Tilføjelse: Jeg gør opmærksom på en opdatering på Kapitel 10 'Storstikkersken' Den kan kun læses HERFRA             UDYR - eller hvad                                  af Erik Haaest - udgivet 1977 - Indlæst her opdateret e-bog august 2006 Nederst på denne side findes en hidtil hemmeligholdt historie om, hvordan denne bog ved udgivelsen i 1977 blev mødt med terrortrusler overfor boghandlere, der ville forhandle den.  Forfatteren                        Indholdsfortegnelse Kapitel 1: En gammel fars gribende beretning - vist nok enestående i dødsstraffens historie - om, hvordan han  som præst beredte sin søn til døden, fulgte ham til henrettelsespladsen, fik lov at kysse sin store dreng farvel og lyse velsignelsen - og endelig så sønnen dø foran 10 danske politirifler. Dette hændte den 5. januar 1946. Her er historien. Smuglet ud af 'de lukkede arkiver'. Kapitel 2: Det mystikomgivne mord, som Flemming Helweg-Larsen blev dødsdømt  og henrettet for, er den dag i dagomfattet af juridisk uklarhed: Var det et privat hævndrab, som derfor henhørte det under den almindelige straffelov, hvis højeste straf var livsvarigt fængsel, eller var det et politisk mord til fremme af tyske interesser, som derfor henhørte under Landssvigerlovene af 1. juni 1945, hvis højeste straf var dødsstraf? Kapitel 3:  Helweg-Larsens anholdelse i Korsør i tekst og billeder et et studie i den oppiskede hadstemning, som gjorde selv pæne borgere til pøbel i majdagene 1945, da Nazityskland måtte give op, tyskerne traske hjemad - og selv de lunkne danskere blev helvedes kæphøje. Kapitel 4: Det var rets-sjaskeri. Dødsdommen over Helweg-Larsen slog alle rekorder i hastigt retsforløb. Retten vidste, at politkerne ønskede at kaste kød for de hylende ulve - dvs. for gadens hadske paralament. Det var jurasjusk af værste klasse. Den tiltalte gjorde det selv alt for let for dommerne. Kapitel 5: Lægen, der udstedte den belastende mentalerklæring hadede sin 'observand' Her lidt om den familie, professor Helweg i mentalerklæringen kalder 'en degenereret familie'. Om Flemmings udlængsel, rejser i Sydamerika og hans forfatterskab. Samtg en  historie om et besynderligt sammentræf i forbindelse med den gamle far, pastor Helweg-Larsen Kapitel 6: En fars gribende nekrolog. Det er gribende at læse en hadefri gammel præsts berette om den kærlighed, som selv en forbrydelse ikke har kunnet tage fra ham. Også denne beretning er smuglet ud fra 'de hemmelige arkiver' Kapitel 7: Flemming Helweg-Larsens liv i dødscellen. Gamle pastor Helweg-Larsen fortsætter sin beretning. Han gør sig overvejelser om dommen nu også var retfærdig. Man fornemmer hans bitterhed over sønnens skæbne, men også hans glæde ved at far og søn i dødscellen finder hinanden i Kristus og troen. Kapitel 8: Pøblen skændede den henrettedes grav.  Gamle pastor Helweg-Larsen slutter sin beretning med en tilføjelse. Glæden over, at der stod respekt om hans søn, selv i modstandernes rækker, lige til det sidste - og han gengiver uden bitterhed den sidste pøbeloptræden, da graven ødelægges af gravskændere. Kapitel 9: Hipokvinden - Her er forklaringen på, at dette kapitel udgår i denne elektroniske udgave. Kapitel 10: Grethe Bartram stak sin egen familie og kammerater til Gestapo. Frygter den dag i dag sit liv. Vist det eneste interview, der er dokumenteret med fotos. Jyllandsposten har senere bragt et interview, men jeg tvivler på, at det nogensinde har fundet sted. Alle vidste fra min artikel, at Grethe Bartram ville aldrig vove at anlægge sag.  