Tilbage til forsiden
Lagt på Nettet 24.08.2006 af Redaktionen
kronborglisten er blevet bedt om at bringe disse læserbreve af  hhv. Else Sommer samt Ole Kortz, da læserbrevene er censureret
væk fra
læserbrevesiderne og ikke  bragt i Helsingør Dagblad. 
Derfor bringes læserbrevene her som et bidrag til ytringsfriheden til gavn for kronborlistens mange læser.


 

----- Original Message -----
Sent: Wednesday, August 09, 2006 1:42 AM
Subject: læserbrev

Tak for en glimrende leder i tirsdagsavisen.
Lad mig med det samme slå fast: Borgere har pligt til at indberette mishandling og vanrøgt
af hjemmeboende børn.
Denne pligt burde vel også gælde overfor syge, gamle og anbragte børn, som kommunerne
vanrøgter.
 
Desværre gælder det, at de tiltag, kommunerne sætter i værk efter en anmeldelse, er
skrækkeligt dyre, og så gør de generelt mere skade end gavn.
Det gælder også, at de børn, der virkelig er i fare, ignoreres.
Se blot til Tøndersagen. Her forelå 28 alvorlige bekymringsmeldinger fra flere sider.
 
Det er ganske rigtigt, vi mangler en åben og fordomsfri debat på børneområdet.
Dokumentationen har vi i rigt mål.
Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk fra Socialforskningsinstituttet har begået en
udmærket bog: Anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet.
Heri fastslås, at anbringelse i sig selv måske er den værste belastningsfaktor, et barn kan
udsættes for.
I virkeligheden er det langt værre at blive anbragt hos fremmede end at miste begge forældre
ved dødsfald.
Så er der endda ikke taget højde for de skader, man påfører barnets familie.
De er grusomme også.
 
Den officielle mening er vel at hjælpe børnene, men de fremlagte videnskabelige
undersøgelser fastslår næsten samstemmigt, at tidligere anbragte er stillet langt dårligere
end deres jævnaldrende.
Jo tidligere og jo længere anbringelse, des værre.
Tidligere anbragte er belastede i høj grad af dårligt helbred, fysisk og psykisk.
Høj kriminalitet . Lav levealder. Mange selvmord. Dårlig skolegang og uddannelse.
Misbrug. Arbejdsløshed. Prostitution. Manglende forældreevne. Fattige relationer.
Lavt selvværd. Teenagemødre. Vold i parforhold. Tomhedsfølelse.
 
Anbragte børn får som regel dækket deres materielle behov og intet andet.
De mobbes og forsømmes psykisk og åndeligt.
Længes og bliver enten trodsige eller selvudslettende for at overleve. Lærer i hvert fald at
mistro voksne.
 
Ifølge Kommunernes Landsforening bruger kommunerne alene 9 milliarder om året på
særlige foranstaltninger for børn. Hertil kommer, hvad amter og stat bidrager med.
Forskerne diskuterer, hvorvidt der bør ofres så store midler på 1-2% af vore børn.
Hvis samfundet opnåede duelige borgere og sparede psykiatri, fængsler og forsørgelse i
sidste ende, kunne pengene være givet godt ud.
Det gælder imidlertid ikke, fordi man kun producerer elendighed.
 
Hvorfor bliver denne mishandling af børn og deres familier så ved ?
Hertil svare forfatterne...adskillelse af børn og forældre er en traditionsrig og integreret del af
tænkningen om, hvordan man kan give børn bedre udviklingschancer end de opvækstforhold,
som forældrene kan byde på.
 
Der har til nu været relativ lille tilskyndelse til at evaluere, hvad dette gamle socialpolitiske
instrument betyder for børns udvikling. Forvaltningen af børnereglerne er bygget op i
administrative systemer, hvis styrke er at undersøge, om et barn anses for at opfylde
anbringelseskriterierne i lovgivningen, og, hvis det er tilfældet, iværksætte en anbringelses-
foranstaltning. Det administrative system er bygget op omkring at kunne konstatere
afvigelser fra normaliteten og udløse de foreskrevne foranstaltninger på den baggrund.
Det er i mindre grad en integreret del af opgaverne til stadighed at undersøge og vurdere,
hvordan de til rådighed stående foranstaltninger påvirker børnenes liv.
 
