It-rygsække hjælper elever videre
Skrevet af:
sakset (IP Logged)
Dato: 27. Jan. 2012 kl. 14:10
It-rygsække hjælper elever videre
Ti ud af ti er videre i uddannelsessystemet i stedet for at være droppet ud
Ti skoleelever i Hillerød er nu færdige med et forløb, hvor de er blevet tildelt en såkaldt it-rygsæk. Og ordningen med en pakke bestående af en computer med programmer, der hjælper eleven til at lære at stave og læse, har været en stor succes. Alle ti elever er i dag videre i uddannelsessystemet.
"Det er et rigtigt godt resultat. Der er tale om elever, der har haft det rigtig svært med at læse og stave i skolen, men som er blevet hjulpet så godt igennem, at de nu kan gå videre,? siger borgmester Kirsten Jensen (S).
Rikke Bøje Justesen er en af dem, der har nydt godt af hjælpen.
"Lige siden jeg startede i skolen, har jeg haft problemer med at læse og stave. I 8. klasse fik jeg en it-rygsæk, og i dag vil jeg sige at jeg har forbedret min læsning mere end 1000 gange," siger Rikke Bøje Justesen, der nu håber at kunne gå videre i uddannelsessystemet og blive politibetjent.
"Det kræver meget arbejde af både elever og forældre at få en it-rygsæk. Det kræver, at man selv gør en aktiv indsats. Men hvis man vil bruge den tid, så kan man komme rigtig langt," fortæller Carlo Luigi Medici og Anette Andersen, der er lærere i Hillerød Kommune.
Af de ti elever er går to i dag på efterskole, en går i 10. klasse, fem går på erhvervsskole og to går i gymnasiet. I dag er 50 elever i gang med et lignende forløb.
27. Januar 2012 / Jens Berg Thomsen