Denne hjemmeside blev startet af forfatteren Erik Haaest 14.03.05. Efter forfatterens død 23.01.12 kan redaktionen kontaktes på gorm@hansen.dk
 





Lagt på nettet 18.06.12 kl. 14:54:

Erik Haaest sidste ønske var at blive gravsat i familiegravstedet "blandt fædrenes høje" i Kjølstrup, som han her besøger i julen 2009 sammen med sin samlever. Men dette ønske blev ikke fulgt.

Erik Haaest lagde selv ovenstående foto på nettet med sin beretning om, hvorfor han ønskede at blive gravsat her.

Advokat Klaus Ewald har i sine sædvanlige skarpe vendinger meddelt redaktionen, at det efter hans opfattelse er en "krænkelse af Persondataloven" at bringe dette foto og denne oplysning. Men den regel findes kun i den særprægede advokats egen frodige fantasi. 



Lagt på nettet 04.03 kl. 23:59:
Revideret 18.06.12 kl. 14:54:

Der kom ikke nogen retningslinier fra boets advokat
Søndag - den 26. februar 2012 - indgik redaktionen af denne hjemmeside en klar aftale med advokat Klaus Ewald, der behandlede Eriks Haaests dødsbo. Ifølge aftalen, skulle han senest 8 dage senere fremsende instrukser vedr. indhold, opbygning og design af denne hjemmeside. Forinden havde advokaten poå 16 dage fremsendt 45 e-mails men retningslinier, som vi alle har forsøgt at efterleve.

Der kom imidlertid aldrig nogle retningslinier. I stedet har advokat Klaus Ewald sendt en række injurierende smæde-skrivelser om denne sides redaktion til tredjemænd foruden såkaldte inkasso-skrivelser til andre hjemmesideejere, der lovligt benytter fotos, som Erik Haaest uden tilladelse har bragt på denne hjemmeside. 

Det er advokatens opfattelse, at han er berettiget til at kræve vederlag på op til 26.000 kr, fordi han først så Erik Haaets ulovlige kopier og derfor tror, at Erik Haaest har ophavsrettighderne.

I mellemtiden har i
ndexeringen af Erik Haaests omkr. 7.500 internetsider ligget stille. Vi håber at kunne genoptage arbejdet snarest.

1024304
besøg siden 01.10.05
Tjek gamle tællertal HER


Lagt på nettet 09.02.12 kl. 14:58 - Under udarbejdelse.
Haaest skrev i 10 år e-bøger on-line på nettet
Han havde 8 hjemmesider foruden denne ... og et utal af blogs og "klummer"

Ordet "e-bog" kom ifølge Dansk Sprognævn ind i det danske sprog i 1998. Og allerede i 2001 var Erik Haaest i fuld gang med at skrive e-bøger on-line på nettet, så publikum kunne kigge ham over skulderen i skabelsesprocessen.  

Han havde allerede i 2001 8 hjemmesider ... fordi han dengang kun kunne have 10 MB på hver. I en udsendelse i Albertslund Nærradio i 2003 fortæller han herom. Lyt her.   

Hjemmesiderne hed bl.a.
haaest.homepage.dk
ristinge.homepage.dk
bogvenner.homepage.dk
osv.

På hjemmesiden bogvenner.homepage.dk (til venstre) skrev han bøger og digte on-line - og mens publikum kunne følge med - skrev han én af verdenshistoriens første "e-bøger", "Den glemte Armé", der simpelt hen blev til i fuld offentlighed på nettet ... måske verdens første e-bog, der er blevet til for øjnene af publikum.

Lige siden januar 2001 har Erik Haaest drømt om at få alle sine nu 41 bøger udgivet som e-bøger.
Kort før sin død skrev han på nærværende hjemmeside:

Om priser på trykte bøger: Det er aldeles vanvittigt, at bøger er kommet op i priser fra 200 kr og opefter - åbenbart uden nogen øvre spærregrænse. Hvilke unge mennesker har råd til det? Og hvilke pensionister?
Noget ganske andet er, at jeg som forfa
tter ikke bryder mig om rækken af smagsdommere, man skal igennem, før ens manus bliver godkendt af forlaget til udgivelse og passer ind i deres 'båse'.
Ingen af mine ca. 40 bøger er den bog, jeg afleverede manus til. De er resultatet af en lang række kompromisser. Derfor foretræller jeg at skrive e-bøger. Dér slipper man for mellemliggende 'smagsdommeri', økonomiske forlagsovervejelser. For har man først anskaffet sig en e-bogslæser, (Pris fra 900 og opefter, men de falder og falder i pris!) så kan man downloade bøger for samme pris som aviser og magasiner.
Kan forlagene så overleve? Det er ikke mit problem. De lærer nok at klare sig.Ellers græder jeg tørre tårer.
Kan forfatterne klare sig? Det er de færreste forfattere, der kan leve af de honorarer, man i dag får af bogsalget. Er e-bogslæserne først ude i folket, så kan i hvert fald jeg sælge mine gamle bøger for under 50 kroner. Så har man råd til at lægge 5 i hver af sine lokale brugser eller supermarkeder. Så kan butikkerne sælge den til den pris, de finder bedst.*** Nå, det blev en lang epistel. Vi kunne sikkert diskutere det i dagevis. Det er livet for kort til.

