Private meninger om 'Sven Hazel Mysteriet'
NYT om 'Fru Hazel'
Sønnen Michael Hazel blev adopteret ind i familien.
Parret havde deres gang hos den berømte modstandsmand Jens Lillelund
Kære Erik Haaest!
Jeg har gennem årene med interesse og forbavselse læst om ægteparret Hassel/Arbing, som er emnet for din bog Sven Hazel Mysteriet" I årene 1955 til -60 arbejdede jeg i forsikringsselskabet SKANDINAVI,s søassuranceafdeling, hvor Laura var direktionssekretær for direktør Sven Westrup Jørgensen. Hun havde afløst Bodil Callesen, som blev ansat på Skt. Petri skole hvor hendes søster var lærerinde.('Fru Hazel' var døbt Laura Dorothea, og det er første gang, jeg hører nogen omtale hende som 'Laura'. EH)
Laura var en enspænder på kontoret og blev af damerne kaldt "Anders And" på grund af sin brede bag og vralrende gang. En af de få hun omgikkes med på kontoret og privat var min chef Carl Christian Jacobsen som jeg delte skrivebord med. Derfor overhørte jeg en del samtaler når hun - som regel om eftermiddagen - aflagde et besøg, som altid indledtes med "om han havde en tændstik".Hun var meget negativ og rakkede alle ned. Fra min chef fik jeg at vide, at hendes mand havde været i Fremmedlegionen og kun ejede et par militærstøvler, da han kom til Danmark. Han hentede hende hver dag kl 16 i en Ford Taunus 12M, iført en grøn trenchcoat og mørke solbriller. I knaphullet havde han et ordensbånd.Vi syntes han så både mystisk og latterlig ud.
Sommerferierne tilbragte de altid i Spanien og et år måtte Laura køre sin dødsyge mand hjem fra Barcelona hvor han havde pådraget sig "papagøjesyge", som han blev helbredt for af en tysk militærlæge i Hamborg.
Der var altid godt med sovs og kartofler på beretningerne. Jacobsen havde en ældre søster der blev kaldt Dola.
En aften var Jacobsen og søsteren inviteret ud hos familien Hassel, hvor værten læste et kapitel op af sin nye bog.
Kapitlet omtalte en bordelværtinde ved navn Dola, og det var ment som en cadeau til Jacobsens søster, som - mente han vel - nu var udødeliggjort i dansk literatur. Jacobsens søster derimod blev smækfornærmet.
Sidste gang jeg traf ægteparret var i 1986 var ved en pølsevogn i København. Jeg stødte ind i og sagde selvfølgelig goddag til fru Arbing, mens han snurrede rundt som om et attentat var på vej. Det blev ikke til nogen længere forbrødring, men kun til udveksling af "hvordan går det?" osv.
Så vidt jeg husker adopterede de på et tidspunkt en dreng. Det var vist ikke Lauras idé men Sven (Willy) var iflg. Jacobsen vild med drengen og passede ham døgnet rundt.
I 60erne var jeg en kort tid ansat hos Jens Lillelund (Den berømte modstandsmand), hvor Sven Hasselmødtes med den amerikanske ambassadør og blev udnævnt til "vor tids Hemmingway". Det irriterede Jens Lillelund.
Dette var et lille indspark ovenpå de overraskende billeder af Lauras hemmelige liv.
- - -
Mit fornavn 'Jean' er I mit tilfælde er Jean et drengenavn. Tvivlen er undskyldelig. Da jeg i sin tid rejste meget i England og for-bookede værelser kunne jeg ved ankomsten se deres besvigelse ved skranken over, at det ikke var en dame, som kom.
