Boganmeldelse i Fyns Amts Avis  10. november 2007 'Boghjørnet' af redaktør Peter Faber Anna - min Anna Erik Haaest har i 33 år arbejdet med bogen om Hipochefens enke. Nu er hun død - og derfor udkommer bogen Anna Lund Lorenzen døde den 2. juni i år. Hun blev 93 år. Nu er der om hendes liv udkommet en bog, som med garanti vil vække opsigt - hvis den da ikke bliver modtaget med larmende tavshed. Det er nemlig forfatteren Erik Haaest. Lundeborg, som er på banen med bogen om Hipochefens enke, Anna, og enten får han - som tilfældet ofte er, når han skriver - voldsomme reaktioner, eller også vælger anmeldere og debattører at negligere bogen. Det sidste ville være synd. Så hellere voldsomme reaktioner, thi bogen bør ikke bare overses. Det er en spændende bog om et spændende menneske. Et menneske, der stod på taberholdet, da der skulle ryddes op efter Anden Verdenskrig. Anna var gift med Hipochefen Jørgen Lorenzen, som i 1949 blev henrettet for sine gerninger under krigen. Anna blev også dømt til døden, men hun blev - meget mod sin vilje -  benådet. Hun ville hellere have været skudt sammen med sin mand I 1956 blev Anna løsladt og flyttede til Sydslesvig, hvor hun boede til sin død. Det var her i Eckernförde, at journalisten og forfatteren Erik Haaest mødte hende tilbage i 1974, hvor han fik lov at skrive hendes historie. Der var bare én forudsætning: Bogen måtte først udkomme efter hendes død. - Jeg gav et løfte til Anna, og det har jeg holdt, selv om hun faktisk de senere år sagde, at nu måtte jeg godt se at få den bog på gaden. Men det gjorde jeg ikke, fordi jeg ønskede at beskytte hende. I de mange år i Tyskland levede hun på en løgn: Hun holdt fast ved, at hun aldrig havde 'stukket' nogen. Men det er ikke rigtigt. Jeg har fundet beviserne i arkiverne. Men jeg nænnede ikke at fortælle den gamle dame sandheden. Måske har hun ikke løjet, men blot fortrængt, hvad der skete under besættelsen. Hun læste bogen - eller rettere store dele af bogen -  men der var passager, jeg ikke ønskede, at hun skulle konfronteres med. Dem så hun ikke.  Derfor besluttede jeg først at udgive bogen efter hendes død, som hendes oprindelige ønske var, fortæller Erik Haaest. Historien om en taber Det er som bekendt vinderne, der skriver historien. Men her er historien om en taber - endda en af de værste af slagsen - der blev dømt for at samarbejde med besættelsesmagten og dømt til døden ved skydning for et tilfælde af stikkeri, for deltagelse i eller overværelse af tilfælde af tortur mod anholdte, danske frihedskæmpere og for et par tilfælde af tyveri fra de anholdte. Men historien om Anna handler også om et menneske, der efter at være sluppet ud af fængslet, rejste til Tyskland og ydede et kolossalt  stykke humanitært arbejde. Hun har været med til at skaffe tusindvis af børn et godt liv. Anna var medstifter af  'Verlassene Kinder' (som i Danmark hed 'Glemte Børn') og senere leder af Terre des Hommes' afdeling i Hamborg, hvor hun virkede aktivt for at skaffe adoptivforældre til børn af prostituerede i Hamborg, til mulatbørn, som var resultatet af farvede amerikanske soldaters besøg i Tyskland og til krigsbørn fra Vietnam. Anna havde en sort fortid i Danmark, og hun blev dømt. Hun betalte også en anden pris: Hun blev invalid, da frihedskæmperne efter befrielsen stormede et sommerhus i Asserbo, hvor Anna og Jørgen Lorenzen opholdt sig sammen med andre Hipofolk. Anna fik skudt den ene arm af, og den anden blev svært beskadiget. Først mange år senere kunne hun bruge armen. I bogen fortæller Anna, at hun under opåvågnen fra operationen, hvor højrearmen var fjernet, hørte en læge hvæse: - Nu kan Hiposvinet ikke mere stå med oprakt højrearm og skråle 'Heil Hitler'! Virkeligheden overgår fantasien Efter det første møde mellem Erik Haaest og Anna Lorenzen tilbage i 1974 blev de venner, og helt frem til hendes død besøgte Erik Haaest hende ofte. Hun var en stærk kvinde, og han bruger megen plads på at fortælle om hendes store humanitære arbejde,  som hun brugte 50 år af sit liv på.. - Men nej, siger Erik Haaest, der er ikke tale om nogen hvidvaskning af en kvinde og hendes gerninger - en kvinde, der bevisligt var medvirkende til, at modstandsmanden Erik Crone blev tortureret og dræbt (af tyskerne). Jeg lister blot hendes plus'er og minus'er op - og så fjerner jeg  noget af det snavs, som ikke bør klæbe til hendes person, fordi det bevisligt ikke er sandt, siger Erik Haaest. Bogen er et godt eksempel på, at virkeligheden ofte overgår fantasien. Erik Haaest bruge 4 ord, som er meget dækkende for historien om Anna: Forelsket - Forrådt - Forhadt - Forgudet. Forelsket var hun i Hipochefen Jørgen Lorenzen; så forelsket, at hun giftede sig med ham i 1948 - få måneder før han blev henrettet. Og hun bar hans efternavn resten af livet. Også selv om hun blev Forrådt af ham. Forhadt blev hun af hele den danske befolkning og senere Forgudet i Tyskland for sin utrættelige kamp for at give fortabte børn et anstændigt liv. En anderledes bog, skrevet på en anderledes måde - af en anderledes forfatter.                                                                                                           Peter Faber