'Phieselbach' Danmarks morsomste par - dengang "Phieselbach" var i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne uden nogen tvivl hos danskerne Danmarks morsomste scenepar. Bag det sære navn var ikke én, men to skuespillere og tekstforfattere:  *  Knud Pheiffer, den høj-intelligente, charmerende, gudbenådede sanger, forfatter,       entertainer og revydirektør ('Fiffer Revyerne') og *  Ole Monty, hans skuespillerkollega på de skrå brædder og ved 'brokkassen' Det sidste udtryk var vist nok opfundet af netop Knud Pheiffer, som kaldte alle deres små gags og vitser for 'brokker'. Dem var parret mestre i., og de evnede med deres humoristiske kvarter at samle hele Danmark om højtalerne, når de i programmet  'Weekendhytten' optrådte med figuren 'Phieselbach'. De fleste mente vist, at navnet alene dækkede Ole Monty i den forklædning, man ser på billedet (th). : Høj hat, pincenetbriller og et kjolesæt helt ude af dimensioner. Deres autografer måtte Erik Hansen fra Hundslev selvfølgelig sikre sig.       < Der var på den tid evige diskussioner i de tusind hjem om, hvordan 'Phieselbach' egentlig stavedes. Det fastslog Ole Monty i forbindelse med sin autograf.   < Bag teksten på brevet fra Kmud Pheiffer med hans autograf gemmer sig den lille tilføjelse, at unge Erik i sin kådhed mente, at han kunne skabe morskab ved  klasse-festerne på Midtfyns Præliminærkursus i Ringe (1951-53) ved at bruge nogle af d'herrer...nåja 'brokker'. Derfor havde jeg pr. brev  bedt Knud Pheiffer om teksten til et af  de to herrers radioshows. Jeg fik det, skrev det af  (kopimaskinen var endnu ikke opfundet)  og returnerede selvfølgelig det lånte til 'Hr.Pheiffer' I øvrigt indledtes parrets radioshows altid med, at Ole Monty i fuldt udstyr kom farende ind på scenen med ordene: "Hr. Phaiffer! Hr. Phaifar!...Hvis jeg lige måtte få lov at..." "Det var på Fred'riksberg. Det var i maj..." Jeg er revyfan. Har set flerehundrede og har skrevet viser til flere af de navne, man nu kun kan opleve på film, plade - eller på Danmarks Revymuseum (Preben Uglebjerg, Bodil Steen, Frede Heiselberg, Viggo Brodthagen, Ulla Darni) Her må jeg indsparke en fodnote: Tag aldrig til København uden at afsætte et par timer på Frederiksbergs gamle underholdningsgade Pile Alle på Frederiksberg, hvor morskaben trives - og har trivedes helt tilbage i den dannske Guldalder, hvor Hostrup skrev sine studentikose komedier, da 'Vejen går min tro over Vesterbro..." og værtshusholderen over alle i Pile Allé hed Lars Mathisen. Også dengang var de små familiehaver udflugtsmål for københavnerne osv... Det er der skrevet stribevis af bøger om, så det vil jeg..IKKE gøre... Blot lige benytte lejligheden til at sige, at gaden den dag i dag er et af de steder, hvor man kan more sig. Her finder man bl.a. TV2 Lorry, Hansens og Pedersens Familiehaver, Storm P-Museet og - ikke mindst: Danmarks Revymuseum, Pile Allé 5, 2000 Frederiksberg. Kik ind:  http://www.revymuseet.dk Museet er landets morsomste museum (det siger måske ikke alverden!). Her kan man opleve gamle revynavne på billeder, bånd, film - og til tider nutidens i virkeligheden, nemlig når der er små, intime shows på scenen. Jeg var med til stiftende generalforsamling i Revymuseets støtteforening 'Revyens Venner' http://www.revymuseet.dk/index.php?side=venner og modtager med glæde vor forenings lille blad, meget sigende kaldt 'Osvald'. Samt reklamerer for at få flere medlemmer i foreningen. Hermed være idéen om at støtte dansk revy kastet ud til folk, der kan li', at der er noget at grine af -  'I disse for vort land så alvorlige tider' "Men det er jo ikke det, jeg kommer for...", som Ole Monty i skikkelse af 'Nielsen fra Ledøje" siger til Knud Pheiffer! Derfor tilbage