Tilbage til forsiden

 Lagt på Nettet  April 2013  af Redaktionen
Helsingør Lokalcenter bør omgående have ny ledelse eller lukkes straks, inden Lokalcenteret
ødelægger flere børn
 & unge eller driver endnu flere til SelvMord !

 Tilsynsrapport Helsingør Lokalcenter.

Center for Børn, Unge og Familier

Dato: 31. juli, 2012

Acadre: 12/8815

                              Tilsynsrapport, Antoniehus, 2012 

Tilbuddets navn

Helsingør Lokalcenter - Antoniehus

Søndre Strandvej 28

3000 Helsingør

Forstander: Tommy Olsen

Viceforstander: Annette Munkager

Dato for tilsyn

31. maj, 2012

Tilsynsførende

konsulenter

Laila Dreyer Espersen, lde07@helsingor.dk og

Lisbeth Pedersen, ped43@helsingor.dk

Seneste tilsyn

Uanmeldt tilsyn 1. februar og 5. marts, 2012

Anmeldt tilsyn, 4. november, 2010.

Indledning

Tilsynet sker på baggrund af kommunens myndighedsforpligtelse til at føre tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge i kommunen efter Servicelo-ven § 148 a.

Tilsynet er varslet pr. brev den 16. april, 2012 Der orienteres om, at tilsynet vil inkludere samtaler med børn, medarbejdere, leder, samt hvis muligt for-ældre/ pårørende. Emnerne vil bl.a. tage udgangspunkt i bemærkninger og anbefalinger fra seneste tilsynsrapport.

Tilsynsrapporten giver en øjebliksvurdering af Antoniehus, pr. 31. maj, 2012 med baggrund i samtaler, iagttagelser, beskrivelse på tilbudsportalen, m.v.

Efter tilsynet vil tilsynsrapporten blive sendt til døgninstitutionen. De inter-viewede har mulighed for at kommentere rapporten. Eventuelle faktuelle fejl rettes, og øvrige kommentarer indskrives til sidst i rapporten.

Det er lederens ansvar at gøre tilsynsrapporten tilgængelig for de unge, de-res forældre/pårørende, personalegruppen og rådgivere samt på døgninstitu-tionens hjemmeside. Desuden skal Tilbudsportalen opdateres med den nye tilsynsrapport.

Konklusion

Det er tilsynets overordnede indtryk, at Antoniehus lige nu befinder sig i en vanskelig situation, hvor de skal forsøge at håndtere en meget bred og hete-rogen målgruppe. De skal på den ene side forsøge at rumme og motivere

 

                                                                                                                                               side 1.

gruppe unge mennesker med et aktivt og omfattende misbrug, samtidig med, at de skal give ordentlige udviklingsbetingelser for en gruppe unge menne-sker, som har været i gang med et længerevarende behandlingsophold og som ikke profiterer af at være i et tæt bofællesskab med de aktivt misbru-gende og udadreagerende unge.

Det er også tilsynets indtryk, at det er en stor udfordring for personalet at arbejde med de umotiverede unge, der lige nu fylder meget i institutionen. Personalet i Antoniehus må konstant balancere mellem på den ene side at forholde sig afventende imødekommende overfor de unge og på den anden side markere grænser og stille krav. Det er tilsynets indtryk, at denne balan-ce er forrykket sådan, at mængden af krav der stilles til de unge er minimal, samtidig med at den afventende imødekommende tilgang ikke synes at have en tilstrækkelig positiv virkning.

Tilsynets oplevelse er endvidere, at man på det ledelsesmæssige niveau er meget bevidst om de udfordringer man står overfor, og at man, særligt hvad angår den brede målgruppe, forsøger at tænke i alternative løsninger, der i højere grad retter sig mod individuelle tilbud til de unge. Tilsynet kan se både muligheder og faldgruber i denne orientering mod individuelle løsninger. De alvorlige problemer med en meget negativt smittende institutionskultur bliver mindre påtrængende, hvis de unge ikke placeres sammen med andre unge med svære problematikker. På den anden side er det vigtigt, at man sikrer sig, at de individuelle løsninger er juridisk i orden og at der er en klar an-svarsfordeling i opgaven omkring hver enkelt ung, der placeres på denne måde.

Bemærkninger

Gives, hvor der er forhold – enten af positiv eller negativ karakter – som til-synet finder anledning til at fremhæve. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter, kan være et forslag til udviklingsområde og give mulighed for opfølgning på det næste tilsyn.

 Tilsynet bemærker, at Antoniehus har en stor udfordring i at arbejde med unge, som ikke er motiveret for forandring. Derfor foreslår tilsy-net, at Antoniehus forsøger at tænke i nye baner, hvad angår den pædagogiske udfordring i at ansvarliggøre de umotiverede unge for deres egen udvikling.

 Tilsynet bemærker, at Antoniehus lige nu befinder sig i et vadested, hvad angår målgruppe og tilbuddets indhold. I den forbindelse vil til-synet gerne fremhæve vigtigheden i, at Helsingør kommune giver Hel-singør Lokalcenter en mulighed for at udvikle og fastholde en tydelig målgruppeprofil på både Antoniehus og Margarethagården, sådan at der ikke, som nu, skabes en ungegruppe med meget forskellige pro-blematikker, hvor de unge i stor udstrækning påvirker hinanden nega-tivt.