Nu er tiden moden. Teknikken er her, og et af Danmarks førende forlag inden for e-bøger hungrer efter at udgive alle Erik Haaets 41 bøger som e-bøger. Dette kunne ske allerede i 2012, for publikum er nu også modent og udrustet til at læse e-bøger. Erik Haaests dødsfald har desuden skabt en enorm offentlig interesse for hans forfatterskab.

Kun enken og hendes advokat stritter imod ... af endnu ukendte årsager. 

Alt ligger klart. Erik Haaest havde allerde i juni 2011 købt en speciel hjemmeside-adresse, hvor han selv ville kunne oprette alle bøgerne som e-bøger og selv styre salget og selv få hele fortjenesten. Dette kunne hans hustru, Gurli, nu drage nytte af - stort set uden besvær og omkostninger.    

Læs også: Erik Haaests mange hjemmesider.


Genindsat på forsiden af redaktionen 08.02.12 kl. 01:38
Nedenstående artikel blev oprindeligt lagt på nettet af Erik Haaest 10.09.11
Det er bl.a. for at Erik Haaest stadig kan få lov at korrigere fordrejelser og mistolkninger
af hans produktion  at redaktionen kæmper mod de kræfter, der søger at lukke denne hjemmeside.


Fotosvindel bag beslyldninger om
Erik Haaest som "Holocaustbenægter"
Erik Haaest: "Sandheden er, at kun få kender mere til Holocaust end jeg,
og at benægte dets eksistens 1933-45 ville være at benægte fakta"


Her er Erik Haaests egen tekst fra 10.09.11:

Min klumme fra i går (se herunder) lagde jeg ud på min blog på Ekstrabladet (
LÆS HER).

Der kom straks en del kommentarer fra 'Lenins faste stok'. De trak nazikortet om mig og min bogproduktion samt ikke mindst historien om at jeg skulle være 'holocaustbenægter'.Den løgn slipper jeg nok aldrig af med, så længe der er jøder, kommunister og sjufter i den offentlige debat.Dertil at det skulle være skjult reklame for min bog 'Amagermanden' *

Her er mit svar: 

Det kan næppe være reklame at fortælle, hvad der ligger til grund for en presseboycot. Med hensyn til mit tidligere forfatterskab (40 bøger i alt) står jeg bag hvert et ord.

Mht. 'holocaustbenægter', så er det en af de historier, der har været karakteristisk for mine modstandere i alle mine år som forfatter.

Sagen blev startet af to betonkommunister i 'Information', Erik "Demos" Jensen og DRs Poul Smidt, og baseret på fotosvindel: Affotografering af det halve af et opslag i 'Nationaltidende' (ca. 1977), hvorved de fremskabte indtryk af mig som 'holocaustbenægter', fordi de undlod underrubrikken, der sagde sådan noget som "...hævder New Yorks Højestret i en dom".

Sandheden er, at få kender mere til Holocaust end mig, og benægte dets eksistens 1933-45 ville være at benægte fakta.

Jeg sad i begyndelsen af 1970'erne 3 dage i Det vesttyske forbundsarkiv i Koblenz og gennempløjede de titusindvis af dokumenter fra den store Nürnbergproces 1945-46 for at skrive artikler til de Allerske blade.

Da dokumenterne senere udkom i bogform på tysk, var jeg blandt de første købere, og knap 50 bind står stadig i min reol. Jeg har i hele mit forfatterskab brugt dem i min research. Hvad jeg gentagne gange har kritiseret omkring Holocaust er det åbenlyse misbrug af en verdenstragedie, som i eftertiden er lavet af underholdningsindustrien (film, bøger, artikler) samt DE HØJRØDE gamlinger fra DKP, som har elsket at hive 'nazikortet' hver gang nogen har tilladt sig at kritisere Stalintidens massemord, tortur og beskidt spionage.

Kritikere kan se, hvad jeg den dag i dag mener på min hjemmeside www.haaest.dk


Nedenstående artikel blev oprindeligt lagt på nettet af Erik Haaest 25.01.10 kl. 20:55
Vi bringer den igen frem på forsiden, da sidste halvdel kan læses som Erik Haaests kommenter til journalisten
Bent Blüdnikows nekrolog i Berlingske Tidende den 30. januar 2012, der bygger på fordrejede citater fra Information.

Bemærk også Erik Haaests hilsen post mortem til sine børn og børnebørn sidst i artiklen.
Det er bl.a. for at Erik Haaest stadig kan få lov at komme til orde mod den slags misvisende indlæg, at redaktionen kæmper mod de kræfter, der søger at lukke denne hjemmeside 
 
Bent Blüdlikows nekrolog er gengivet længere nede på siden.


Her er Erik Haaests egen tekst fra januar 2010: 
Tak for roserne!
Fra civilingeniør Bobby Onsberg, direktør i Alfield Byggeentreprise, Rødovre, har jeg modtaget:

Jeg har gennem årene forsøgt at forstå Bent Blüdnikow fra Berlingske, men har altid fundet hans boganmeldelser og bevæggrunde til disse dybt underlige. Alt, hvad der ikke passer ham, prøver han at nedgøre med beskyldninger om antisemitisme. Jeg mener at have læst, at det ikke er første gang BB kritiserer 'smalle' bøger, som har fået offentlig støtte. Tilsyneladende er det kun bøger omhandlende jøders lidelser, der ser ud til opnå hans accept. Nu ser jeg at han har anmeldt din bog ”Anna - Hipochefens enke”. Dertil er kun at sige, at en negativ anmeldelse fra den mand, er at  betragte som et kvalitetstegn.
Venlig hilsen,
Bobby Onsberg.