Med andre ord: Politikere ønsker ikke at kende sandheden, fordi den pålægger dem
et ansvar.
Befolkningen ønsker ikke at kende sandheden, fordi den ødelægger dens illusioner.
Med hvilken begrundelse ønsker pressen at lade vore børn i stikken?
 
Venlig hilsen.
 
Else Sommer    

Lagt på Nettet 24.08.2006 af Redaktionen

ANGIVERSAMFUND.
Det er betænkeligt at opfordre til mere angiveri.
Vi er allerede godt på vej til at ligne det tidligere DDR. Det er ikke ønskeligt.
 
Lad os se på angiverens motiver.
De kan naturligvis være reelle og bunde i et ønske om at hjælpe. Men desværre udspringer
de ofte af kedsomhed, hævntørst eller jalousi.
Det er meget almindeligt, at folk, der føler sig forsmåede, har lidt nederlag eller lider af
paranoia, anmelder hvem som helst for hvad som helst.
Alle myndigheder modtager dagligt stakke af anmeldelser af den art.
Det er meget tidkrævende at skille snot fra skæg.
 
Mænd melder deres ekskoner for misrøgt, som til gengæld melder ham for incest.
Naboen, der ikke selv kan få børn eller taber en hegnssag, anmelder for vanrøgt.
De gale melder og melder for at få tiden til at gå og holde besværlige tanker på afstand.
 
Avisen bragte selv et udmærket eksempel med artiklen: Jeg synes ikke, børn skal have det
på den måde.
Her bruges en mildt sagt psykisk ustabil person som sandhedsvidne.
Sagen er den, at "Bente" har tyranniseret sine omgivelser i årevis. Hun skælder og smælder
og buldrer på naboernes døre, mens hun truer dem.Som det kan konstateres er hendes
ordforråd ikke for sarte sjæle.
Smadrer dørkarme med sin kagerulle.
Det fremgår tydeligt af artiklen, at hun ikke har andet at bestille end at belure andres privatliv.
Hævder at have hørt, hvad der siges med normal stemme hos overboen.
Ikke sært, at hun hører musik, trin og susen fra vandrør.
Som hun selv oplyser, er hendes livsindhold at klage. Boligselskabet var blevet så træt af
hende, at hun blev indkaldt til møde og foreslået at finde anden bolig .
Det var naturligvis et nederlag, som skulle hævnes.
Det klarede avisen på fortrinlig vis ved at viderebringe injurier og udokumenterede
beskyldninger mod en mor og datter, som gør alt for at komme på fode efter kommunens
"hjælp" og i øvrigt er selvhjulpne. Har endda overskud til at hjælpe andre.
 
Artiklen er også et overgreb på den psykisk syge angiver. Det er ikke svært at se,
hvem hun er.
 
Netop i Helsingør, der er landskendt for særdeles dårlig behandling af børnesager, burde
avisen mane til besindighed.
Ifølge forlydender bruger familieafdelingen ca. 20 millioner om året blot for at ødelægge en
enkelt families børn.
Forældrenes eneste synd er, at de selv vil tage sig godt af deres børn og ikke belaste
samfundet.
Det var bedre, om kommunens ansatte brugte tiden til at behandle borgerne anstændigt.
 
Med venlig hilsen
 
Ole H Kortz

Lagt på Nettet 08.08.2006 af Redaktionen  




Lagt på Nettet af Redaktionen den 8 / 8-2006
Klik her for at læse om emnet " ANGIVERI " i Helsingør Dagblad        
Denne klæbrige artikel var at læse i Helsingør Dagblad, - skam            
jer på Dagblad, at træde på dem der ligger ned, føj - fy for pokker.      


Her er Helsingør Dagblads leder fra dagens avis           
den 8/8-2006.                                                                     


Her er Helsingør Dagblads læserbrev fra dagens avis     
den 8/8-2006.                                                                     


Tilbage til forsiden

Denne klæbrige artikel var at læse i dagens Helsingør Dagblad, skam
jer på Dagblad, at træde på dem der ligger ned, føj - fy for pokker.