 Tilsynet bemærker, at Antoniehus’ målgruppe er under forandring. Profilen karakteriseres af stadigt flere unge med misbrugsproblemer og unge med så alvorlige adfærdsproblemer, at de ikke kan anbringes på Margarethagården. Set i lyset af denne målgruppeændring ser til-synet det som en væsentlig opgave at klæde personalet på til at kun-ne levere fagligt kvalificerede løsninger. Uddannelse af personalet er en nødvendighed og tilsynet bemærker i denne forbindelse, at Anto

 

                                                                                                                                 side 2.

niehus står for at skulle udbyde et kursus i KRAP for hele personale-gruppen inden for den allernærmeste fremtid.

Anbefalinger

Gives, hvor det anbefales enten at arbejde videre med et konkret punkt (f. eks. procedurer, retningslinjer eller politikker), eller hvor der er tale om for-hold, der kan forbedres og som tilbuddet med fordel kan arbejde mere mål-rettet med at finde løsninger på. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbe-falingen ved f. eks. at tage stilling til, hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling.

Det anbefales:

 At Antoniehus sikrer sig, at ingen unge har mulighed for at bruge for-skellige typer af rusmidler, mens de befinder sig inden for institutio-nens fysiske rammer.

 At Antoniehus udvikler og formulerer en særskilt strategi for, hvordan institutionen vil arbejde pædagogisk med de misbrugende unge, så-dan at de unges misbrugsbehandling ikke udelukkende bliver et anlig-gende for Rusmiddelcentret.

 At Antoniehus sikrer en meget klar og gennemsigtig organisation, som modvægt til de mange individuelle løsninger. Det skal sikres, at det står klart, hvilke lokaliteter der hører til Antoniehus, dvs. hvor man kan bo som indskrevet på Antoniehus. Ligeså skal det være klart, hvilke lokaliteter der ikke hører under Antoniehus, og som derfor bru-ges til individuel anbringelse med pædagogisk støtte fra en anden del af lokalcentret. Ligeledes anbefales det, at Antoniehus sikrer, at disse forskellige individuelle løsninger er juridisk i orden og at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til hver enkelt ung i de individuelle løsnin-ger.

 At ledelsen sikrer, at alle medarbejdere velorienteret om magtanven-delsesbekendtgørelsen. En god start er at alle medarbejdere har læst magtanvendelsesbekendtgørelsen ved ansættelsen, men afhængigt af den enkelte medarbejder ansættelsesperiode, kan det være nødven-digt med tilbagevendende gennemgange af bekendtgørelsen i perso-nalegruppen.

Påbud

Gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hur-tig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud inden for 4 uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har ta-get hånd om problemet.

 Ingen

Beskrivelse af tilbuddet

Lovgrundlag

Antoniehus er en kommunal døgninstitution for børn og unge efter Lov om Social Service, § 66 stk.6.

Nedenstående oplysninger stammer fra Tilbudsportalen, skriftligt

 

                                                                                                                                    Side 3.

Beskrevet

målgruppe

Antal pladser og aktuel børnegruppe

Værdigrundlag

Omgivelser

Fysiske

rammer

Anvendelse af

vikarer

materiale fra Antoniehus, afdelingslederens oplysninger og fra de tilsynsførendes observationer gjort på selve tilsynsbesøget:

Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 12-18 år. Ifølge afdelingslederens egne oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 10-18 år.

Ifølge Tilbudsportalen er målgruppen på Antoniehus børn og unge med per-sonlighedsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser, alkoholmisbrug, stofmisbrug, udadreagerende adfærd, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd. Gruppen indbefatter også børn og unge der har været udsat for om-sorgssvigt og seksuelle overgreb eller andre former for overgreb.

Der er plads til 8 unge og pt. er der indskrevet 8 unge i alderen 16-18 år.

I det daglige samarbejde med børn, unge, familier, samarbejdspartnere og kollegaer orienterer Helsingør Lokalcenter sig ud fra følgende fire værdisæt-ninger: Åbenhed og tydelighed, Subjektsyn, Helhedssyn og Udviklingssyn. At arbejde indenfor rammerne af ligeværd, hvor vi kræver tydelighed og åben-hed af hinanden, giver mulighed for maksimal deltagelse, udvikling og forstå-else af sammenhæng mellem indsats og effekt - og skaber dermed udvikling på alle niveauer. Arbejdet afspejler i praksis, at vi tror på: At ligeværdighed og medindflydelse skaber ansvarlige mennesker At læring er en udviklings-ressource At udvikling sker i relation med andre. At mestring af eget liv kræ-ver relationer med mulighed for udvikling. At udvikling kræver anerkendende relationer, hvor forskelligheder, problemer, kompetencer og ressourcer aner-kendes. At netværk er nødvendig for udvikling. At vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. At vi når vores mål gennem en helhedstænkning. At indsatsen tilrettelægges efter individuelle behov. At stabilitet og tryghed er forudsætninger for udvikling

Ungeafdelingen, som er en del af Helsingør Lokalcenter, er beliggende på Antoniehus i centrum af Helsingør - tæt på vandet og bycentrum. Antoniehus ligger tæt på bus og tog samt ved færgerne til Helsingborg.

