Tilbage til forsiden
Lagt på Nettet  2006 af Redaktionen
 |

Andel børn og unge anbragt uden for eget hjem ( i promille af antal 0-18 årige ) :

0-5

5-10

10-15

15-20

20-25

over 25

 
 
 
 


Til barnets bedste?

Det er blevet lettere for kommunerne at tvangsanbringe børn. Men er det altid til barnets bedste? Det spørger DR Dokumentar om i et program, der har fulgt tre familier, der beskyldes for at vanrøgte deres børn. Af programmet fremgår det, at det kan være helt tilfældigt, hvilke børn kommunerne vil anbringe.

Sendes første gang: 3.09.03
kl. 20.00 - DR1



Smadrede døre og tvangsfjernelser på indicier
Det er blandt de tragiske historier, der møder seeren i DR Dokumentars nye program "Til barnets bedste?". I programmet følger vi tre familier, som hver især føler sig som ofre for lemfældige fjernelser af deres børn.

Programmet graver desuden i kommunernes journaler, som viser, at der er meget store forskelle på, hvornår børn fjernes. Som eksempel viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet at mens én sagsbehandler mente, at løsningen på en families problemer var en uges ferie til forældrene, mente en anden at man skulle tvangsanbringe barnet med det samme.

Lempelser i lov om anbringelser er dyr og dårlig
Samtidig er der for få år siden trådte en ny lov i kraft, som gør det nemmere for myndighederne hurtigere at fjerne børn, som vanrøgtes af deres forældre. Siden er antallet af tvangsfjernelser steget.

" Hvis en sagsbehandler er den mindste smule i tvivl, så vælger man den radikale løsning - tvangsfjernelse - for så bliver man ikke kritiseret for ikke at være skredet ind i tide", siger advokat Trygve Nielsen, som har mange af disse sager.

Endvidere anslås det at, hvis dagens anbringelsespolitik fortsætter, vil udgifterne være mere end fordoblet til 20 milliarder om syv år. Og da hvert tredje af de tvangsanbragte børn, iflg en forsker fra Aalborg universitet bliver såkaldte svingdørsbørn, og da disse, får ofte massive problemer som voksne, kan man med rette spørge sig selv om ikke den nuværende lovgivning både økonomisk og socialt burde genovervejes?

Anmeldelse førte til tvangsfjernelse på indicier - Lone Larsen fra Helsinge
Hvor vilkårligt tvangsfjernelser kan ramme, kan Lone Larsen fra Helsinge snakke med om. Hun blev anmeldt for at mishandle sine to døtre på 11 og 13 år. Kommunen tvangsfjernede pigerne uden at anklagen var undersøgt ordentligt. DR Dokumentar viser, at anklagen var opspind, og at Helsinge Kommunes Børn og Ungeudvalg dermed overtrådte loven ved ikke at høre den 13-årige Maja.

Isabellas forældres kamp mod kommunen og den sociale arv
DR Dokumentar følger også Karina og Martin Kristiansens kamp for at beholde deres et-årige datter Isabella. Karina Kristiansen har selv været anbragt - hun har en såkaldt social arv. Skælskør Kommune får lavet en forældreevne-undersøgelse, der påpeger at Karina og Martin Kristiansen ikke kan opfylde Isabellas behov for omsorg.

DR Dokumentar er med, når Isabella tvangsfjernes og følger forældrenes kamp for at få lavet en ny forældreevne-undersøgelse, som måske kan hjemgive deres datter.

Smadrede døre og usande rygter
I Helsingør bor Jens Jørgensen og hans hustru Lisbeth Eliasen med deres fire børn. Helsingør Kommune har gennem fire år med politiets hjælp forsøgt at tvangsfjerne de to ældste børn, som de mener forældrene vanrøgter.
Familiens nægter at samarbejde med kommunen, fordi de mener, sagen er baseret på usande rygter.

DR Dokumentar er med, når politiet smadrer familiens hoveddør for at få fat i børnene.

Tilrettelæggelse: Thomas Gade

Sendetider

Den dyre støtte -
tør vi betale prisen?
31.05.2004
Kl. 01.15 - DR2

 

 

 
 
 
 

Danmarks Børn sponsoreres af:
Bovrup Kro
Adovkatfirmaet Fryd & Nielsen
Wellmore A/S

www.Kronborglisten.dk
støtter hermed Danmarks Børn`s initativ
 
 
 
                            

 

Støt -
Danmarks Børn

 Der er i dag over 80 000 Børn udeanbragt
( det vil sige at de ikke bor i deres respektive familie.)

     Nu går den         ikke længere!!!     

                                                                                         
Vi kan ikke stiltiende blive ved at se på, at børn og unge mishandles og familier køres i sænk.
Skoler, daginstitutioner og anbringelsessteder bliver stadig ringere. Sagsbehandlingen i kommunerne ligeså.
Borgernes retssikkerhed er efterhånden kun en illusion.
Det samme gælder vort højt besungne velfærd.
 
Foreningen Danmarks Børn har ingen penge og ingen kræfter.
Dem bruger vi nu til at arrangere en protest- og oplysningstur gennem vort hårdt prøvede land.
 
Slut op og støt os. Vi støtter dig efter bedste evne.

PLAN FOR DANMARKSTUR.
 
Mandag d. 9. oktober  kl. 14-18    Nykøbing Mors      Emne:  Barnets tarv og ytringsfrihed
Tirsdag  d. 10   ---        kl. 10-18    Ålborg                    ----      Social uddannelse og sagsbehandling
Onsdag d. 11   ---        kl. 10-18    Viborg                    ---       Retssikkerhed
Torsdag d.12.   ---        kl. 10-18    Århus                    ---       Skole og daginstitution
Fredag   d.13   ---        kl. 10-18    Esbjerg                  ---       Børn og unges sundhed- fysisk og psykisk
Lørdag   d.14   ---        kl. 10-18    Odense                 ---        Børne- og ungdomskultur
 
Tirsdag d 17. ----        kl. 10-18    Svendborg             ----        Anbringelse af børn og unge
Onsdag d.18.---.       kl. 10-18     Helsingør            ---         Kassetænkning- hvem gavner det?
Torsdag d.19----         kl. 10-24    København            ----        Opsamling og deputationer
 
Hold dig orienteret på Danmarks Børns hjemmeside www.danmarksborn.dk.
 
Alle, der vil børn det godt er velkomne til at deltage med hvad, man formår.
Personligt fremmøde med egne skilte og bannere er rigtig fint.
Hovedmottoet er DANMARKS BØRN SKAL HAVE DET GODT.
 
Har man tilbud/ønske om sponsorering, praktisk hjælp, taletid, kunstnerisk optræden eller udsmykning,
at være forsanger eller blot gode ideer, bedes man henvende sig til Else Sommer helsemut@tele2adsl.dk
 
Venlig hilsen   Else Sommer   DANMARKS BØRN