 

14 årig Pige alene på flugt pgr. Helsingør Kommune
Lagt på Nettet 06.05.2006 13:12 08 af Redaktionen

Helsingør Kommunes Socialforvaltning glimrer ved deres tavshed lige nu.
Redaktionen af Kronborglisten.dk fik 21. april fra en fortvivlet mor denne email, som vi bringer til alm. diskussion i forumet "Familie & Børn":


Kære Jens & Lisbeth



Hjælp - Kommunalt overgreb mod barnets tarv.
Det er med stor empati jeg læser om jeres sag, samt dyb respekt for jeres store engagement i at synliggøre den fatale indgriben Helsingør kommune tager sig beføjelser til!.

Jeg selv søgte for 3 år siden råd og vejledning/hjælp hos Helsingør kommune, da min datter og jeg havde problemer, disse problemer bestod af et brud til min tidligere alkoholiserede kæreste/papfar gennem 5 ½ år, at min datter ikke trivedes i sin nye skole, en tidlig pubertet (menses som 10 årig), en flytning samt salg af min datters hest.

Den hjælp vi fik har i dag resulteret i at min datter er stukket af fra det opholdssted som Kommunen nu med tvang fastholder at hun skal være på, trods at min datter ønsker at flytte hjem til sin mor. Min datter og jeg gik til Helsingør kommune i maj 2005 og forelagde dette for vor sagsbehandler, som ordret sagde til os at vi ville havde en løsning inden for 2 mdr. og at min datter under alle omstændigheder ikke skulle blive på opholdsstedet vi skulle bare lige havde tingene på plads m.h.t. skolegang m.m. herhjemme og at det ville være på plads inden sommerferien!! . Kort tid efter får jeg et brev om min indbetaling til opholdsstedet, at det er sat til kr.0 idet min datter pludselig og pudsigt nok er blevet behandlingskrævende efter vor henvendelse om at min datter gerne vil hjem og bo hos sin mor!!!!!!!!!!!!. I november måned ender sagen i B&U som bestemmer at hun skal blive der i 2 år mere vi anker sagen i ankestyrelsen som fastholder afgørelsen og står nu for at skulle i Østre landsret. Sagen er blevet fyldt med løgn og fordrejninger, jeg er blevet fyldt til ukendelighed fra kommune og opholdssted.



Min datter har valgt at stikke af fra opholdsstedet, da hun vil hjem, jeg har været ude af mig selv af ængstelse for hvor hun er, om hun er ok m.m. alle de tanker der farer igennem hovedet.Gudskelov har jeg d.d. modtaget et brev fra min datter som forvisser mig om at hun har det godt hvor hun er og at hun ikke kommer frem før hun kan være helt sikker på at hun kan komme hjem, hjem til sin mor. Så langt ud har Helsingør kommune drevet min datter.


MIn datter har nu været væk i 4 dage jeg har intet hørt fra min sagsbehandler, trods at jeg har ringet, der ikke så meget som har været telefonsvarer på, men min sagsbehandler har efter opholdsstedet udsagn været i kontakt med dem 2 gange!!!, hun har mit telefonnummer, min telefon har ikke veget fra min side siden min datters forsvinden, hvis sagsbehandler er det!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! opholdsstedets eller min & min datters.



Jeg kunne tænke mig at sende et åbent brev ud til socialminister Eva Kjær Hansen.



" Når man som forældre ikke reagerer på sit barns manglende trivsel /skolegang, når man som forældre ikke reagere på at ens barn render ud om natten, skal kommunen/staten trække penge fra børnechecken, udtaler du socialminister.


Jeg som ansvarsbevidst forældre reagerer henvender mig om hjælp og får fjernet mit barn!!!!!!!!!!!!! Mit barn på 14 år får frataget retten til at bo hos sin mor i Helsingør Kommune.



Socialminister vil du gennemgå vor sag?????????????



Og give mit barn og mig som mor svar herpå????????????



Jeg kunne blive ved med at fortælle om vores umenneskelige måde at blive behandlet på i Helsingør Kommune.



De dybeste medfølelser til jer, håber at vi sammen kan stå - så står vi måske stærkere.



Med Venligste Hilsner fra
Susanne Demke
3000 Helsingør

    

Tilbage til forsiden klik her eller på logo
TopLogo