Tilbage til forsiden
Lagt på Nettet  2006 af Redaktionen
 |

§ 71-tilsynet er Folketingets udvalg, som fører tilsyn med forholdene for administrativt frihedsberøvede.              
Det vil sige folk, som er
tvangsindlagt, tilbageholdt og tilsvarende f.eks. bliver offentligt krænket mod deres vilje.     

Udvalgets navn refererer til grundlovens §71, der siger at et udvalg skal nedsættes af folketinget, som fører           
tilsyn med forholdene for administrativt frihedsberøvede. Udvalget tager ikke stilling til om en frihedsberøvelse         
er korrekt eller lovlig, det er der andre instanser til. Men de ser på om forholdene er rimelige for de mennesker,        
som er frihedsberøvede. De træffer ikke afgørelser, men kommer med henstillinger og tager problemer op med          
ministrene.                                                                                                                                           

                                                               

                                                                 

Nedenstående pressemeddelse er fra Dansk Folkeparti, DF har også
opdaget at, i dagens Danmark virker § 71-tilsynet IKKE.


Christiansborg, mandag den 18. september 2006/kaho

PRESSEMEDDELELSE

Dansk Folkeparti afviser § 71-tilsyn i Louise-sagen

Dansk Folkepartis Tina Petersen, der er næstformand i Folketingets § 71-tilsyn, afviser at deltage i et

tilsynsbesøg i denne uge på det private opdragelseshjem Solhaven i Farsø (Nordjylland), hvor den

16-årige Louise er tvangsanbragt med henblik på undersøgelser.

Louise blev tvangsanbragt efter flere opgør med sine forældre og pædagoger, men hun har

aldrig været i konflikt med loven, og det er endnu ikke fastslået, om hendes voldsomme temperament

skyldes sygdom eller almindelig pubertetsadfærd.

Begrundelsen for Tina Petersens afvisning af at deltage i det konkrete tilsynsbesøg er, at private

institutioner i modsætning til offentlige på forhånd bliver orienteret om § 71-tilsynets tilsynsbesøg.

Dermed har de mulighed for at træffe intimiderende forholdsregler over for de anbragte.

- I det konkrete tilfælde har jeg erfaret, at chefen har truet med inddragelse af mobiltelefon og med

andre sanktioner, hvis de taler med § 71-tilsynets medlemmer. Sådan en paradeforestilling har jeg på

ingen måde tænkt mig at deltage i, siger Tina Petersen, der nu vil rette henvendelse til socialminister

Eva Kjer Hansen med henblik på en ændring af lovgivningen, så der ikke bliver forskel på tilsyn af

private og offentlige institutioner.

For Tina Petersen er udgangspunktet altid, at det er den anbragtes tarv, der skal varetages, herunder

om institutionen efterlever de krav til den personlige frihed, der stilles i Grundlovens § 71.

- Socialministeren må tage stilling til, om det virkelig kan være rimeligt, at private institutioner kan

slippe uden om det overraskelsesmoment, det er at modtage uanmeldte besøg. Det er § 71-tilsynets

opgave at føre tilsyn med tvangsanbragte, og den opgave kan ikke løses tilfredsstillende, hvis der ikke

er lighed for loven, siger Tina Petersen.

Læs mere under Kronborglistens Debatforum om :
" PRESSEMEDDELSE fra medlem af folketingets § 71- tilsynet "

klik her:
http://www.haderslevby.dk/phorum/read.php?2,1578

************************************

§ 71.

Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.

 

 

§ 8. Den personlige frihed er ukrænkelig.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren med begrundelse afsige kendelse snarest muligt og senest inden 3 dage afgøre, om vedkommende skal varetægtsfængsles, og, hvis vedkommende kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.

 

Stk. 4. Varetægtsfængsling må højst have en varighed på 3 måneder. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf i form af bøde eller fængsel i mindre end 1½ år. Isolationsfængsling må ikke forekomme.

Stk. 5. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, på anmodning af den, der har fået berøvet sin frihed, eller den, der handler på den pågældendes vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Behandlingen af de nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.

 

 

 

 

Tilbage til forsiden klik her eller på logo
TopLogo