Sådan fik 'fru Hazel' sine frække tatoveringer på et 'hemmeligt sted'
...men det var altså ikke nogen særlig velbevaret hemmelighed

Siden det rygtedes, at jeg ville udgive en total-biografi om 'Sven Hazel', har jeg fået mange henvendelser. Dem takker jeg hermed for. Afsenderne har alle oplyst deres navn og adresse og tilladt mig at bruge deres materiale til dokumentation.

De fleste har dog bedt mig om at måtte være anonyme. Det respekterer jeg. En hel del af tilsendelserne var oplysninger om Dorthe (kaldt 'Dot') og Børge (kaldt 'Bob') Arbings seksualliv, ledsaget af en masse fotos. Hvis ikke dette havde haft direkte indflydelse på stilen i parrets 14 bøger, ville jeg aldrig have rørt ved deres privatliv. Men det har det i høj grad, for hvilket der er redegjort i min trykte bog "Sven Hazel Mysteriet" - dog uden fotos. De er henvist til disse websider.
Jeg har ikke ønsket at jage læsere væk ved at bringe sådanne tekster og fotos i den trykte bog.

På mange af de tilsendte fotos ses man en tatovering, lige over 'Dot's behårede trekant. På nogle af disse fotos er der kun en sommerfugl lige over ’den fine’. På andre var der betydeligt mere. Det så for mig ud som om den oprindelige tatovering med tiden var blevet 'udbygget'.
Min formodning viste sig rigtig, da jeg efter megen hyggelig research fandt frem til tatotøvøren.
Han hedder Jørgen, kaldes ’Næstved’, og arbejder stadig i tatoo-faget.
Da han begyndte som tatovør, var det mest muskeldrenge og sømænd, som kom i hans butik og fik lavet tatoveringer. Men...

... en dag troppede en moden dame op. Jørgen kendte hende udmærket fra de små listige værtshuse på Vesterbro, i Nyhavn og bodegaerne om Kongens Nytorv.

Jørgen fortæller:
- Fru 'Sven Hazel', kaldt ’Dot’, og hendes mand, kaldt 'Bob', kom i 1970’erne og 1980’erne en del i miljøet omkring Nyhavn og Kongens Nytorv. Jeg havde flere gange mødt 'Bob', som var en hyggelig fyr. Altid – hvis han var alene - med en god historie om , at ’konen lige var rejst til et arabisk harem’ og andre mærkelige ting.
Jeg var helt klar over, at de havde et meget ’åbent ægteskab’ . Jalousi betød for dem noget man trækker for vinduerne.
Fru Hazel kom altså ned i min lille butik og spurgte direkte 'om jeg kunne lave en sommerfugl på hendes hemmelige sted’. (Det viste sig snart, at mange - virkelig mange - kendte hemmeligheden!
- Jo, sagde jeg. Hop De bare op på briksen!
Men det ville hun ikke. Tatoveringen skulle foregå i parrets hjem.
Det var nede i Greve et sted. Adressen har jeg glemt...jo, lad mig se! Detvar Grankogle Allé 12.
Jeg fik adressen, og med mit tatovørgrej kørte jeg samme eftermiddag til villaen. I deres velassorterede privatbar lavede jeg tatoveringen.
Fruen var i kimono, da jeg kom, men den smed hun, da hun lagde sig på ryggen på bardisken.
Jeg lavede en sommerfugl - og nævnte så honoraret.
- Kan jeg ikke betale noget af det i 'naturalier'? lo fruen indbydende, mens hun stadig svansede nøgen rundt.
Jørgen har lige siden pralet meget med, at han kneppede Dot – som betaling.

Det skete i øvrigt flere gange, idet fruen igen og igen ville have udbygget ’sommerfuglen’, så den til sidst nåede over navlen. En af gangene husker Jørgen bedre end de andre:
- Vi var i gang med finknepningen på ryatæppet. Just som vi var allerbedst i gang, kom Sven Hazel farende ind. Han var i tysk uniform, bar karabin og råbte: - "Giv agt. Russerne kommer!"
Tatoveringerne blev lavet i årene 1975 til 1978, da fruen var over 60 år gammel – og ikke søgte at gøre sig yngre, end hun var. den oprindelige sommerfugl blev et par gange lavet større, og senere kom der en rose til - og øverst tallet 12. Det havde hun sin egen forklaring på – noget med en hemmelig, fransk sexloge, hun var medlem af. Hun var 'Logeluder nr.12'

Tatoveringen indgik i det hele taget i vore gentagne sexlege og jeg ordnede hende hver gang.
Det svæver lidt i det uvisse, hvem som har lavet dem, hun har på balderne.
En tatovør med kælenavnet "Bimbo" fra Nyhavn spøger i kulissen.

Billederne tilsendt mig fra fruens kunder lå hulter til bulter i kuverterne. Jeg har ikke ulejliget mig med at personregistrere dem.
Derfor er det ikke nødvendigvis samme mand på alle fotos på disse sider.
Om kvinden er derimod ingen tvivl:
Laura Dorothea Guldbæk Arbing, født Jensen, kaldt 'Dot' , forfatteren til 13 af de 14 Sven Hazelbøger.

For at gå videre, gå da til indholdsoversigten