Kapitel 11: Justitministeren, der løj. Orla Møller var en begavet mand, men en af Socialdemokratiets ulykkesfugle. Han var dårlig til at lyve, og endnu dårligere til at huske, hvad han selv havde sagt. Han faldt på summen af dumheder, herunder denne sag om De 6 påståede eftersøgte. Kapitel 12: Gestapomanden Adam Eigil Bjørn Bentzen. For ham lykkedes det til sin død at skjule sig - og skjule sandheden for sit barn og sin kone. Jeg fandt og interviewde ham i 1976 som den eneste, der nogensinde havde fundet frem til ham. Selv hans nærmeste  vidste intet om hans danske fortid - og at han var eftersøgt af dansk politi for krigsmord - og stod til dødsstraf. Kapitel 13:  Kaj Gustav Feilberg var frikendt for mistanke om mord, men dansk bureaukrati  fortalte det aldrig til hans familie. Han var på listen over de 6 eftersøgte, danske krigsforbrydere,. Han havde været sigtet for en likvidering i Slagelse. Jeg fandt ham i Frankfurt - og afslørede, at han ikke mere var eftersøgt. Men dansk øvrighed ville ikke indrømme tiltalefrafald for ikke at tabe ansigt. En utidig undladelse.  Kapitel 14: Eftersøgte Arne Jensen var død i russiske krigsfangelejr. Hvad hanvde han gjort? Da jeg i 1970'erne søgte efter de 6 danskere,  jaget af politiet, sigtet for forbrydelser i krigstid i Danmark, lykkedes det mig ikke at finde Arne Jensen. Først 16 år senere dukkede han frem - som nr. 382 på en liste over danskere døde i Sovjets krigsfangelejre. Her fortæller to af mine journalistkolleger Flemming Rose (kendt langt senere fra JPs  'Muhammedtegninger), og Bo Dræbel samt hans fætter historien Kapitel 15: Søren Kam deltog i mordet på redaktør Clemmensen. Men meddelagtighed er ikke mord. Han omtales atter og atter i pressen, og det har jeg æren af / skylden for. Pressen begyndte først at interessere sig for ham, da jeg fandt ham i 1976. I kapitel 15 og 16 får du al min viden om ham. Kapitel 16: Sådan vandt Søren Kam sit ridderkors - og sådan mistede han det igen. Kun 3 danskere modtog Jernkorsets ridderkors ud af de henved 6.000 frivillige danskere på Østfronten.. Søren Kam blev da også fejret af de højeste SS- og Gestapoofficerer i Danmark. Kapitel 17: De makabre papskiver, som blev fæstnet på delinkventernes bryst - i 3 eksemplarer. Fotos af disse papskiver stilles hermed gratis til rådighed for interesserede. Dog vil retten til fotos af brugbar størrelse kun kunne erhveves mod betaling (se nærmere i teksten inde i kapitlet)   I dette kapitel fortælles også, at 255 dødsdømte danskere blev benådet og kom tilbage i samfundet. Kapitel 18: Efterskrift og tak til kilder Kapitel 19: Ørevidne til en henrettelse. En Viborgdreng, som 1948 sneg sig tæt på en dobbelt henrettelse, fortæller om henrettelsen af 'Poul Tysk' fra Odense og Niels Riis fra Sønderjylland. Kapitel 20: Seneste udvikling: Kam benægter at have flæbet og bedt om tilgivelse. Læs bogen 'Søren Kam - Hitlers danske yndling' (Bogans Forlag, Århus, 2008). Bogen er til salg i alle boglader. Kapitel 21: Ingen andre end bogens forfatter har nogensinde haft lejlighed til at affotografere de papskiver, der blev hæftet på de dødsdømte, danskere bryst som sigtepunkt for polotonen. I kapitel 17 er de gengivet i lille størrelse. Vil man se dem i stor og gengivelig størrelse, må man indbetale 125 kr. til forfatterens konto, og får så pr. e-mail tilsendt password til kapitel 21.  