Fri Debat om Helsingør - Alm.brugere kan kun læse ... ikke skrive!
Gå til emne: TidligereNæste
Dine muligheder: IndlægslisteNyt emneSøgLog ind
Helsingør Kommune nægtet hjemmehjælp til kvinde efter hjerteoperation
Skrevet af: Redaktionen (IP Logged)
Dato: 07. Jan. 2012 kl. 00:09

Helsingør Kommune nægtet hjemmehjælp til kvinde efter hjerteoperation.
SE TV-indslaget klik her




Ældre bliver nægtet hjemmehjælp 06. jan. 2012
Stadig flere ældre bliver nægtet hjemmehjælp af deres kommune, selv om de har krav på det.

Ifølge Ældresagen bliver det kun værre, fordi den stramme økonomi får kommunerne til at skære helt ind til benet.

- Jeg troede, at hjemmehjælp var en formsag. Bare at få støvsuget og få vasket gulv er jo meget rart, når man har været væk en hel måned, fortæller 70-årige Anne Lassen til DR Nyheder.

Køb dig en robotstøvsuger
Efter en måned på Rigshospitalet med hjerteoperationer og stafylokokker, bliver Anne Lassen udskrevet. Lægerne siger, at hun skal tage den med ro og bede om hjemmehjælp.

Men Helsingør kommunen afslår.

- De skrev, at jeg selv kunne sidde på en bænk og støvsuge. Eller også kunne jeg købe mig en robotstøvsuger.

Anne Lassen bor alene, og klager over den manglende hjemmehjælp til Det Sociale Ankenævn. Og får medhold.

Der bliver stadig flere sager, hvor kommunerne bryder serviceloven.

176 sager blev i 2008 sendt tilbage til kommunerne fra ankenævnet, fordi afslagene var i strid med loven. I 2009 var tallet staget til 2156, og i 2010 måtte nævnet tage stilling til 2629 sager om afslag.

Ældre Sagen mener, at stigningen skyldes nedskæringer i kommunerne.

Vi snitter i benet
- Det viser, at nu er der skåret helt ind til benet, og at man er begyndt at snitte en flig af benet, siger direktør i Ældresagen, Bjarne Hastrup

Helsingør Kommune, der gav afslag om midlertidig hjemmehjælp til Anne Lassen, beklager i dag forløbet:

- Det er selvfølgelig økonomien, der er skyld i det her. Vi har nok presset citronen for hårdt, siger Helsingørs borgmester Henrik Møller.

Socialministeren kender kommunernes problemer, men mener der er hjælp på vej.

- Vi vil gerne se på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Regeringen kommer med at oplæg til en socialreform, hvor der selvfølgelig vil være et bud på, hvordan vi kan gøre tingene bedre i ældreplejen, siger socialminister Karen Hækkerup til DR Nyheder.

Imens opfordrer Anne Lassen andre til at kræve deres rettigheder - besparelser eller ej.

Opsætning: SvarCitérKlag over indlægget


(Type a title for your page here)



På grund af mulighed for spam fra udenforstående
er dette forum nu lukket for nye indlæg!


Hvem er online? - I parentes er angivet antal minutter siden brugerens sidste aktivitet.
Online lige nu:
Registrerede brugere:
Gæster: 1
Højeste antal registrerede brugere på samme tid: 3 siden on 04. Jun. 2014 kl. 00:15
Højeste antal gæster på samme tid: 111 siden on 23. Jun. 2021 kl. 16:15


SmartForum ® 2006-2007 - Produktion: Peter Wendelboe www.smartcms.dk