Tak for roserne! og tak for tilsendte boganmeldelse.(Til andre læsere: Jeg modtager gerne boganmeldelser fra DIN avis! TakJeg har brudt med 'Forlaget Documentas', så jeg bliver ikke længere orienteret derfra)
 
Min afbrydelse af forlagssamarbejdet skyldes to forhold: *Forlaget viste sig ikke at have det internationale format, jeg har brug for til min næste bog  (Det er IKKE Hiposeriens nr. 3)  * Forlagets ejere står på tæerne af hinanden for at tækkes folk som Bent Blüdnikow. 
Til den ende søgte forlaget - stik imod, hvad et forlag har lov til - at kastrere - intet mindre - min bog "Anna - Hipochefens enke".

Uden respekt for begrebet 'drôit morale' lod forlaget mit manus omskrive totalt af et af mig ukendt kvindemenneske, hvis åndelige evner jeg betvivler, efter at have set resultatet. Hun evnede at gøre en Haaest-bog til en ligegyldig, dramaforladt, tandløs, for systemet lammehaledikkende, konfliktsky, søsuppesag i stil med en 2-fingers politirapport. Bent Blüdnikow ville have elsket den.

Heldigvis opdagede jeg, hvad der var ved at ske, slog i bordet og krævede min ret - med støtte af Dansk Forfatterforenings advokat.  
Således, at den bog, der nu ER udkommet, er 100% MIN!

I den har jeg - som hensigten var - fortalt et usædvanligt menneskes helt utrolige livshistorie gennem 93 år - ikke kun gennem 4 måneders Hipovirke og 11 års landsforræderifængsel. Den bog kan Berlingske Tidendes Bent Blüdnikow ikke lide. Ham om det! 

Bent Blüdnikow 
 Nævnte Bent Blüdnikow var blandt dem, som i denne sommer blev inviteret ind i ”DR2 Deadline”, hvor han fik lov for åben skærm og mikrofon, at tilsvine mig på det groveste ved at beskylde mig for at være
Holocaustbenægter. Hvor lavt kan en Berlingske-journalist synke? 
Tro nu endelig ikke, at DR2 gav mig lov til at tilbagevise beskyldningerne. Nej, der var lukket af, rullet ned og trukket for, da  jeg søgte at tilbagevise de svinske påstande.

Mangel på ytringsfrihed er DR ikke ene om. Ytringsfrihed er noget, som alene gælder for eliten - og dén er jeg stolt af ikke at tilhøre.

Så direktør Onsberg og jeg er enige enige om, at hvis en bog ikke passer i de politisk-korrektes lukkede broderskab,  får den straks øksehug af  Mr. Blüdnikow Og derpå larmende tavshed hos musehulskryberne på andre aviser. Jeg mener (sammen med f.eks. Fyns Amts Avis' redaktør og Fyens Stiftstidendes anmelder), at 'Anna - Hipochefens enke' er en aldeles anderledes bog om et aldeles anderledes menneske. 

Hvorfor er da 'elite-broderskabet' så hidsigt?

Jeg vil fremhæve fire forhold omkring mit forfatterskab og min person, som jeg tror i sommer har ophidset ’de frelste’:

1) At jeg to gange har fået arbejdslegater på 100.000 kr. af  Kunstrådet til færdiggørelse af  to dokumentarbøger, uden efterfølgende at  bukkeskrabe for (cen)sur-eliten.
2) at jeg ikke har kunnet drives til bare at gøre en lille hovedbøjning  i 'kulturstøvet'l. Næ, ham Haaest har tværtom brugt pengene til flere afsløringer af forfatterelitens mytemagere,
3) at mine bøger sælges som varmt brød fra søndagsbageren, fordi min målgruppe, de unge, forstår hvad jeg skriver, og i øvrigt er revnende ligeglade  med boganmeldere. Nutidens unge vil heldigvis have lov at se både for- og bagside af  enhver medalje. De hopper ikke på enhver mytomans limpind.
Og så endelig det fjerde forhold, som fik elitepingerne til at gå helt op i limningen:
4) at kulturelitens hoforgan  POLITIKEN i maj 2007 ofrede to hele og yderst velskrevne lørdags-sider til et interview med mig, begået af avisens førende kulturjournalist Carsten Andersen
. Interviewet hovedvægt var lagt på min bog "Hipofolk" - den første i Hipotrilogien.

Bobby Onsberg skriver, at Bent Blüdnikow er svær at forstå.