til scrapbogen: Da jeg dengang skrev til 'de store navne', drømte jeg ikke om nogensinde at skulle kom til at opleve dem i virkeligheden. Jeg var jo kun 'En bondedreng, som hedte Hans(en)'. ...Men jeg fik da heldigvis lejlighed til at opleve både Knud Pheiffer og Ole Monty - og det vil jeg hellere end gerne fortælle om: Om dem begge: I 1950'erne tog jeg helt over til København for at se revy:  Oplevede Keld Petersen og Bodil Steen i gag-gagfarcen 'Robinson Crazy', Cirkusrevyen  - og Fiffer Revyen, hvor netop Knud Pheiffer og Ole Monty var hovedkræfterne. Mens jeg skriver kommer jeg til at tænke på en vise, de to lavede sammen i 'Fiffer Revyen' 1950. Bestemt ikke én, der er gået over i revyhistorien. Men morsom var den. Den startede pænt med       "På gensyn lille Karen. Vi mødes i morgen igen.        Den aften, vi havde i baren - lille Karen - tak for den"        På gensyn min Mathilde. Vi mødes i morgen igen.        Den aften vi var ellevilde -  Oh, Mathilde - tak for den!  Efter endnu et par vers af samme tilsnit, bad Knud Pheiffer publikum om pigenavne, de kunne bruge i sangen. Der kom 'Elna' og 'Soffy' - og sikkert også 'Ellinor Margrethe' - og de to spasmagere (er det for resten ikke et dejligt ord?) lavede straks vers med rim på navnene. Og de blev ved. Vidste jo, at uvægerligt var der én, som ville råbe 'Musse' (ellers gjorde billetkontrolløren det fra baggrunden). Publikum lå flade af grin og forventning (det var længe før pornoens frigivelse!) Man kunne se d'herrers spekulative miner - indtil idéen  pludselig slog ned i begge på én gang - og så sang de:        På gensyn lille Musse. Vi mødes i morgen igen.....               Den sæbe, der lå ved din bruse - lille Musse - Tak for den!                                                                                                                    Hvorfor i alverden husker man den slags 56 år efter? Om Knud Pheiffer:   Man kan stadig i Giro 413 høre ham synge sin egen succes  'En lille pige i flade sko'. Jeg nåede aldrig at opleve Knuid Pheiffer privat. Dette her er sådan noget mærkeligt noget at skulle fortælle om. Han døde i 1961, og jeg flyttede først fast til ho'esta'n i 1962. Men jeg blev en tid kæreste med hans tidligere kone. (Dem havde han flere af). Jeg forelskede mig til op over begge øren i skuespillerinden Jytte Breuning Pheiffer. Som den bondedreng fra landet, jeg stadig var, husker jeg, at jeg følte det underligt, at der løb en 12-årig pige rundt, som var Jyttes datter, men ikke Knud Pheiffers. Dette med, at nogen havde været gift flere gange, havde vi ikke haft noget om i min landsbyskole. Jytte døde i 1995, men datteren på dengang 12  lever i bedste velgående. Jeg oplevede hende forleden for fuld revyudblæsning i Rottefælderevyen i Svendborg: Susanne Breuning. Hvis du vil forstå, hvorfor jeg forelskede mig i hendes mor... så se på Susanne. Netop sådan var hendes mor - og så ud - dengang i 1964. Susanne kan opleves i 'Rottefælden' i Svendborg sæson 2006 ud. Og så har hun for resten 10-års jubilæum på sit  'Bodil Steen Show'. Det løber over scenen i Rialto Teatret, København,  28. - 29. - 30. september samt 1 oktober. Jeg tror søreme, vi springer med en Københavnertur!        Spørgmål fra læseren: - Har det noget at gøre med Knud Pheiffers autograf?        