Ungeafdelingen som er beliggende på Antoniehus, et hus som er i flere eta-ger med tilknyttet anneks, stor grund og udsigt over Øresund. Ungeafdelin-gen, som er beliggende i stueetagen, er en døgnafdeling, hvor der kan bo 8 børn/unge i alderen mellem ca. 12 til 18 år. På anden og tredje sal er der administration, socialrådgiver og psykologkontorer samt diverse mødelokaler. På ungeafdelingen er der et stort køkken-alrum, en tv-stue samt et compu-terrum. De unge har eget værelse med mulighed for etablering af fjernsyn og computer. På afdelingen er der to toiletter med bad.

Ifølge de skriftlige oplysninger fra Antoniehus har en pædagogstuderende/ meritstuderende været tidsbegrænset ansat i et barselsvikariat i perioden

 

                                                                                                                      Side 4.

Sygefravær

Arbejdsskades-

anmeldelser

Procedurer omkring medicinering

siden sidste anmeldte tilsyn.

I perioden siden sidste anmeldte tilsyn, har en medarbejder været på barsel og fem medarbejdere været syge i et sådan omfang, at det har krævet en sygesamtale. To medarbejdere har modtaget flere sygesamtaler. Tre af de seks medarbejdere er nu fratrådt deres stillinger

Der har været 5 arbejdsskadesanmeldelser siden sidste anmeldte tilsyn.

Antoniehus har en skriftlig procedure omkring medicinering. I udgangspunk-tet følges Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af læ-gemidler.

Normering

Ifølge Tilbudsportalen er der ansat 19 medarbejdere i alt.

 3 ledere, i alt 50 timer pr. uge.

 4 sekretærer, i alt 20 timer pr. uge.

 1 psykolog, i alt 18.5 timer pr. uge.

 1 socialrådgiver, i alt 9 timer pr. uge.

 8 pædagoger, i alt 296 timer pr. uge.

 1 køkkenassistent, i alt 37 timer pr. uge.

 1 pedel, i alt 18.5 timer pr. uge.

Anvendte til-synsmetoder

Besøg på døgninstitutionen:

 Rundvisning

 Samtale med ledelsen (forstander af Helsingør Lokalcenter og afde-lingsleder fra Antoniehus).

 Samtale med to medarbejdere.

 Samtale med en ung.

Modtaget

skriftligt

materiale

 Liste over nuvæende og tidligere ansatte

 Liste over ind- og udskrevne børn og unge

 Medicinhådteringsprocedurer

 Skema med faktuelle oplysninger

Vurderinger og anbefalinger

fra seneste uan-meldte tilsyn (1. februar og 5. marts, 2012)

Vurderinger

· Tilsynet vurderer, at tilbuddet løbende arbejder med udvikling af kvalitet og sammenhæng mellem pædagogik og praksis.

· Tilsynet vurderer endvidere, at der er faglig kvalitet i måden der arbejdes med mål for den enkelte og dokumentationen herfor.

· Tilsynet oplever i interviewet med den unge og de observationer, der finder sted på dagen, at de unge inddrages og har indflydelse på eget liv og hver-dag. De støttes individuelt i forhold til at nå store og små mål (fra oprydning til uddannelse/job), der er medvirkende til at forberede dem på et selvstæn-

 

                                                                                                                          Side 5.

digt voksenliv.

· Der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere – herunder Helsingør Rusmiddelcenter.

· Tilsynet oplever, at tilbuddet formår at skabe rammer for at tilbyde stabile og nære voksenrelationer, og at der i forhold til sygefravær, nye ansættelser mv. tages højde for, hvad der er brug for i tilbuddet i forhold til de unge og dagligdagens organisering.

· Tilsynet vurderer, at Tilbudsportalen er opdateret.

· Tilsynet vurderer, at der er arbejdet pædagogisk med anbefalingerne fra sidste tilsyn.

· Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem personalets kompeten-cer, stedets rammer og målgruppens behov. Tilbuddet lever i sin helhed op til

lovgivningen på området og arbejder fagligt relevant med områderne i Bar-nets Reform i forhold til målgruppen.

Anbefalinger

· Tilsynet anbefaler, at det drøftes blandt personale, om skærpelsen omkring indelåsning af knive skal tages op på et ungemøde.

· På baggrund af interview med den unge og medarbejderne, oplever tilsy-net, at der er forskel på, hvad den unge og medarbejderne oplever som en

voldsom konflikt. Selvom den unge ikke har været direkte involveret, men tilskuer, kan et pludseligt følelsesudbrud fra en medbeboer give anledning til

utryghed. Tilsynet er opmærksomt på, at den enkelte unge ikke altid skal involveres i andres konflikter men anbefaler, at det drøftes blandt medarbej-derne, hvordan man tager hånd om den oplevelse, tilskuere til konflik-ter/følelsesudbrud kan sidde med.

Samtale med

ledelsen

Arbejdet med mål-gruppen

Adspurgt af tilsynet fortæller ledelsen, at selvom begge afdelinger af Helsin-gør Lokalcenter skal kunne rumme børn og unge med identiske problemstil-linger, så sker der alligevel en uformel visitering, sådan at de mest belastede unge bliver indskrevet på Antoniehus. Denne visitering laves af afdelingsle-derne fra Margarethagården og Antoniehus og af lederen af Helsingør Lokal-center. Desuden er der også en formel forskel i aldersgruppe, hvor Margare-thagården har børn og unge i alderen 0-18 år og Antoniehus har børn og un-ge i alderen 10-18 år. Målgruppen er med andre ord lidt ældre på Antonie-hus.