Jeg er født i 1933 og altså et barn af krigen og har med stor interesse læst de fleste af dine værker. Når jeg for nylig var på jagt igen, var det p.g.a. din omtale af Christian Barkholt (I bogen "HIPOFOLK - Lorenzengruppen ". EH)som jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at arbejde sammen med fra 1964 til 1969 idet jeg var ansat i hans svigersøn (Erik Jungfalks) firma af samme navn. Erik Jungfalk og jeg blev gode venner, og han betroede mig, at han havde været i Division Wiking, Regiment Nordland på østfronten, kom via Berlin hjem til Danmark vis Korsør hvorefter han blev indlagt på Øresundshospitalet med lungeskud. Hans firma repræsenterede bl.a. det tyske firma Mokykote Poduktionsgesellschaft G.m.b.H i München som - opdagede jeg - beskæftigede mange gamle SS-mænd og som et par gange om året samledes til såkaldte "Tagungs".
Ved sådanne lejligheder kom de helt fra Argentina, Bolivia, Spanien, Portugal og Mellemøsten. Så fik vi øl og Steinhäger og gamle minder!
Jeg kunne tænke mig at vide, om der findes oplysninger (navne) på gamle frontkæmpere i lighed med Bovrupkartoteket?
Erik Jungfalk hed vist oprindelig Hansen og hans tilnavn var "Blod-Erik", fordi han under et angreb stoppede en kraftig pulsåreblødning på en kammerat.
Mit navn må du gerne bruge. Jeg står ved hvad jeg har skrevet.
Mange hilsener
Jean Poul Carl Ekström
Folke Bernadottes Allé 2 - 2100 Ø
Marianne Bruun skriver:
Kære Erik Haaest.
Min far var fængelsbetjent i krigsårene under 2. verdenskrig. Jeg forærede engang min far en af Sven Hazel bøger, og han sagde, at den ville han læse med interesse, da det var en STOR LØGN, fordi Sven Hazel aldrig nogensinde kunne have oplevet det han skrev. For netop på det tidspunkt sad han i fængsel, og det er svært at være to steder på en og samme gang. Min far havde meget stor sympati for Sven Hazel's gamle mor, der kom på besøg i fængslet. Hun var altid meget bekymret, fordi SH aldrig sad i den samme celle. Grunden var, at han blev flyttet rundt fra celle til celle. Han blev nemlig sat sammen med de modstandsfolk, som tyskerne havde arresteret og lod sig bruge som stikker. Så min far var meget forbandet på SH.
8/4-2010 modtog jeg denne meget spændende mail:
Kære Erik Haaest.
Jeg har i dag købt din bog: "Sven Hazel mysteriet". Jeg har læst om den i avisen og på internettet. Jeg mener at have adskillige oplysninger, der måske kan bruges i dine evt. fremtidige bøger om ham.
Jeg har kendt Sven Hazel i adskillige år fra ca. 1982 til ca. 2003. Jeg havde ret tæt kontakt til ham indtil 1994. Derefter blev forbindelsen meget løs, da min hustru ikke længere ville finde sig i, at vi blev kontaktet af ham i tide og utide. Det fik han at vide. Derfor blev forbindelsen meget sjælden indtil 2003, hvor jeg sidste gang hørte fra ham.
Mit navn er Rolf Christensen. Jeg er pensioneret major af Gardehusarregimentet og i dag ansat i Ordenskapitlet som ordenshistoriker (interessant henset til Sven Hazels fantastiske omgang med ordner, hæderstegn og medaljer).
Sven Hazel påstår at være gammel gardehusar. Dog kan ingen af hans samtidige huske ham!!
Han kom meget ved regimentet indtil regimentschefen oberst Ole Nørring i 1987 meddelte ham, at hans tilstedeværelse ved regimentet ikke var ønsket. - - -
Min forbindelse med ham stammer fra den tid før 1987. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at komme tæt på gardehusarofficerer, og da hans facon var meget pågående, var vi mange, der "hoppede på den". Jeg har selv været til to ejendommelige middage i hans hjem i Greve.
Før i tiden opsøgte han mig ofte - også i mit hjem - han kom altid med en mængde gaver. Der var ofte tale om meget værdifulde militærhistoriske genstande. Det var hans måde at "købe sig ind på".