Nej, aldeles ikke!. Blüdnikow sidder med sin brede røv solidt plantet på en avis, hvor man stadig kæmper med Kainsmærker fra besættelsen .
Hvad jeg især i mine seneste bøger ikke undlader at påpege igen og igen:
* Berlingske Officinets øverste chef under og efter besættelsen Svend Aage Lund glemte i 1945-udgaven af Kraks Blå Bog og alle efterfølgende at fortælle, at han under hele besættelsen var næstformand i landsforrædersammenslutningen Dansk-Tysk Forening.
* Berlingske Tidende var under besættelsen mere lammehaledikkende overfor tyskerne, end selv den sortstøvlebegejstrede KU-avis Jyllandsposten. Pålagde sig større selvcensur, end selv den skrappeste censor ville have krævet.
* Berlingske Tidende frygtede under besættelsen kun ét: At få nedskåret eller helt miste sine papirleverancer, så 'huset'  ikke kunne tjene overskud hjem til den arbejdssky ejerfamilie personioficeret i en vis dr. Vincent Næser.
* Berlingske Tidende bragte i marts og april 1945 de terrorist-overskrifter, som ses i ”Hipofolk  (side 32) og ”Anna” ( side 201)
* Berlingske Tidende lod i retsopgøret en blakket journalist stå i spidsen for smudskastning i retsopgøret (Se ’Anna’ side 200 f.f.) I min nye bog fylder afsløringen af den ting adskillige sider.

Jeg har sagt til mine børn:
-E
fter fars død vil I en dag komme til at sige: Synd, at 'den gamle'  ikke fik lov at opleve at blive nævnt med respekt i pressen! 
Kære børn og børnebørn!  Det skal I ikke ærgre jer over. Jeg véd, det kommer. Så glæd jer blot på mine vegne. Sådan var jeres far og morfar. Han undrede sig ofte over de mange blomster, folk lægger på grave. Især sådanne folk, som aldrig bragte nogen, mens modtageren kunne have sagt "Tak for roserne!"

PS: Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak for de mange roser, der er strømmet til mig de seneste måneder fra både kendte og mig ubekendte læsere. I min alderdom har jeg heldigvis fuldt op at gøre med attælle
de lyse smils timer.          
Herlig hilsen, Erik Haaest

PS: Vil nogen læse Bent Blüdnikows anmeldelse af min bog og andres, så er her webadressen http://www.berlingske.dk/article/20071124/kultur/111231261/ )


Nedenstående artikel blev lagt på nettet af Erik Haaest i slutningen af 2003 og lå på hans forside indtil oktober 2004.
Herefter røg den længere bagud i hierarkiet. Artiklen er igen bragt frem på forsiden af teamet bag denne hjemmeside 05.02.12 kl. 20.00.

Vedvarende kræfter forsøger i øjeblikket at slette alle spor af Erik Haasts ca. 7500 artikler på internettet. Hvis det lykkes, vil kilder, der vil nedgøre Erik Haaets indsats i samfundsdebatten i Danmark med fordrejede og halve sandheder, kunne få frit spil, uden at hans egne ord kan sige imod. Derfor opretholdes og systematiseres denne hjemmeside over Haaests offentliggjorte arbejder på internettet!


Her er Erik Haaests egen tekst fra november 2003:   
Herätkää! Awake! Vågn Op!
Ikke at jeg vil lade seertal, lyttertal eller antal læsere bestemme mit kvalitetsniveau. Men jeg ville dog være en skjælm, om jeg benægtede, at jeg blev glad, da en herværende redaktør bad om lov til at gengive en af mine artikler i sit blad, der udgives på 85 sprog og trykkes i 22 millioner eksemplarer.

At jeg ikke fik honorar for artiklen var helt i orden, al den stund, artiklen alene skulle være et citat fra den www-portal, hvor jeg allerede var honoreret. Selvfølgelig ville bare en enkelt krone pr. eksemplar have lunet gevaldigt i den gamle redaktørs altid slunkne kasse, men æren er som bekendt det fagreste træ i skoven - om end det ikke duer til at fyre med.

På den måde gik det til, at min anmeldelse af en bog blev læst af mellem 50 og 75 millioner mennesker verden over, da de fik nr.13/2003 i hånden af Jehovas Vidners blad "Vågn Op!"

< Til venstre: Forsiden af  bladet, på hvis bagside min artikel bringes. Af  pladsmæssige grunde må jeg nøjes med at gengive for- og bagside af udgaverne på engelsk, tysk, finsk, arabisk, bosnisk, fransk - og dansk.

"Jeg anbefaler den roligt  til enhver" er overskriften på min artikel, som redaktøren lader fylde hele bladets bagside (dekorationsmæssigt må jeg dog dele pladsen med Gud, Gandhi og en jødisk rabbi).

På 85 sprog står der:
Hvilken bog henviser den kendte, danske forfatter Erik Haaest til med ovenstående ord? Såmænd bogen "Menneskets søgen efter Gud", og skriver:  

"Danmark har mange tabu'er. Et af dem vil jeg bryde i dag. I Danmark er det ikke comme-il-faut [velset] at tale pænt om Jehovas Vidner. Det gør jeg hermed. De sidste mange, mange år er der hver måned kommet et velklædt ægtepar til min dør og har overrakt mig bladene 'Vagttårnet' og 'Vågn Op'. Jeg har længst forklaret, at jeg ikke skal omvendes til noget som helst, men at jeg finder deres blade meget oplysende og interessante - når man ser bort fra det missionerende stof. Jeg har læst masser af spændende artikler i de blade - og kimser ikke af et oplag på 21 millioner.

Forleden kom det pæne ægtepar og gav mig foruden bladene også denne bog [Menneskets søgen efter Gud]. Den var gratis... Jeg har læst bogen fra ende til anden. Tilmed slået de fleste henvisninger efter - og de er  mange.

