Plejefamilie dømt for vold - dom på seks måneders fængsel til begge plrejeforældre
Skrevet af:
Redaktionen (IP Logged)
Dato: 29. Feb. 2012 kl. 21:24
Plejefamilie dømt for vold
Plejebarn skulle selv finde en kæp, han kunne blive banket med af sin plejefar.
Et plejeforældrepar fra landsbyen Vigsnæs i Guldborgsund Kommune terroriserede deres to plejebørn i årevis. Blandt andet blev et af plejebørnene opfordret til selv at finde en kæp, som plejefaderen kunne banke ham med.
Igennem flere år blev de to plejebørn - en nu 15-årig dreng og en nu 13-årig pige - udsat for voldsom og nedværdigende behandling, og det udløste mandag en dom på seks måneders fængsel til begge plrejeforældre ved retten i Nykøbing Falster, skriver folketidende.dk.
Afstraffelsen fandt sted over en årrække i det der skulle have været et trygt hjem for en dreng og en pige. I stedet blev børnene slået og spyttet på, kom det frem i retten
Pigen var anbragt hos plejeforældrene i årene 2006 til 2009, mens drengen boede i hjemmet fra 2006 til 2010.
Det blev børnenes forklaringer, der blev lagt til grund for dommen over plejeforældrene. Plejefaderen blev dømt for at have slået børnene med en kæp - og iøvrigt for at have opfordret plejesønnen til selv at finde den kæp, han skulle have tæsk med, skriver folketidende.dk.
Da overgrebene skete i de tiltaltes hjem, blev de også dømt for at handle i forening. Begge de tiltalte udbad sig betænkningstid med henblik på at anke deres domme til landsretten.
29.02.12