Ledelsen fortæller, at de oplever det som en svær opgave at tilgodese alle unges behov. Der er stor variation i den gruppe, der er på Antoniehus lige nu. Der er en gruppe af unge, som har været på institutionen i en længere perio-de. Derudover er der en gruppe af unge, som er forholdsvis nyindskrevne og som har udprægede misbrugsproblematikker. De to grupper af unge har svært ved at fungere indbyrdes og for de unge, der har boet længe på insti-tutionen, er det psykisk belastende at være nødt til at dele hjem med andre unge med et misbrugsproblem, fordi de selv tidligere har haft et misbrugs-problem.

Institutionens fysiske rammer gør det meget vanskeligt at skærme de unge, fordi man ikke har mulighed for eksempelvis at dele afdelingen op i mindre separate enheder. De eneste muligheder man har for at skærme de unge er,

 

                                                                                                                           Side 6.

 

at man kan få tildelt ekstra personaleressourcer, som gør det muligt at tage ud af afdelingen med mindre grupper af unge.

Ledelsen fortæller, at de oplever, at Antoniehus befinder sig midt i et vade-sted, hvad angår indhold og målgruppe i tilbuddet. Fremadrettet er den over-ordnede strategi, at Margarethagården som pt. er ved at blive bygget om skal fungere som kommunens behandlingsinstitution. Antoniehus skal i højere grad fungere som et hotellignede ophold for unge, hvor akutte og afklarende ophold skal være hovedopgaverne. Afdelingen skal også i højere grad være klar til at kunne håndtere unge med misbrug og med psykiatriske problem-stillinger. Til de længerevarende forløb for unge, som ikke kan være på Mar-garethagården, er det tanken, at man i højere grad skal bruge fx øve-lejligheder med støtte fra Antoniehus. I Helsingør kommune ønsker man at have en bred vifte af skræddersyede tilbud til de unge.

Man ønsker at skabe mere afgrænsede og forskelligartede målgruppeprofiler på både Antoniehus og Margarethagården. Udfordringen er imidlertid, at Margarethagården og Antoniehus tilsammen skal kunne dække Helsingør kommunes behov for anbringelsespladser, og at det derfor kan blive vanske-ligt at sige nej til et barn eller en ung, der er uden for målgruppen.

Lige nu er Antoniehus karakteriseret ved at have en meget blandet gruppe af unge, som har været på stedet i flere år og en gruppe af unge, som er rela-tivt nyindskrevne og som i høj grad er præget af misbrugsproblematikker og udadreagerende adfærd. Man har også unge, som er anbragt i andre fysiske rammer end på unge-afdelingen. Fx i forskellige typer af øve-lejligheder med støtte fra Antoniehus. I princippet er disse unge stadigvæk anbragt på Anto-niehus. På den anden side får tilsynet det indtryk, at en del af matriklen (an-nekset) bruges til anbringelse af unge, der ikke er indskrevet på Antoniehus, men anbragt i egen bolig med pædagogisk støtte.

Tilsynet peger i den forbindelse på, at det er væsentligt med en meget klar og gennemsigtig organisation, når man har så mange individuelle løsninger. Ligeledes er det nødvendigt at sikre, at de mange individuelle løsninger er juridisk i orden og at der er en klar ansvarsfordeling.

Ledelsen fortæller, at motivationsarbejdet er en af de store udfordringer i forhold til den nuværende ungegruppe. For nogle unge er et ophold på Anto-niehus meget ’nemt’, fordi de ikke er motiveret for at arbejde med de mål, der er sat for dem i forbindelse med deres anbringelse. De bruger Antonie-hus, som et pensionat, hvor de får mad og tag over hovedet. Udfordringen er, hvordan man motiverer disse unge til at tage ansvar for deres egen ud-vikling og hvordan man som personale bevarer troen på, at det kan lykkes at skabe forandring med de unge.

Ledelsen giver udtryk for, at de ikke i tilstrækkelig grad bruger de unges handleplaner som drivkraft til at skabe og måle udvikling hos de unge. Ledel-sen udtrykker et ønske om, at handleplanerne bliver mere målrettede og at de i det pædagogiske arbejde på Antoniehus i højere grad holder sig til de formulerende mål for anbringelsen og tager mere kritisk stilling til, om det er det rette tilbud for de unge, som ikke udvikler sig under anbringelsen på An-toniehus.

 

                                                                                                Side 7.

Opbygning af stabi-le og nære relatio-ner

Skole- og uddan-nelsestilbud

Fritidslivet

Sundhed

På Antoniehus har hver ung to kontaktpersoner. Disse tildeles ved indskriv-ningen, men den unge kan skifte kontaktperson undervejs, hvis det viser sig, at der er god kontakt til en anden medarbejder. Men flere af de unge er ikke interesseret i kontakten til medarbejderne. For disse unges vedkommende er personalet nødt til at arbejde med at skabe en motivation og interesse hos de unge.

