Smadrede døre og tvangsfjernelser på indicier Det er blandt de tragiske historier, der møder seeren i DR Dokumentars nye program "Til barnets bedste?". I programmet følger vi tre familier, som hver især føler sig som ofre for lemfældige fjernelser af deres børn.
Programmet graver desuden i kommunernes journaler, som viser, at der er meget store forskelle på, hvornår børn fjernes. Som eksempel viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet at mens én sagsbehandler mente, at løsningen på en families problemer var en uges ferie til forældrene, mente en anden at man skulle tvangsanbringe barnet med det samme.
Lempelser i lov om anbringelser er dyr og dårlig Samtidig er der for få år siden trådte en ny lov i kraft, som gør det nemmere for myndighederne hurtigere at fjerne børn, som vanrøgtes af deres forældre. Siden er antallet af tvangsfjernelser steget.
" Hvis en sagsbehandler er den mindste smule i tvivl, så vælger man den radikale løsning - tvangsfjernelse - for så bliver man ikke kritiseret for ikke at være skredet ind i tide", siger advokat Trygve Nielsen, som har mange af disse sager.
Endvidere anslås det at, hvis dagens anbringelsespolitik fortsætter, vil udgifterne være mere end fordoblet til 20 milliarder om syv år. Og da hvert tredje af de tvangsanbragte børn, iflg en forsker fra Aalborg universitet bliver såkaldte svingdørsbørn, og da disse, får ofte massive problemer som voksne, kan man med rette spørge sig selv om ikke den nuværende lovgivning både økonomisk og socialt burde genovervejes?
Anmeldelse førte til tvangsfjernelse på indicier - Lone Larsen fra Helsinge Hvor vilkårligt tvangsfjernelser kan ramme, kan Lone Larsen fra Helsinge snakke med om. Hun blev anmeldt for at mishandle sine to døtre på 11 og 13 år. Kommunen tvangsfjernede pigerne uden at anklagen var undersøgt ordentligt. DR Dokumentar viser, at anklagen var opspind, og at Helsinge Kommunes Børn og Ungeudvalg dermed overtrådte loven ved ikke at høre den 13-årige Maja.
Isabellas forældres kamp mod kommunen og den sociale arv DR Dokumentar følger også Karina og Martin Kristiansens kamp for at beholde deres et-årige datter Isabella. Karina Kristiansen har selv været anbragt - hun har en såkaldt social arv. Skælskør Kommune får lavet en forældreevne-undersøgelse, der påpeger at Karina og Martin Kristiansen ikke kan opfylde Isabellas behov for omsorg.
DR Dokumentar er med, når Isabella tvangsfjernes og følger forældrenes kamp for at få lavet en ny forældreevne-undersøgelse, som måske kan hjemgive deres datter.
Smadrede døre og usande rygter I Helsingør bor Jens Jørgensen og hans hustru Lisbeth Eliasen med deres fire børn. Helsingør Kommune har gennem fire år med politiets hjælp forsøgt at tvangsfjerne de to ældste børn, som de mener forældrene vanrøgter. Familiens nægter at samarbejde med kommunen, fordi de mener, sagen er baseret på usande rygter.
DR Dokumentar er med, når politiet smadrer familiens hoveddør for at få fat i børnene.
Tilrettelæggelse: Thomas Gade
|