Tilbage til forsiden
Lagt på Nettet .2006 af Redaktionen
Censur af Arbejderen                      

Københavns Politi tvang den 24. februar udbyderen af
Arbejderens hjemmeside til at fjerne
en appel fra foreningen Oprør, der var bragt som
dokumentation på Arbejderens hjemmeside.

En sådan handling er i åbenlys modstrid med grundlovens
bestemmelser og medieansvarsloven. Politiet tog dette drastiske skridt uden en
dommerkendelse og uden at man efterfølgende har rettet nogen form for
henvendelse til Arbejderen om det skridt man har taget og det juridiske grundlag
herfor.

Arbejderen har derfor kontaktet flere af landets førende eksperter, der alle tager
afstand fra politiets fremgangsmåde. Også Danske Dagblades Forening har åbent
kritiseret politiets fremgangsmåde.

Dette er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er enig med appellen fra Oprør eller ej.
Det er en principiel sag om, hvem der redigerer medierne i Danmark.

************************************************************************
Fogh og pressefriheden

20. juni 2006 kl. 17:10 på P120. jun. 2006 17.24

Det er ikke hverdagskost at et dansk medie får lukket en del af sin hjemmeside af
myndighederne. Det var hvad dagbladet Arbejderen oplevede i februar. En del af
internetudgaven forsvandt. Det var politiet, der havde besluttet det, og bedt udbyderen om
at fjerne en del af siden - uden dommerkendelse - og uden at kontakte avisen først.

Det vakte furore af principielle grunde. Statsministeren - der også er pressens minister 
forsvarede politiets indgreb. Men det rejser samtidig spørgsmålet om, hvordan det hænger
sammen med regeringens tale om at ytringsfriheden er ubetinget? En andet spørgsmål er
om det overhovedet er lovligt at lade politiet beslutte, hvad pressen må og ikke må offentliggøre.

De spørgsmål skal Anders Fogh Rasmussen give Folketinget svar på i et åbent samråd på
Christiansborg på fredag.

Afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, mener, at det var
magtmisbrug, da politiet uden dommekendelse fik lukket en del af et dagblads hjemmeside.
Og det er direkte forkert, når pressens minister - Anders Fogh Rasmussen - forklarer,
at politiet har handlet korrekt.

Interview: Oluf Jørgen, afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole.

************************************************************************************
Arbejderen i samråd

I dag klokken 11-15 kommer spørgsmålet om censur af Arbejderen i åbent
samråd i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg med deltagelse Anders
Fogh Rasmussen og Lene Espersen


  23. juni 2006  

Baggrunden er politiets fjernelse af foreningen Oprørs forbudte appel fra Arbejderens
hjemmeside. Udvalget vil blandt andet have ministrene til at redegøre for, om
ytringsfriheden er tilstrækkeligt sikret, når aviser risikerer at få lukket deres hjemmesider
uden dommerkendelse, og hvordan det harmonerer med regeringens holdning til
ytringsfrihed, som den kom til udtryk under sagen om Muhammed-tegningerne
 
*************************************************************************************
 
Ministre på afveje

Justitsministeren mere end antyder, at Arbejderen har
overtrådt terrorlovens bestemmelser.
Det er alvorlige anklager


  28. juni 2006  

Da politiet tvang Arbejderens Internetudbyder til at fjerne Oprørs appel fra avisens hjemmeside
startede en sag om ytringsfrihed, som bliver ved med at gribe om sig.

Hverken statsministeren eller justitsministeren vil sætte en finger på politiets arbejde i sagen.
Det står klart efter et samråd i Folketinget i fredags. Statsministeren - som også er pressens-
minister - mener ikke at det er relevant, at politiet bragte indgrebet mod Arbejderens
hjemmeside for en dommer. Det er dybt foruroligende og kan fremover få meget alvorlige
konsekvenser for medierne i Danmark.

Ytringsfriheden i Danmark er sikret af grundloven, som direkte understreger, at der ikke igen
kan indføres censur her i landet. Det har siden Anden Verdenskrigs afslutning været
dagbladenes redaktører og udgivere, som har afgjort, hvad der har stået i aviserne her i landet.
Nu har politiet fået vetoret.

- Når det gælder de mest alvorlige forbrydelser i vores samfund - med en strafferamme på
over seks års fængsel - så gælder medieansvarsloven ikke, siger justitsministeren som
begrundelse for, at Arbejderen ikke har været beskyttet af medieansvarslovens bestemmelser
i denne sag.