To unge går i A-klasserne. To unge får hjemmeundervisning. En ung er uden undervisningstilbud, fordi det endnu ikke er lykkedes at motivere denne unge til at starte op i et undervisningstilbud. En ung er i almindeligt folkeskolefor-løb. Endelig er der en ung er i et kost- og efterskoleforløb, som kun er på Antoniehus i weekenderne. For de unge, der har et skoletilbud, varetager Antoniehus den daglige kontakt med skolen. Hvad angår skole-hjem samta-lerne, deltager forældrene hvis muligt og ellers er det personalet på Antonie-hus, der gør det sammen med den unge. For de unge, der ikke er i et under-visningstilbud, forsøger Helsingør kommune i stedet at give dem mulighed for praktikforløb. Antoniehus samarbejder også med UU omkring de unges ud-dannelsesforløb. Ledelsen oplever at der generelt er et godt samarbejde mel-lem Antoniehus og de skoler de unge går på.

Der er ikke nogen i gruppen lige nu, der er med i organiserede fritidsaktivite-ter. De unge der bor på Antoniehus har meget svært ved at bruge hinanden. Særligt de misbrugende unge er ikke interesseret i, hvad medarbejderne kan tilbyde, men orienterer sig i stedet mod hinanden og mod hvad der sker uden for institutionen. Det betyder også, at det er meget svært som personale at motivere de unge til at tænke i fritidsaktiviteter. Derudover har de unge der bor på Antoniehus også svært ved at skulle indgå i sociale fællesskaber. De har svært ved sociale relationer og er derfor meget vanskelige til at motivere til at starte op på en organiseret fritidsaktivitet, hvor de skal møde nye men-nesker.

Antoniehus samarbejder meget med Rusmiddelcentret omkring de misbru-gende unge. Ledelsen giver udtryk for, at det er meget vigtigt at holde fast i at kompetencen i forhold til misbrugsbehandlingen ligger i Rusmiddelcentret og ikke hos Antoniehus. Antoniehus’ pædagoger skal ikke være misbrugskon-sulenter, men de skal have et tæt samarbejde med Rusmiddelcentret om-kring de unge. Ledelsen fortæller, at der ligger en udfordring i, at Rusmiddel-centret kun arbejder med unge, der selv er motiveret for at gå i behandling. Dette er stort set ikke tilfældet for de unge, der bor på Antoniehus og man er nødt til at tænke mere over, hvordan man kan arbejde med umotiverede un-ge i misbrugsbehandling.

Det er en udfordring, når misbruget er så altoverskyggende, at det ikke kan lade sig gøre at komme til at arbejde med de unge. Der er klare regler om, at de unge ikke må ryge hash på institutionen, men de gør det alligevel og de ryger i byen og kommer hjem til institutionen og er påvirkede. ’Det er forbudt at ryge på institutionen. Det er forbudt at ryge hash, men vi kan jo ikke for-hindre, at det foregår kl. 3 om natten inde på værelset’. Holdningen er desu-den, at man ikke smider de unge ud, fordi de ryger hash. Det er meget ofte en del af de unges problemadfærd. Ofte kan misbruget også være en

                                                                                                             Side 8

 

Inddragelse af bør-nene og de unges netværk

Forberedelse til selvstændigt vok-senliv

Børnenes og de unges medbestem-melse

Personaleledelse

Magtanvendelse

gelsesgrunden i sig selv, og derfor giver det ikke mening, at det også kan være bortvisningsgrund. Når en ung anbringes og man på forhånd ved, at der er tale om et hashmisbrug, så starter man øjeblikkeligt op med at motivere den unge til at starte i misbrugsbehandling på Rusmiddelcentret.

På Antoniehus prøver man, så vidt det er muligt, at inddrage de unges foræl-dre. Man har et åbent dagbogssystem, sådan at forældrene kan orientere sig i, hvordan det går med deres unge. Samtidig er mange af de unge også præ-get af at have store problemer i deres forhold til deres forældre, så der er også en begrænsning i, hvor tæt familierne bliver involveret. Men personalet forsøger altid at arbejde på at reparere på den problematiske relation de un-ge har til deres forældre, når de bliver anbragt. Derudover begrænses foræl-drenes inddragelse også af, at de unge der bliver anbragt på Antoniehus ho-vedsageligt er tæt på myndighedsalderen. Langt hovedparten af de unge flyt-ter derfor heller ikke tilbage til deres forældre, når de forlader Antoniehus. Langt de fleste flytter videre for sig selv i egen bolig med støtte fra kommu-nen.

Ledelsen fortæller, at de arbejder på at skabe nye netværk for de unge, men fordi de unge har så svært ved at indgå i sociale relationer, er det også me-get svært for dem at etablere nye netværk.

En medarbejder har haft et projekt med to af de unge, hvor de en gang om ugen købte ind og lavede mad ud fra et husholdningsbudget. De unge på An-toniehus har alle ansvaret for at vaske deres eget tøj. Men hele området om-kring skat har Antoniehus ikke så meget berøring med. Kun hvis deres unge når at blive 18 år. Så hjælper personalet den unge med at få kontakthjælp og oprette NemId osv. Det er en stor og uoverskuelig verden for de fleste unge. Det er ofte noget af det, de skal have hjælp til, når de flytter i egen bolig.