Nærmere instruktion i Kapitel 17. Oplysning om forfatterens kontonummer oplyses ved diekte henvendelse på erik@haaest.dk    Terrortrussel 1977:   "Fører De Erik Haaest's nye bog i Deres butik, har De om få dage ingen butik!" Der knytter sig en selv i vore dage næsten utrolig terrorhistorie til denne, trykte bog:  'Viking Forlag' havde trykt 3.000 eksemplarer af bogen. Kun ca. 100 af disse nåede at blive solgt. Foromtale af bogen i pressen medførte nemlig en massiv, anonym telefonkampagne overfor landets boghandlere. De fik den klare besked, at "dersom Erik Haaest's bebudede nye bog ville være at finde i deres boghandel på udgivelsesdagen, ville deres butik blive udsat for terror." I flere tilfælde blev boghandlerne direkte truet med sabotage. Forlaget - og boghandlerne - havde selvsagt ikke kræfter til at modstå dette pres og Forlægger Benny Freilov tilbagekaldte alle 3.000 eksemplarer. Knap 2.900 bøger kom retur og blev destrueret af forlaget. Heldigvis havde forfatteren sikret sig 25 frieksemplarer (de er forlængst solgt) ligesom en række biblioteker havde forhåndsbestilt  bogen. Ifølge seneste opgørelse til mig fra Biblioteksstyrelsen, står der i dag - 30 år efter - stadig 20 eksemplarer til udlån på landets biblioteker. Hvis man som låner insisterer overfor sit lokale bibliotek, kan dette rekvirere bogen hos et af de biblioteker, hvor bogen stadig findes. Men  nu bliver bogen altså lagt ud her på min hjemmeside - til fri afbenyttelse. Jeg har benyttet lejligheden til at opdatere enkelte oplysninger, som er blevet kendt efter bogens udgivelse. Disse er ført a jour til 2006.                                                                         Erik Haaest                                                                               Privat til læserne af denne e-udgave: Denne website-udgave adskiller sig på nedenstående punkter fra den trykte udgave. * Bogen blev dengang skrevet og solgt som et led i forfatterens bestræbelser på at få afskaffet dødsstraf i Danmark. Det lykkedes først 17 år senere. Den 15. december 1993 vedtog Folketinget Lovforslag nr. L 30 med følgende korte tekst: "Dødsstraffen afskaffes i Danmark. Straffelovstillægget af 1.juni 1945 med senere ændringer ophæves ikke, men ændres på det ene punkt, at maksimumsstraffen ændres fra dødsstraf til livsvarigt fængsel" * 1977-bogen er baseret på en artikelserie i mandebladet 'Ugens Rapport', hvor forfatteren var medarbejder 1971-76. De enkelte kapitler kan således også dukke op antikvarisk i gamle numre af det blad. * 1977-bogen var også et politisk indlæg imod dødsstraf og var rettet til Folketinget og især til politiet og justitsminister Orla Møller. I det her indskrevne er de aktuel-politiske afsnit udeladt som værende uden interesse i 2006. Orla Møller og politiet hævdede, at man stadig forgæves eftersøgte 6 danskere som krigsforbrydere, men at disse aldrig var blevet fundet: Adam Eigil Bjørn Bentzon, Kaj Gustav Feilberg, Søren Kam, Arne Jensen, Jens Jørgen Valdemar Bitsch og Carsten Rasch Andersen. Forfatteren satte sig for at opspore de 6. Det lykkedes at finde frem til samt fotografere og interviewe de 3 førstnævnte. Den fjerde, Arne Jensen, var død i sovjetisk fangelejr. De sidste to var det ikke forfatteren muligt at opspore. * Desuden medtoges i bogen de eneste to kvinder, som i Retsopgøret 1945-50 var blevet dømt til døden: Anna Lund og Grethe Bartram. De var begge blevet benådet til livsvarigt fængsel og senere løsladt. Også dem opsøgte og interviewede forfatteren. Også deres historier havde jeg tidligere fortalt i 'Ugens Rapport'. * Siden bogen "Udyr - eller hvad?" udkom 1977, er forfatteren kommet i besiddelse af langt flere billeder end i 1977. Disse er med i nærværende elektroniske udgave. * Forfatteren har 2007 udgivet 'ANNA - Hipochefens enke' - en biografi over Anna Lunds liv før, under og efter Besættelsen samt især hendes liv efter løsladelsen i 1956. Bogen er til salg gennem alle boglader. Udgivet af Forlaget Documentas, København, 2007)