Det er den bedste og mest sobre religionshistorie, jeg til dato har læst. Jeg anbefaler den roligt til enhver.
Selvfølgelig er der også noget om Jehovas Vidners tro, men det udgør kun en forsvindende del af denne fremragende religionshistorie."

Herunder ses hele bagsiden af det danske 'Vågn Op!' med min artikel. De øvrige sprog må af pladshensyn nøjes med overskriften. Portrættet skyldes Vågn Op's fotograf fra Holbæk. Siden bladet udkom er jeg ofte blevet kontaktet af folk - men først når de så mig fra siden. Skulle dronningen slå mønt med mit portræt i stedet for kronprinsens, ville dette foto være alle tiders udgangspunkt.

Skønt hverken postadresse eller mailadresse var oplyst i artiklen, har mange af læserne fundet mig. Jeg har fået over 100 henvendelser og er blevet inviteret til at besøge Jehovas Vidner i de fjerneste afkroge. Det morsomste brev kom fra Kenya, fra et dansk ægtepar med efternavnet Schiøler-Linck.

Helge Schiøler-Linck skrev uden på kuverten: "Den verdenskendte forfatter Erik Haaest, Danmark". 5 dage efter Nairobi-poststemplets dato modtog jeg brevet, hvori han fortalte om deres 35 år i Afrika - og selv besvarede det spørgsmål som enhver revyinteresseret dansker vil stille: "Jo, jeg er sønnesøn af revyskuespilleren Valdemar Schiøler-Linck".

Det er siden blevet til adskillige breve og mails - og en dag kom postbudet med en pakke, der indeholdt en stor pose Kenya-the og en ditto Kenya-kaffe. Hvorfor importerer Danmark ikke Kenya-the og -kaffe. De smager virkelig godt.

EH


Lagt på nettet 03.02.12 kl. 03:12:
'Bror Janus' opkaldt efter autoforhandler i Skjern
Allerede i 2003 fortalte Erik Haaest på sin hjemmeside, hvorledes digternavnet Bror Janus opstod på Lolland i 1959. Men først lidt om tiden i Skjern (1958-1959), hvore Dagbladet 11 år efter retskrivningsreformen i 1948 endnu ikke havde anskaffet sætte-typer til bolle-å'et:

Haaests første digtNu så mange år efter (1. oktober 2003) hvor jeg i min computer skal indskrive den 44-år gamle sang, (som vi for øvrigt senere kaldte "Riddersangen"), [se "Ridderne i Skjern" under menupunktet "Bror Janus" i topmenuen. (Red). ], kommer jeg i tanke om en detalje, som jeg har fastholdt ved indskrivningen: Sangen blev sat på min arbejdsplads, Skjern Dagblad's, sætteri i Ringkøbing. Så vidt jeg husker gav jeg aldrig noget for at få sat og trykt selskabssange dér. Det var et medarbejder-frynsegode.

Skønt retskrivningsreformen, der indførte bolle-å'et i stedet for det gamle danske 'aa', var indført i Danmark ved lov i 1948, nægtede mange aviser stadig at anskaffe sig dette bogstav. Så sent som altså 11 år efter Hartvig Frisch-reformen, brugte Ringkøbing Amts Dagblad altså stadig ikke bolle-å'et. Det har jeg fastholdt under indskrivningen.

"Lensskriveren og Lensskjalden", som sammen har gjort denne sang, er identisk med Ridder Ernst (Høj) og undertegnede, som på den tid endnu ikke havde antaget digternavnet 'Bror Janus'.

Det tog jeg først, da jeg var rejst fra Skjern til Lollands Tidende. Men navnet nedstammer alligevel fra Skjern, idet vi boede til leje i en ejendom på hovedgaden, ejet af autoforhandler Janus Andersen, - i folkemunde altid kaldt 'Bror Janus'. Det navn tog jeg for sjov, da jeg skulle finde et digternavn til bagsiden af Lollands Tidende. [ Se
"Vers og Viser fra Aviser" under menupunkt "Bror Janus" ]

1.juli 1962 begyndte jeg [efter en tid på Sorø Amtstidende. (Red.)] som bl.a. bagsidemand på dagbladet "Aktuelt" (Tidligere "Socialdemokraten") i Nørre Farimagsgade i København.

Mens  versene til "Sorø Amtstidende" havde skullet være sangbare bl.a. for at kunne komme med i Radioens faste udsendelse
"Vers og Viser fra Aviser", så skulle versene på arbejderavisen blot være korte og sjove.

Af og til nåede vor faste tegner, den senere så berømte Erik Werner, at lave en illustration. Et par af dem er med her.
[Se "Vers og Viser fra Aviser" under menupunkt "Bror Janus"]


Lagt på nettet 03.02.12 kl. 03:12:

I går kunne redaktionen af denne side præsentere Erik Haaests ældst bevarede vers, som han skrev til sin mormor i 1943, - 7 år gammel.
Sidenhen blev Erik Haaest kendt som versemager under navnet "Bror Janus". Signaturen opstod mens han var journalistelev på Lollands Tidende i 1959. Erik Haaest fortalte  selv herom på denne hjemmeside i 2006:
 
'Bror Janus' og mig - Vi lever stadig
Fra 1958 til 59 var jeg journalistelev på Skjern Dagblad. Byen var meget missionsk. Jeg ikke. Vi var en halv snes unge mænd , lokale og tilflyttere, der fandt sammen i en mandeklub. Den skulle hedde "Lundenæs Lens Loge", og vi kaldte hinanden for "Ridderne af LLL". Jeg skrev altid sange til vore sammenkomster.