Man forsøger så meget som muligt at inddrage de unge i hverdagen på Anto-niehus. Men den gruppe der er indskrevet på Antoniehus lige nu er ikke inte-resseret. Der er mulighed for at de kan hjælpe til, når aftensmaden tilbere-des. De unge har også mulighed for at læse med i de dagbøger, der skrives om dem. Dagbøgerne er åbne for både de unge og deres forældre.

De unge deltager stort set ikke i unge-møderne på institutionen. De er for optaget af deres egen situation. Det fællesskab de indgår i på Antoniehus har ikke en særlig høj prioritet hos de unge. Som et forsøg på at sikre sig at de unge alligevel får den information der bliver formidlet gennem unge-møderne, har personalet sat en opslagstavle op, hvor de formidler vigtige informationer til de unge.

Ledelsen fortæller, at man forsøger at arbejde med at skabe en stabil perso-nalegruppe gennem opkvalificering og gennem at arbejde med det sociale og psykiske arbejdsmiljø. Der er personalesupervision en gang om måneden og sagssupervision to gange om måneden. Afdelingslederen har MUS-samtaler med alle medarbejdere og hun forsøger at være meget tilstede på afdelinge

                                                                                                                   Side 9

 

så personalet oplever, at hun er tilgængelig. Personalets efteruddannelse foregår lige nu som intern uddannelse. De skal netop til at opstarte intern undervisning i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkende Pædago-gik.

Alle medarbejdere har underskrevet magtanvendelseserklæringer. Der findes en skriftlig procedure for, hvordan man indberetter en magtanvendelse i ’Håndbog for nye medarbejdere’. Ledelsen fortæller, at man for nylig har haft en magtanvendelse, som lederen selv vurderer til at være ulovlig. Derfor har man besluttet, at man gerne vil bede Center for Børn, Unge og Familier om at komme ud til et dialogmøde om magtanvendelsesbekendtgørelsen. Tilsynet informerer om, at den jurist der normalt varetager dialogmøderne lige nu er på barsel og at det derfor ikke er helt klart lige, hvem der skal overtage op-gaven.

Samtale med

medarbejdere

Arbejdet med mål-gruppen

Opbygning af stabi-le og nære relatio-ner

De to medarbejdere beskriver gruppen af unge, som belastet af psykosociale problemstillinger. De har svært ved at indgå i sociale fællesskaber. De har belastede familieforhold. De har svært ved skolen og de har etableret nogle uheldige mestringsstrategier.

Tilsynet spørger til, hvorvidt det opleves som en vanskelig opgave at skulle rumme både akutte og længerevarende behandlingsforløb indenfor de samme fysiske rammer. Medarbejderne mener ikke, at det gør den store forskel i deres arbejde. Deres oplevelse er, at de unge skal mødes på samme måde, uanset at det er en akut eller en planlagt indskrivning. Derudover oplever medarbejderne, at de er gode til at arbejde individuelt og dermed tage ud-gangspunkt i den enkelte unge uanset problemstilling.

Medarbejderne giver dog udtryk for, at de fysiske rammer kan gøre det svært at rumme unge med meget forskellige problematikker, fordi det ikke er mu-ligt at opdele gruppen af unge i mindre enheder. Når Antoniehus, som nu, har en mindre gruppe unge, der har et misbrug af hash og andre rusmidler, så er det vanskeligt at skærme de unge, som er nået længere i deres be-handling, men som stadigvæk er sårbare over for de misbrugende unges på-virkning. I stedet prøver personalet meget bevidst at arbejde med de unge i mindre grupper. Det vil sige, at aktiviteter, ferier og andre ture ud af huset, foregår i mindre grupper. Tidligere gennemførte man den slags aktiviteter med hele unge-gruppen, men det er ikke længere en mulighed. På denne måde kræver den nuværende spredning i unge-gruppen en meget individuali-seret pædagogisk tilgang.

Personalet arbejder også med den nære relation til de unge. Det kan være svært at få oparbejdet en relation, men det er en vigtig del af det pædagogi-ske arbejde. Det er kontaktpersonsordningen, der er det centrale værktøj i dette arbejde.

                                                                                                                   Side 10.

11

Skole- og uddan-nelsestilbud

Fritidslivet

Sundhed - Mis-brugsproblemer

Inddragelse af bør-nene og de unges netværk

Forberedelse til selvstændigt vok-senliv

I udgangspunktet er målet at få de unge godt på vej i et uddannelsesforløb, men det er meget forskelligt hvor motiverede de unge er for at gå i skole. Pt. er der syv unge, der er anbragt på Antoniehus, hvoraf en enkelt ung i en pe-riode forsøger at bo hos sin mor. Af de syv unge får to unge hjemmeunder-visning, to unge går i A-klasserne, en går på en almindelig folkeskole, en ung er på efterskole og en enkelt ung modtager ikke nogen form for undervisning.

De fleste unge har på et tidspunkt været tilknyttet en fritidsaktivitet. Ridning, fitness og dans er nogle af den type aktiviteter de unge har deltaget i. Ofte har det skoletilbud de unge går i også et tilbud om fritidsaktiviteter. Der er en enkelt ung, der pt. har et fritidsjob.

