv om klassesituationen efter Monas fest ikke bedrer Elins forhold til kammeraterne, sporer man en begyndende dårlig samvittighed i klassen. Alt dette sker lige før den afsluttende skolefest, hvor drengene beslutter sig til at gøre alt godt igen ved at love hinanden at danse med Elin. Jørn, der har været en af de mest aktive i hetzen imod Elin, bliver den første, der byder hende op. De danser tæt sammen, og Jørn tillader ikke, at de andre drenge kommer til at danse med hende. Uheldigvis er »redningsmanden« Jørn også Monas (Klisters) udkårne, og dermed er der lagt op til den afsluttende konflikt mellem de to piger. - På toilettet mødes Elin og Mona - og der udvikler sig et ydmygende skænderi mellem dem. Mona beskylder Elin for at gøre sig til grin, og Elin udslynger den fældende dom: Klister! Herefter udvikler alt sig til et kaos, hvor Elin får revet tøjet itu og grædende må forlade festen!