'Ridder Henning' har bevaret to af disse sange. De skal selvsagt også med i min samling. Dukker flere op, så send dem til mig!
[ Se dem i topmenuen under "Bror Janus" ]

I 1959 kom jeg som 3. års journalistelev til Lollands Tidende og blev sat til det, man kaldte 'politi-stoffet', et vidtfavnende begreb. Men megen spøjs var der ikke i dét. For en lystig fyr, der holdt af den lette underholdning, var det ikke nok, så jeg begyndte at skrive 'petit-stof' - og valgte at skrive dette under et andet navn, end jeg brugte ved bilulykker, kriminalsager, ildebrande og byretsdomme. Nemlig 'Bror Janus'.

Året efter overtog jeg hvervet at skrive 'Dagens aktuelle bagsidevers' efter den bortdragne chefredaktør, som havde skrevet disse i 20 år under mærket 'Per Nilen'. Også her brugte jeg Bror Janus-navnet, så jeg kunne sige, at
Bror Janus er ofte en smule på tværs. Han skriver pr. prosa - men osse pr. vers.

I Danmarks Radios meget aflyttede 'Vers og Viser fra Aviser' blev mine viser sunget af bl.a. Preben Neergaard og Chr. Gottschalck. Det blev hen ad vejen også til revyviser til Preben Uglebjerg, Bodil Steen, Viggo Brodthagen m.fl. - og da jeg under navnet Erik Haaest begyndte at skrive om danske tabere i Anden Verdenskrig og gamle kriminalsager, var det en god idé at bruge mit 'alter ego' (dvs. andet jeg).


Det er blevet til over 1.000 'Vers og Viser' i de forgangne 51 år. Skulle læserne få lyst til at stifte nærmere bekendtskab med 'Bror Janus', så tast på linket Bror Janus i menuen i toppen af denne side.  


Lagt på nettet 02.02.12 kl. 03:11:
Erik Haaests hjemmeside består af mere end 7.500 websider. Den indeholder bl.a. 5 af hans e-bøger, 100-vis af digte, talrige essays og meget mere- Nu skal hans enorme digitale produktion registreres
Her er Erik Haaests allerførste digt

Haaests første digt På sin allerførste webside for snart 12 år siden skrev Erik Haaest om sit allerførste digt:

Når jeg på min forside kalder disse "Mine allerførste vers", er det ingen overdrivelse. Under gennemgang af mit gamle arkivbras med henblik på at bringe orden i dette, før jeg stiller træskoene, fandt jeg en lille lap, som vist har ligget i nogle af vores mors efterladenskaber. Det ligner en kladde til noget, jeg har villet skrive på et kort til en gave. Aksel er min to år yngre bror. Mormor var Ellen Andersen i Rynkeby Skole, som vi - og for øvrigt alle - holdt utroligt meget af. Jeg ville gerne have gengivet lappen i affotograferet form, men det er skrevet med blyant og var meget svært læseligt. Jeg har kun formået at tyde teksten ved at holde den på skrå op mod lyset. Så jeg må nøjes med at gengive lidt af anderledesheden ved at bruge en af systemets håndskrifter. "Aksel" er min to år yngre bror.

Verset er gjort af Erik Hansen - som først langt senere blev Erik Haaest - og endnu senere 'Bror Janus'

Der knytter sig en lille skæg historie til min bror Aksels navn. Da jeg blev døbt i Kølstrup Kirke, blev jeg opkaldt efter min farfar, Erik Hansen.
Da Aksel blev døbt to år senere, skulle han opkaldes efter vor morfar, førstelærer Axel Andersen. Alt gik fint, indtil morfar spurgte mor
- Staves drengens navn nu Axel?"
- Nej, svarede mor, vi staver ham 'Aksel'!
- Så er det altså ikke mig, han er opkaldt efter! sagde en vred morfar.
Historien har vi først hørt mange, mange år efter. Brormand mærkede mig bekendt aldrig noget til, at morfar ikke anså ham for sit lige så godt et barnebarn. Og han skrev da også fuldt korrekt sine fødselsdagsbreve til "Aksel Hansen". Så der var vist 'no hard feelings' 
- EH

Erik Haaests var tidligt ude med e-bøger
Da Erik Haaest for 12 år siden begyndte at eksperimentere med internettet, begyndte han nemlig at offentliggøre dele af sin enorme produktion digitalt - først på den serverplads, der fulgte med hans allerførste internetforbindelse og fra 70-års fødselsdagen i 2005 med sit eget navn som domainenavn: haaest.dk.

Hverken han selv eller den gruppe, der nu er ved at gennemgå hans enorme digitale produktion har endnu noget præcist overblik over mængden af stoffet. Men det drejer sig efterhånden om en internetpræsentation med end 7.500 websider. Her ligger mindst 5 af hans bøger, talrige af hans essays, et stort antal af hans digte, og diverse artikler om alt muligt.