Dette var blot lige en pludselig indskydelse, da jeg så i bogen, at du er interesseret i yderligere oplysninger om ham. På grund af dronningens forestående fødselsdag har jeg lidt travlt lige nu, men jeg skal nok vende tilbage senere, når jeg har læst hele bogen.
Med venlig hilsen
Rolf Christensen, Major
Ridderkapelforvalter i Ordenskapitlet (adressen er mig bekendt. Desværre har jeg ikke kunnet få ham til at fortælle mere)
D.B skriver (navn og adresse er redaktionen bekendt)
Kære Erik
Spændende beretning om familien Soya i din nye bog. Jeg har talt med Soyas ældste datter, der nikker genkendende til det, du skriver. Jeg fortalte lidt i stikord pr. telefon.
Poul Erik Mogensen skriver :
Hej Erik
Har læst "Hazel Mysteriet" og må sige, at det er en bog, man først lægger fra sig, når sidste side er læst.
Utrolige og veldokumenterede afsløringer af et gennemført plattenslager-foretagende.
Vores nu afdøde onkel fik for mange år tilbage fyret "Fru Hazel" fra et forsikringsselskab pga hendes meget grove sprogbrug, og fordi hun i arbejdstiden skrev løs på sine fup-romaner.
Hilsen P.E.M.
Min gamle kollega fra 'Ugens Rapport, Harly Foged skriver:
Ohoj Erik:
Så har jeg gnavet mig gennem Hazel-mysteriet. Efter det kan jeg ikke, selv med den bedste vilje, finde noget mysterium omkring ham.
Det er en noget anden bog, end den første du lavede om samme psykopat for mere end 30 år siden. Dette er håndværksjournalistik, når det er allerbedst. Som oftest når jeg læser en bog, kan jeg, hvis handlingen forløber for langsomt, klare mig med at skimme siden med øjnene og en finger midt på den - og så alligevel få en mening med siden. Det kunne jeg ikke med Hazel-mysteriet. Jeg måtte have det hele med.
Jeg kan ikke lade være med at forarges og undre mig over DR og den behandling salig Kringelbach fik. Det gav mig virkelig kvalme at læse om det.
Det gav mig også kvalme, endnu en gang, at læse, hvordan psykopaten Børge Willy er nået ind på toppen i det internationale parnas og har tjent styrtende på sit hjernespin - og fruens evne til udtrykke sig på skrift.
Det var en god detalje, at du fik forbindelsen i mordsagen om overlægen fra det jyske med. Den har jeg ikke set omtalt andre steder. For nylig så jeg i aviserne, at den afdøde datters arvinger, to børn så vidt jeg husker, har fået udbetalt en millionerstatning, efter hendes død.
Jeg er ikke sart, men alligevel kan jeg ikke lade være med at væmmes over fru Hazels sex-forbrug - næsten til hendes kistelåg blev sømmet på. Da jeg så foto af tatoveringen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på,at jeg under en reportage for 'UgensRapport' til Solkysten også var en tur i Tanger for at lave lidt reportage om hashsmugling. Det viste sig, at i rejseselskabet var der flere hashsmuglere, som havde meldt sig på turen til Tanger. Én af dem var en yngre, kvindelig søkok. Når hun blev fuld, hev hun ned i kjole og trusser. Over "trægrænsen" stod der tatoveret: "Nøglen ligger under måtten". Det har sandelig også været gældende for fru Hazel.
Når jeg ser på, hvem der fået tildelt Cavlingprisen gennem årene, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at "Hazel-mysteriet", så absolut har fortjent denne tildeling. Måske skulle jeg tænke på det i forbindelse med næste års uddeling. Alene indstillingenskal nok give presseomtale. Jeg går ud fra, at du får sendt klip på anmeldelser af bogen. Ellers - intet at berette.
