Raske børn stemples som syge

De yngste børn i en klasse får flere ADHD-diagnoser end de ældste. Ofte er de bare umodne, viser studie.

En del af de børn, der får diagnosen ADHD og behandles med medicin, lider slet ikke af sygdommen. De er bare mindre modne end deres klassekammerater.

Det viser en ny canadisk undersøgelse, som omfatter 940.000 skolebørn mellem 6 og 12 år. Studiet er et af de eneste og mest omfattende af sin slags i verden. Det skriver Politiken.

De yngste drenge i en klasse har 30 procent større risiko for at få diagnosen end de kammerater, der er 11 måneder ældre. Især drenge får ADHD-stemplet, viser undersøgelsen.

- Vi kunne konstatere, at de yngre børn i en klasse havde større sandsynlighed for at blive diagnosticeret med og behandlet for ADHD. Det ser ud til, at manglende modenhed i visse tilfælde udløser en medicinsk diagnose. Det giver anledning til bekymring om overdiagnosticering og overbehandling, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Richard Morrow, fra University of British Columbia til Politiken.

Den nye undersøgelse gør også indtryk på førende danske forskere.

- Vi er ikke interesserede i at diagnosticere og behandle børn, der ikke har behov for det. En diagnose kan påvirke et barn i lang tid, fordi det påvirker andres opfattelse af børnene og børnenes opfattelse af sig selv, siger Marianne Simonsen, der forsker i ADHD og lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Det canadiske studie er vigtigt – også i en dansk sammenhæng, siger hun til Politiken:

- Det vil være nærliggende at tro, at et tilsvarende resultat vil kunne findes her. Det, der gør, at man får en diagnose i begge lande, er, at forældre, lærere og skolepsykologer slår alarm ud fra en sammenligning med de andre børn i klassen. Men man glemmer at tage højde for, at barnet er yngre, og at det kan forklare, hvorfor barnet er lidt vildt.

Jan Jørgensen er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Han siger, at alder og modenhed tages med i overvejelserne, når lægerne vurderer barnet:

- I de diagnostiske kriterier ligger der ikke en vurdering af modenhed, det er et spørgsmål om adfærdskriterier. Men i afgørelsen af, hvorvidt adfærden er unormal, må man tage umodenhed med i sine overvejelser. Det vil man altid gøre.

3. april 2012