Og siderne blev efterhånden ualmindeligt velbesøgte. Der kom tæller på forsiden i 2005, og Erik Haaest var stolt af, at have op mod 700 besøg om dagen. Men tælleren registrerer kun dem, der besøger forsiden. Hjemmesidens logfil fortæller, at lige så mange besøger nogle af de 7.500 undersider, som de finder via Google eller ved henvisninger fra andre hjemmesider. Og disse besøg indgår ikke i tællerens reistrering. 




Lagt på nettet 01.02.12 kl. 14:41:
Berlingske Tidendes nekrolog
Berlingske Tidende bragte i den trykte avis tirsdag den nekrolog over Erik Haaest, der vises herover, underskrevet "bbl".

Signaturen "Bbl" står for Bent Blüdnikow. Redaktionen har talt med Blüdnikow og spurgt, hvorfra, han har oplysningerne om, at Haaest skulle have "benægtet", at de nazistiske dødslejre og gaskamrene under 2. Vedenskrig fandtes.

Blüdnikow svarer, at han har "oplysningerne fra Informations hjemmeside fra 2007". Oplysningerne på den omtalte side er som bekendt løsrevne citater, der er stillet sammen på en måde, så læserne (og altså også Bent Blüdnikow) kan får en forfejlet opfattelse af realiteterne. Han mener ikke at være forpligtet til at referere til sin kilde.

Sandheden er, at Erik Haaest ikke har benægtet fakta. Men han havde et distanceret forhold til den følelsesmæssige udnyttelse af begivenhederne i udryddelseslejrene. Han forherligede ikke nazisterne, men var interesseret i selve historierne om menneskene.

Bbl's formuleninger trænger sikkert til debat. Den lægger vi gerne spalteplads til her på siden. Mere om dette senere.




Lagt på nettet 30.01.12 kl. 23:41:
To af Erik Haaests seks
hjemmesider lukker
Det er måske de færreste, der ved, at Erik Haaest havde spredt sig over hele seks domainer på internettet. Foruden nærværende hjemmeside, som han med flid opdaterede dagligt, drejer det sig om hele tre domainer, hvor han havde til hensigt at præsentere sin omfattende produktion som elektroniske bøger (e-bøger), og desuden de to internet-domainer om Sven Hazel, www.svenhazel.dk og svenhassel.dk - det ene på dansk, det andet på engelsk.

Det er muligt, at kredsen bag denne hjemmeside kan få gang i udgivelsen af Erik Haaets bøger på de tre e-bogs-domainer - og dermed opfylde ét af Eriks allerstørste ønsker gennem de seneste 2-3 år. Men 1. februar 2012 lukker de to Sven Hazel-domainer permanent.

Domainerne blev oprettet hos DK-Hostmaster 27. januar 2008, og indeholdt indtil for nylig ekstramateriale til Erik Haaests bog "Sven Hazel mysteriet - Guldfugl på larvefødder", der udkom 12. marts 2010. De to hjemmesiders indhold var utilgængeligt for offentligheden, indtil bogen blev udgivet, og undertegnede kom til at stå som ejer for at hemmeligholde forfatterens indentitet i tiden frem til bogens udgivelse. Men det var - som altid - alene Erik Haaest, der stod for indholdet og den grafiske opsætning.

Allerede lukket 15. januar
Fra sit sygeleje på Hospice Fyn besluttede Erik Haaest imidlertid allerede nytårsdag at nedlægge de to Hazel-domainer. Sin beslutning nedskrev han på en lap papir, der blev sendt med brevpost til undertegnede.

Beskeden er dateret 1. januar 2012, men brevet er poststemplet 14. januar. De to web-hoteller blev opsagt dagen efter. Samme dag fjernede jeg efter Erik Haaests ønske selve indholdet på de to domainer og lod i stedet domainenavnene vise hen til nærværende hjemmeside.

Registreringen af de to domainer hos DK-Hostmaster, www.svenhazel.dk og svenhassel.dk, udløber pr. 1. februar. Der kan dog gå nogle dage endnu, hvor læserne kan åbne domainerne, men i så fald kommer man i begge tilfælde ind på denne hjemmeside: www.haaest.dk.

Erik Haaest om Sven Hazel
Bøger med Sven Hazels navn på titelbladet har altid været stormomsuste. "De fordømtes legion", "Døden på larvefødder" og hvad de nu ellers hedder, er blevet betegnet som "krigsforherligende bøger fyldt til kvalmegrænsen med vold og sex."

I bogen fra 2010 fortæller Erik Haaest, at der i virkeligheden står flere personer bag forfatternavnet "Sven Hazel".

Pseudonymet "Sven Hazel" eller på engelsk "Sven Hassel" står bag 14 krigsromaner. De er angiveligt baseret på forfatterens egne oplevelser under anden verdenskrig, og er udgivet over det meste af verden og trykt i tilsammen 53 millioner eksemplarer. Dermed er forfatterskabet et af de mest læste danske overhovedet.

I bogen fra 2010 afslørede Erik Haaest, at Sven Hazels bøger ikke - som hidtil antaget - er skrevet af én enkelt person, nemlig den dengang 92-årige Sven Willy Hassel Arbing, der oprindelig hed Børge Willy Redstad Pedersen, men om fire personer. Et "dansk svindeldynasti", der har ført hele verden bag lyset, kaldte Erik Haaest det ret så dramatisk.