Tilsynet spørger til, hvordan personalet arbejder med de unge og misbrugs-problematikker. Personalet fortæller, at de lige nu har en institutionskultur, hvor der er social kapital i at være misbrugende. De har en gruppe på tre unge, der giver hinanden værdi i at være misbrugende. Det er et stort pro-blem og meget svært at arbejde med. Der er klare regler på Antoniehus om, at man ikke må tage stoffer på institutionen. Men de unge gør det alligevel. Hvis de unge bliver opdaget, konfiskerer personalet stofferne, men det giver ikke anledning til, at den unge bortvises. Arbejdet med de unges misbrugs-problemer tager mange af personalets ressourcer. Misbruget har pædagogisk førsteprioritet, fordi personalet ikke kan kommer nogen vegne med det pæ-dagogiske arbejde, så længe et aktivt misbrug blokerer. Arbejdet med de unge er baseret på de unges motivation, og den er ikke til stede så længe de kun orienterer sig mod stofferne.

Tilsynet spørger til, om personalet føler sig kvalificeret til at arbejde med denne målgruppe. Det giver de to medarbejdere udtryk for at gøre, fordi de føler sig fagligt godt rustet til at håndtere den type af problematikker, der ligger bag de unges misbrug.

Der er ikke nogen af de unge, der har et fastlagt samværsmønster med deres forældre. Men i det omfang de unge ønsker samvær, så følger personalet op på det. De to medarbejderes oplevelse er, at det stort set altid er positivt for de unges forhold til deres forældre, når de bliver anbragt på Antoniehus. Ofte har deres forhold til forældrene været meget konfliktfyldt, og det aflaster forholdet, når de unge flytter ind på Antoniehus. Stort set ingen af de unge flytter tilbage til deres forældre, efter de har boet på Antoniehus. De fleste flytter i egen bolig. Men nogen tager også på efterskole, flytter i anneks eller flytter i en plejefamilie.

Medarbejderne forsøger at forberede de unge på at kunne klare sig selv gen-nem at hjælpe dem med at lære at lave mad og lære dem at lave hushold-ningsregnskaber. Derudover hjælper personalet også de unge med at etable-re sig, når de får tilbudt deres egen bolig og skal flytte fra Antoniehus. Efter fraflytningen får de som oftest tildelt en kontaktperson fra Magneten.

                                                                                                                       Side 11.

Børnenes og de unges medbestem-melse

Magtanvendelse

De interviewede medarbejdere oplever, at de unge har stor indflydelse på mange områder. Der er faste hjemkomsttider. I hverdagene er det kl. 22. I weekenden skal de unge under 16 år være hjemme kl. 24, mens de der er ældre skal være hjemme kl. 3.

Medarbejderne fortæller, at de er meget åbne overfor de unges ønsker. Der er ungemøder, hvor de unge kan give deres holdninger til kende. De unge må gerne have overnattende gæster i weekenden.

Alle unge bliver interviewet til deres forskellige statusrapporter og bliver spurgt til deres holdninger i forbindelse med, hvad der står skrevet i rappor-terne. Nogle unge er meget aktive, mens andre virker ligeglade. Det er dog ofte de ældste og mest modne, der interesserer sig for indholdet af rappor-terne.

Begge interviewede medarbejdere er velorienteret om indberetningsprocedu-ren, når der bliver lavet en magtanvendelse. Den ene medarbejder er dog lidt usikker på i hvilke situationer, det er lovligt at lave en magtanvendelse på en ung.

Begge medarbejdere fortæller, at de generelt kun har meget få magtanven-delser på Antoniehus, fordi det ikke er et pædagogisk redskab, som de øn-sker at benytte sig af. Medarbejdere strækker sig meget langt i det daglige for at undgå magtanvendelser. Alle nye medarbejdere skriver ved ansættel-sesstart under på, at de har læst bekendtgørelsen om magtanvendelse.

Samtale med de unge

Her og nu

Skole/fritid

Pædago-gik/værdigrundlag

Den unge, som tilsynet taler med, har boet på Antoniehus i en længere peri-ode. Den unge fortæller, at vedkommende gerne vil flytte fra Antoniehus, fordi der er meget uro på institutionen i forbindelse med, at der er kommet en del nye unge på afdelingen.

Den unge har pt. et ti-timers undervisningstilbud og går derudover til hånde på Antoniehus. Den unge ønsker at få sin 9. klasses afgangseksamen og det er det mål vedkommende arbejder frem mod nu.

Den unge føler, at vedkommende har fået den hjælp, vedkommende har haft brug for på Antoniehus. Den unge oplever at være blevet presset, fordi ved-kommende har fået at vide, at vedkommende skulle være i en form for be-skæftigelse, for at kunne bo på Antoniehus. Det pres har været godt, fortæl-ler den unge. I begyndelsen af sit ophold på Antoniehus havde den unge ad-færdsproblemer, men vedkommende oplever at have fået meget hjælp til disse adfærdsproblemer og giver udtryk for at have det meget bedre nu.

                                                                                                        Side 12.

13

Sammensætningen af unge på Antonie-hus

Inddragelse, med-bestemmelse og regler

Samarbejde med forældre

Den unge fortæller, at vedkommende har haft et misbrug, som vedkommen-de nu er kommet ud af. Derfor synes den unge, at det er meget svært at bo sammen med andre unge, som har et aktivt misbrug, hvilket er tilfældet pt. på Antoniehus. Den unge giver udtryk for, at det ikke er rimeligt at lade unge med et tidligere misbrug og unge med et aktivt misbrug bo sammen, da der er alt for stor risiko for, at de tidligere misbrugende unge får et tilbagefald.