M.v.h. Harly Foged, (din gamle kollega fra redaktionen af 'Ugens Rapport')
En af mine venner (P.W,) skriver:
"Kære Erik. Hvis du ikke fremlagde så megen dokumentation, som tilfældet er - og hvis jeg ikke kendte dig som en hæderlig forfatter - ville mange af historierne forekomme mig så utrolige og fantastiske, at Ole Hans Jensen-parret kunne have fundet på dem. Jeg glæder mig, til du åbner for yderligere dokumentation på www.svenhazel.dk . Og så er det jo en flot bog i teknisk udstyr. Jeg glæder mig til at læse det hele."
En anden skriver:
Hej Erik. Modtog din nye bog med posten i dag, og ved et lille smugkig får jeg det første chok, at en vis læge Flachmeyer optræder i bogen!! De tragiske begivenheder fandt sted 10 km herfra og var godt mediedækket, men mærkeligt nok, ikke et kvæk om hazelske familieforhold. Der blev ellers snaget godt og grundigt i alt. Og de lokale var ikke længe om at stemple ham som skurken.
Gu’ ve’ hvor mange flere chok jeg får i de næste par dage, når jeg går i gang med læsningen. Bedste hilsener Palle W.
Min gamle chef fra 'Ugens Rapport' - den af mange sportsinteresserede´kendte bokse- og cykelkommentarer, Kurt Thybo skriver:
Hi erik...nu har jeg laest din sven hazel-mystery...faneme en sej sag, hold da kaeft en fed research, du har trawlet igennem...its a fucking good story...denne satans slyngel, der ramler ind i en over-sexy donna, der saa ogsaa er hyper-klog...og de to fucks the whole world...paa mer end een maade....den er ikke til at slippe, den story... man laeser aandeloest...og det er genialt at smide markis de Sade indover i de tidlige 60-ere og helt vildt, som den mordsag med far eller datter, der har myrdet...kone eller mor...som en late-in-life eksplosion i hazel-dynastiets story...og hele det dynasty bygget paa en flim-flam-fyr, en forrygende hustler, med en rygende, skrigende fantasi og temmeligt blandet karakter, rettere mangel paa karakter...wow, erik, jeg er betaget af din story...om jeg har power til at oversaette den til engelsk ved jeg faneme ikke lige nu, hvor en masse job vaelter ned og ska klares.....det maa vi tale om senere...men bogen, storyen...its a fucking hollywood-movie...abrazos, tu paesano, kurt.
(Jeg har ikke villet rette hans ae, oe, aa . Kurt bor i Barcelona og lever af at skrive til hele verdens presse på de 6-8 sprog, han mestrer. Så hvad skal han med et dansk tastatur. EH)
Så skriver min tidligere forlægger Evan Bogan, der ejede Bogans Forlag, indtil han besluttede sig for at lægge op og derfor solgte forlaget. De fleste af mine bøger er udkommet hos ham:
Den er spændende, Erik! Selv om jeg kun har haft tid til at skimme den første fjerdedel. Layoutet er mere end appetitligt.
Alene skyggevirkningen på titelbladet! Det kan undre dig, men ca. 9o pct. af stoffet er nyt for mig! [Min første Hasselbog udkom hos Evan Bogan i 1976. EH]. Véd du, at Fru Hazel bar brystprotese… Det er en nu afdød dekoratør, som fortalte mig det… De skulle have bollet, men han flygtede. Han frygtede, at hun også ville knappe lystens have af!. Pøj-pøj!! Evan.
Og lad mig så slutte med 'anmeldelsen' fra fupfænomenet Ole Hans Jensen/Britt Bartenbach, (for mig altid 'de bimleskøre', fordi deres bøger og evindelige historeforfalskninger gør dem egenede til Statsanstalten i Nyløbing S). Men de fremturer med deres løgne. Hadet lader sig ikke skjule. Læs HER
TILBAGE TIL INDHOLDSOVERSIGTEN |