De to hjemmesider indeholdt en del ekstramateriale til bogen, der ikke egnede sig til offentliggørelse i den trykte udgave og bl.a. en del fotos af bogens hovedpersoner i stærkt erotieke situationer.

Det er en sand pengemaskine - en guldfugl på larvefødder, skrev Erik Haaest i bogen fra 2010 med en ironisk henvisning til Hazels roman "Døden på larvefødder" fra 1956. De fire personer bag pseudonymet, som Haaest betegner som "verdens største litterære fupkvartet", var - foruden Arbing selv - hans kone Laura Guldbæk Jensen, hendes søn Jan Flachmeyer og deres fælles søn Michael, der i dag driver Hazel-dynastiet videre fra sit domicil i Spanien.

Hjernen bag dynastiet var Hazels nu afdøde hustru, der menes at have skrevet alle romanerne bortset fra en enkelt, som blev skrevet af forfatteren Georgjedde.

Det var hende, der fik mandens vilde fantasier nedfældet på papiret og skabte en succes af dimensioner.

Erik Haaests bog bygger på en tilsyneladende grundig research. Den portrætterer nogle højst bizarre personer og fremlægger masser af meget private detaljer fra deres liv. Og da Jan Flachmeyer, som Haaest regner med til Hazel-dynastiet, er identisk med lægen fra Suldrup i Nordjylland, der i 2006 var involveret i en meget omtalt drabssag, greb Haaest lejligheden til også at omtale den sag grundigt.

Flachmeyers kone blev dræbt med knivstik, og hans datter Louise blev sigtet for mordet, men senere frikendt.

Peter Wendelboe




Lagt på nettet 28.01.12 kl. 23:01:
Den nye redaktør
Goddag, jeg er den nye redaktør af Erik Haaests gamle hjemmeside.

Jeg er billedkunstner, komponist, forfatter, historiker, multimedie-designer og meget andet. Jeg har kendt Erik Haaest via emails siden år 2000. Vi har diskuteret mange sager af fælles interesse. Det var bl.a. mig, der i 2007 sammen med Mads Brügger for åben skærm i tv-udsendelsen "den 11. time" på DR2 afslørede et par svindlere, der har skrevet tre meget fantasifulde bøger med det rene nonsens om det berømte dobbeltmord på Peter Bangs Vej i 1948, som også Erik Haaest har brugt megen tid til at forske i, og som han har skrevet to bøger og en del artikler om. [Se video.]

Jeg har i al den tid, Erik Haaest har drevet denne hjemmeside, supporteret ham på det tekniske område, men ikke blandet mig i det indholdmæssige og kun med meget ringe held i den grafiske linie.

Det er nu ved skæbnens tildragelse faldet i min lod at føre Eriks idéer med hjemmesiden videre i hans ånd. Sammen med andre af Eriks venner og samarbejdspartnere vil jeg sørge for, at en del af de budskaber, Erik stod for, fortsat vil være tilgængelige via internettet.

Indholdsmæssigt vil hjemmesiden fortsat øse af Eriks enorme idebank, men grafisk vil siden blive strammet op, så den bliver mere læservenlig.

Alle gode ideer, forslag og input fra Eriks trofaste læserskare vil blive modtaget med kyshånd.

PS: Se også artiklen "Tilbage igen" ved tryk på færdselsskiltet i venstre side.

Peter Wendelboe
Ny redaktør 



Lagt på nettet 2801.12 kl. 17:00:
Nu kommer bogen, Erik Haaest ikke nåede at udgive 
Så HVIDT jeg husker

Sådan startede Erik Haaest en ny aktivitet på sin hjemmeside for godt et par måneder siden:
Hans erindringer fra et langt, spændende og aktivt liv.

Det blev til 17 afsnit, og dem bringer vi hver dag et nyt afsnit af her på Eriks gamle hjemmeside.




Lagt på nettet 27.01.12 kl. 17:00:
En glædelig nyhed
Vennekredsen har i dag gennem fru Gurli Haaests advokat fået tilladelse til at føre denne side videre - helt efter Erik Haaests ønsker og i hans ånd.

Som noget af det første udkommer Erik Haaests erindringer her på siden: Det sker allerede i februar. Men inden da kan vi udgive tekster af Erik Haaest, som endnu ikke har været offentliggjort. Desuden vil vi førsøge at lave en oversigt over hans omfattende forfatterskab på 51 bøger og en del andre skrifter. Men det tager længere tid.

OBS: Linkene i "slide Show Menuen herover er endnu ikke aktive og der kommer flere!
Vi kan love læserne en usædvanlig spændene revival af Erik Haaets elskede hjemmeside... Kig ind senere - Der sker noget hver dag!

Denne side redigeres af Gorm Hansen - gorm@hansen.dk - og administreres med SmartCMS ® 2012


Warning: include(../../judas.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/s/m/ftp_smartcmsdk/user/haaest/vispil.php on line 219

Warning: include(../../judas.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/s/m/ftp_smartcmsdk/user/haaest/vispil.php on line 219

Warning: include(../../judas.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/s/m/ftp_smartcmsdk/user/haaest/vispil.php on line 219

Warning: include() [function.include]: Failed opening '../../judas.php' for inclusion (include_path='/usr/local/phpbin/PEAR/:./') in /home/s/m/ftp_smartcmsdk/user/haaest/vispil.php on line 219