Derimod ser den unge ikke noget problem i, at man på afdelingen både har langvarige behandlingsforløb og kortvarige akutte anbringelser. Den unge er bevidst om, at udskifteligheden blandt de unge er en præmis, når man bor på Antoniehus. Men det er et problem, hvis de unge der kommer ind har mis-brugsproblemer og adfærdsproblemer i sådan et omfang, at de gør det svært for de andre unge at bo på stedet. Den unge fortæller, at der for kort tid si-den boede en anden ung på Antoniehus, som var stærkt udadreagerende. Når denne unge blev meget vred, måtte afdelingens øvrige unge låse sig ind på deres værelser og ikke forlade værelserne, før den pågældende unge var faldet til ro. Det oplever den interviewede unge, som meget problematisk, fordi Antoniehus er vedkommendes hjem og vedkommende vil have lov til at kunne bevæge sig rundt og ikke være begrænset til at være på værelset.

De unge på Antoniehus vasker selv deres tøj. Madlavningen står køkkenda-men for, men madplanen kan de unge være med til at bestemme. Man kan komme med madønsker og de bliver stort set altid imødekommet. Den inter-viewede unge har på et tidspunkt deltaget i et madlavningskursus sammen med nogle andre unge og en medarbejder fra Antoniehus. På kurset lærte de at købe ind i forhold til at have et husholdningsbudget, der skal overholdes.

Hvad angår kontaktpersoner, vælger de unge selv, hvem de vil have som kontaktperson.

Der er regler for, hvornår de unge skal komme hjem både i hverdagen og i weekenden. Men reglerne er rimelige, fortæller den unge.

Der er en regel om, at de unge ikke må ryge på værelserne. Men de gør det alligevel. Når pædagogerne opdager det, påtaler de det, men det ændrer ikke ved noget. De unge fortsætter med at ryge på værelserne.

På Antoniehus er der unge-møder en gang om ugen. Men den interviewede unge fortæller, at der ikke er nogen unge, udover vedkommende selv, der deltager i møderne. Den unge siger desuden, at de andre unge stort set al-drig er på afdelingen og at de som oftest også er for påvirkede til at deltage seriøst i møderne. Den unges oplevelse er, at de fleste af de unge ikke ved, hvad de skal bruge møderne til og ikke ved, hvad de skal tale om. Den unge fortæller, at vedkommende heller ikke altid selv ved, hvad vedkommende skal sige til møderne, men vedkommende vil gerne have den information fra medarbejderne, som vedkommende oplever at få ved deltagelsen i møderne.

Forældrene til de unge kommer kun ganske lidt på afdelingen.

                                                                                                                           Side 13.

Magtanvendel-se/Konflikter

Den unge synes ikke, at der er ret mange magtanvendelser på Antoniehus. Men en gang i mellem er der en ung, der går over grænsen. Den unges ople-velse er, at når det sker, så trækker medarbejderne sig fra konflikten, og det synes vedkommende godt kan være irriterende.

Magtanvendelser

Der har været en enkelt indberetning om magtanvendelse i perioden siden sidste anmeldte tilsyn. Den er i skrivende stund endnu ikke færdigbehandlet.

Kommentarer til

tilsynsrapporten

Leder

Medarbejdere

Unge

Ledelsens kommentarer til tilsynets konklusion (side 2):

Ledelsen på Antoniehus er ikke enig i, at balancen mellem imødekommenhe-den og grænsemarkeringen er forrykket. Ledelsen har i den forbindelse føl-gende kommentar:

"Det pædagogiske arbejde balancerer mellem, at være ramme – og grænse-sættende samtidig med at pædagogerne skal være imødekommende over for de unge i et forsøg på at skabe relationer til de unge".

Ledelsens kommentar til tilsynets bemærkninger vedrørende opkvalificering af personalet (side 3):

"Internt opkvalificerer vi løbende det pædagogiske personale på ungeafdelin-gen bl.a. ud fra hvilke faglige udfordringer afdelingen står med i givne perio-der".

Ledelsens kommentar til tilsynets anbefaling vedrørende magtanvendelses-bekendtgørelsen (side 3):

"Dette gøres allerede".

Medarbejdernes kommentarer til afsnittet vedrørende de unges hjemkomstti-der (side 13):

"De unge har i hverdagen en hjemkomsttid, som er fastsat ud fra deres alder og udvikling samt hvad de skal næste morgen. Hjemtiden kan fx være kl. 22.00 eller kl. 22.30".

Den unges kommentarer til afsnittet vedrørende konflikter (side 13):

Den unge oplever ikke, at personalet trækker sig fra konflikter, som det står beskrevet i afsnittet. Der er følgende kommentar til afsnittet:

"Den unges oplevelse er, at når det sker, så kan pædagogerne godt glemme at snakke og informere de unge, som ikke er en del af konflikten, om hvad der sker. Og det efterlyser vedkommende".

                                                                                                                             Side 14.
Link rapport.

Tilbage til forsiden klik her eller på bus logo 
bil3.jpg