I sagen om Oprørs appel har Arbejderen omtalt og dokumenteret forløbet. Vi har brugt vores
ytringsfrihed som dagblad. Hvordan kan det være en forbrydelse, der kan komme under
kategorien 'en af de mest alvorlige forbrydelser i vores samfund' som justitsministeren direkte
henviste til under samrådet? Hvis Arbejderen virkeligt havde begået en så alvorlig forbrydelse,
hvorfor er avisens redaktør og udgiver så ikke blevet sigtet og stillet for en domstol?

Politiets indgreb mod Arbejderens hjemmeside er et alvorligt demokratisk problem.
Nu forstærkes det af, at både statsministeren og justitsministeren påstår at politiet har
handlet helt efter bogen. Justitsministeren mere end antyder, at Arbejderen har overtrådt
terrorlovens bestemmelser. Det er ganske alvorlige anklager. Statsministeren lovpriser
ytringsfriheden, men forsvarer nu direkte at Arbejderens ytringsfrihed trædes under fode.
Ministrenes argumentation er en juridisk konstruktion, der som et figenblad skal dække
over det meget vidtgående indgreb, som politiet har gennemført mod Arbejderens hjemmeside.

Problemet for både politiet og ministrene er blot, at Arbejderen ikke har begået nogen
forbrydelse med en strammeramme på over seks års fængsel. Derfor kunne politiet ikke
tilsidesætte medieansvarsloven, som beskytter Arbejderens ytringsfrihed. Det er sagens kerne.
Det er naturligvis også derfor at der ikke er rejst nogen sigtelser i sagen. Det er dybt
beskæmmende for demokratiet. Men sagen er ikke slut. Det er en principiel sag. Vi har brug
for hjælp. Jo flere der protesterer jo hurtigere får Arbejderen ytringsfriheden tilbage.

*******************************************************************************************************************************************************


30. oktober 2006

Net-udbydere vil ikke lukke for Allofmp3

Internetudbydere som TDC, Cybercity og Telia Stofa holder stadig adgangen til Allofmp3.com åben for kunderne. Udbyderne vil vente og se, om Landsretten stadfæster fogedrettens kendelse i sagen mod Tele2.

Danmarks store internetudbydere holder fortsat åben for adgangen til den russiske musiktjeneste Allofmp3, efter Tele2 med en fogedkendelse i sidste uge blev tvunget til at lukke for adgangen.

TDC, Cybercity og Telia Stofa vil nemlig ikke lukke for adgangen, før de bliver stillet overfor direkte krav om lukning af adgangen til webstedet.

- Vi har besluttet at fastholde adgangen for vores kunder, indtil der sker noget yderligere i sagen, siger Karin Hindkjær, kommunikations-direktør i Cybercity.

Venter på direkte henvendelse
Hos Danmarks næststørste internetoperatør, Telia Stofa, har man end ikke set kendelsen mod Tele2 endnu.

- Vi venter stadig på at se kendelsen mod Tele 2, men ellers afventer vi om der skulle komme en direkte henvendelse til os, med et krav om lukning af kundernes adgang til Allofmp3.com, siger Kaj Skov, der er teknisk direktør i Telia Stofa.

I fald en henvendelse kommer og den angiver, at Telia Stofa selv kan vælge den bedste metode til blokering, forventer Kaj Skov, at Telia Stofa vil gøre som Tele2, nemlig blokere for opslag efter Allofmp3.com i selskabets DNS.

Sagen kan udvikle sig
Kaj Skov frygter dog, at sagen kan videreudvikle sig, så internetudbyderen kan blive bedt om at lukke for adgangen til et stigende antal websteder.

Udover den omkostning dette vil påføre udbyderne er der også spørgsmålet om, hvordan det kan gennemføres rent praktisk

I sager om websteder, der indeholder børnepornografi, foregår både beslutningen om lukningen og selve DNS-blokeringen rent administrativt.

Internetudbyderne modtager en liste fra Rigspolitichefen med websteder, de har besluttet, at der bør lukkes for.

Listen hælder internetudbyderne derefter ind i deres DNS-systemer, hvorefter blokeringen er foretaget.

- Hvis sagen om Allofmp3.com og tilsvarende fremtidige sager, skal køre administrativt på samme måde som med børnepornografi, så kræver det som minimum en besluttende myndighed, der kan afgøre, hvilke websteder vi skal lukke for. Denne myndighed kunne måske være IT- og Telestyrelsen, mener Kaj Skov.

TDC sidder på 61,1 procent af landets internetabonnementer, Telia Stofa på 9,9 procent, Cybercity på 9,1 procent og Tele2 på 7,4 procent.

Tilbage til forsiden klik her eller på logo
TopLogo