Svar fra forfatteren:    - Ikke det mindste - Men jeg trængte bare lige til at fortælle det. Om Ole Monty: Ham kom jeg til gengæld til at opleve i massevis, både på film, i revy og privat. Jeg orker ikke opregne alle de film, som Ole Monty har medvirket i. Det kan ses her: http://www.danskefilm.dk/index2.html   Jeg husker ham fra scenen bedst i crazykomedien 'Solstik', hvor han spillede den gale psykooverlæge 'Dr.Graae'. Og så mener jeg i Fyns Forum at have set Helsingør Revyens tourné  med Carl Fischer, Preben Marth, Poul Mourier - og Ole Monty synge en parafrase over danske sange, puttet ind i en skæg sammenhæng. Her er ét af versene - gengivet efter hukommelsen:                       Jomfru vil du med i skoven, skoven, skoven                        Jomfru vil du med? Jomfru vil du med? Jomfru vil du med i skoven?                                                   Tralali - Tralalalu                                         Jomfruen gik med - Hun er jomfru endnu.                                         Det er da løgn? Nej, det er sgu' sandt,                                             Hun må ha' været en slem kværulant!                                 Det er livets gang her i Dannevang. Det'r den gamle fortærskede sang! Og så kom det med 'privat': I tre år (1970-1973) var jeg 'Se og Hør's mand på Mallorca . Lavede hver uge en side i ugebladet, kaldt for  'Mallorca Cocktail'. I den forbindelse traf jeg Ole Monty. Jeg sad midt på en augustdag foran hans og fru Karlas hotel og ventede på den forhenværende 'Phieselbach', for at lave en af min Mallorcasides 7-8 mini-historier om den folkekære komiker, som netop havde succes i biograferne med  festlige roller i film som  'Midt i en jazztid', 'Ta lidt solskin', 'Mordskab', og ikke mindst 'Rend mig i Revolutionen' .  Endelig kom den  62-årige skuespiller asende op af bakken i Calamayor. - Hvor kommer De dog fra på denne tid - og i den varme? spurgte jeg. - Fra Auditoriums skønne biograf på havnefronten i Palma, sagde venlige Ole Monty. Jeg har netop for 10. gang været inde og se den eviggyldige engelske farce  'To be or not to be'  fra 1940. Han og jeg havde kærligheden til fælles om netop den film. Jeg fortalte, at jeg 'kun' havde set den 4 gange, men elskede den. Filmen er produceret på det tidspunkt, hvor man endnu kunne se Adolf Hitler, hans Nazirige og hans KZ-lejre som noget latterligt. (ligesom Chaplin i 'Diktatoren') Senere fik man andre syn for sagn. Men det ændrede ikke på Ole Montys og min fælles kærlighed til filmfarcen og den klassiske filmreplik, som han straks fyrede af: "So they really call me concentration-camp Erhard!"  Så var vi to på hjemmebane, og da han opdagede, at jeg kunne en af hans store pladesuccesser sammen med Knuid Pheiffer udenad 'Nielsen fra Ledøje', var vi osse på bølgelængde. Vi fik nogle små til næsen og grinede meget. Pludselig opdagede jeg, at klokken var 18,15. Der var et kvarter til jeg skulle sidde i studiet i den spanske Radio Popular, hvor jeg på den tid havde et dagligt ½-times program for danskere, kaldt 'Radio Mercur på Mallorca',. Så sagde Ole Monty: - Karla! Jeg hopper sgu i bilen med Haaest og ta'r ind og sætter lidt fut i hans radioprogram. Vi nåede det, og den aften var der hveken  nyheder eller musik på programmet, kun Ole Monty og så lille mig i Knud Pheiffers gamle rolle. Efter fanfaren startede jeg med de replikker, som alle danskere kendte fra Danmarks Radios ønskekoncerter Giro 413: - Godaften. Jeg vil gerne læse et lille digt, som... Og så faldt Ole Monty ind med replikker, som han ikke havde haft fremme i næsten 20 år: - Daw-Daw. Jeg kommer ind herovre fra...Mit navn er Nielsen fra Ledøje...osv! På Mallorcas danske barer spillede Radio Mercur på Mallorca hver aften kl. 18,30 - 19 for fulde hørm . Den aften fik de ingen nyheder. Men den aften lå de flade af grin. Lytterne opdagede såmænd slet ikke, at det ikke var nogen plade, jeg spillede, men den rene, skinbarlige 'Phieselbach' og min ringhed - direkte fra studiet i Palma de Mallorca. Lyt til Knud Pfeiffer og Ole Monty med 'Nielsen fra Ledøje' HER (Obs: Giv computeren tid til at downloade 12 MB)  Gå til Kapiteloversigten