Da Agnete hed Julie
I de første udkast til filmen, hed filmens Agnete Julie

I slutningen af januar 2004 - mere end 5 år før premieren - skrev Nils Malmros og John Mogensen, der er medmanuskriptforfatter til DFI for at søge filmstøtte til i første omgang at skrive manuskriptet. I brevet indgår bl.a. en kort beskrivelse af filmens projekt; ikke mindst set i sammenligning med "Kundskabens træ" fra 1981.

Efterfølgende kan man se, at det meste kom med i den færdige film; lige bortset fra, at den kvindelige hovedrolle oprindeligt skulle have heddet Julie.

Nedenstående ansøgning er selvsagt skrevet før det egentlige manuskriptarbejde gik i gang. Og Julie kom hurtigt til at hedde Agnete. Allerede i de første versioner af manuskriptet er navnet ændret. Filmen er optaget efter 19. version af manuskriptet.