Lagt på nettet af Erik Haaest i oktober 2003 Genopsat af pw 03.02.12 kl. 03:12: 'Bror Janus' og mig - Vi lever stadig Erik Haaests første egentlige sange er fra Skjern Fra 1958 til 59 var jeg journalistelev på Skjern Dagblad. Byen var meget missionsk. Jeg ikke. Vi var en halv snes unge mænd , lokale og tilflyttere, der fandt sammen i en mandeklub. Den skulle hedde "Lundenæs Lens Loge", og vi kaldte hinanden for "Ridderne af LLL". Jeg skrev altid sange til vore sammenkomster. 'Ridder Henning' har bevaret to af disse sange. De skal selvsagt også med i min samling. Dukker flere op, så send dem til mig! Denne skrev jeg til  "Ridder Henrys 29-års fødselsdag. Melodi og dele af teksten lånt fra V.  Schiøler-Lincks og Carl Fischers  fællesrepertoire med "Begravelsesherrerne". Hyldest til Ridder Henry Ædle riddere! Lader al spliid fare og syng af karsken bælg!                                        (Melodi: Nu har I levet i 25 år - trofast side om side....) Nu har du levet i niogtyve år og vi synger en prægtig serenade. Alle gutterne under dit vindve står, mens de håber på en snaps og kaffetår. - inden vi går - Du skal hyldes endnu før du står op                                                              - Gi' os en "TOP"! -       (Ceres TOP Pilsner var på den tid favorit) Fra i dag skal du hedde 'Henry Prop' - Op og luk op! - Han skal leve - Han skal leve - Han skal leve højt hurra! Du var altid parat til at gi' schjuschz, når vi andre gik rundt med tomme lommer. 'Fatter Nygaard' han laved' et farligt hus, når vi bar dig ind i jeres korridor - bare det går - Vi tror aldrig, at du har drukket vand - sikke han kan - men i dag er du altså dagens mand - op og se land - Han skal leve ...(osv til den bitre ende! Du har altid haft lyst til at gå og ta' alle søde småpig'r ved vingebenet, men alli'vel har du ku' forstå og la'                                                                  være med at pille alle fjer'ne a' (Henry var ansat på fjerkræslagteriet) - nå-da-da! - Du har tit vandret hjem med et par fjer - ja, eller mer' - Du kan godt aflevere resten her - la' vær' at la' vær' - Han skal leve ...(osv!) Vi vil hylde din lille 1 time bar, hvor vi ofte har sat og været fulde af beundring for alle de 'ting', du har, der kan fastslå navnet 'Byens  Bedste Bar' - gi' en cigar! - Men hvis baren sjchu være helt tip-TOP - bar' dobbel-op! -                                                        må du skyndsomst ha' fat i en pin-up (Næsten alle ridderne var ungkarle på den tid) - kom i galop - Hil de mange, tapre helte! Spring så op og spænd dit bælte! Du skal leve højt HURRA! (Bror Janus, 1958)   Denne skrev jeg til  Logens 7-års fødselsdagsfest på melodien "På Øresunds Blå"  Den er vel nærmest en sang 'til damerne', som kun var med, når der var fester.   Natten breder sine vinger klart gennem mørket der høres en lyd! Samlingsklokken festligt ringer til hver en ridders ubændige fryd. Hver en viv får glans i øjet. Atter i år er hun buden som gæst, sød og fin og ny i tøjet møder hun op til den årlige fest. Hver ridder: Stat op! gi' glasset en top i bredfyldte mål! For KVINDEN en skål! Bordets glæder ej forsages. Dette er dagen, vi ventede på. Nu skal retfærd vederfares alt, hvad på dugen så hvid monne stå. Nu er sparetiden omme! Sulten skal stilles i vennernes lag. Steg og andet godt i tomme ridderes maver skal hældes i dag! Så rejs jer da op, gi' glasset en top med bredfyldte mål. For BORDET en skål! Livets alvor nu begynder. Logen går ind i sit ottende år. Alderen endnu ej tynger. Ønsker for barndommen stadig den får. Gid den leve må og trives, vokse sig stærkt og harmonisk og stor. Riddere! I aldrig kives! Dette er just, hvad vi ønsker og tror. Vi rejser os op, gi'r glasset en top med bredfulde mål. For LOGEN en skål!                                      (Fra den, som ønsker logen det allerbedste)     5. september 1959 ("Selskabssange er kunstnerisk frihed i renkultur" (Moses - vist nok)                                    Melodi: Kong Volmers røv gik op og ned... Dengang du var en lille én, da blev du født i Ramme, og du ku' staa paa egne ben nærm'st lige med det samme. De første ord, du lærte at fremstamme uden tøven var 'Laan mig til 2 bajere, for jeg er sgu' paa røven!' Men tiden gik - det gør den jo de allerfleste dage. Det gør den sikkert ogsaa nok den tid, du har tilbage. Men vi vil ikke hænge os i slige bagateller. Vi springer 23 aar i tidens 'enten - eller' Du var en skattet skattemand, da du kom hid til staden. Da var du klog. Nu er du dom- merhjælper her i gaden. Du skriver op, hvad folk har gjort, hvordan, hvornaar og hvoffer. Du brøs dig godt om biluheld, men mer' om blaffer-bluffer. Der gik ej mange dage hen, før du var med i lavet. For du var meget ofte fuld af grin og godt i slavet. Du er en prægtig fyr at ha' som top paa kransekagen. Derfor vi hylder dig i da', hvor du faar dun paa hagen. Du 25 bli'r i aar. Det bli'r du aldrig mere. Det er en lejlighed, vi faar til at festivitere. Vi haaber, at du inden 2 har faa't saa meg't bag vesten, at vi ser dobbelt og kan ta' i mor'n 50-aars festen. Din kone er en laber mø- nsterværdig, sød værtinde. Nu skal I hyldes begge to, dig selv - og saa din kvinde. Gid I i mange, mange aar maa leve saa tilsammen, at vi med jer i ny og næ kan faa'n bid brød til drammen.       Lundenæs Len's Loge                       Skrevet til 1-aarsfesten lørdag 3. oktober 1959 (Paa grund af visse digteriske vanskeligheder har vi slaaet 2 melodier sammen: "Jeg elsker de grønne lund" (2 første linier i hvert vers) og "Ud paa flisen Karoline" (resten). De intelligente finder ud af det straks. Damerne kan komme med lidt efter lidt. (Det står der sgu' ) I gamle henrundne dage, dengang det var før end nu,           sad møerne tit tilbage,  naar rid'ren fik leddingsbud...... (for) Han sku' ud og slaa til Søren, han sku' ud at gaa paa rov, plyndre klostre, fange kvinder var hans bedste form for sjov. Det er anderledes nu. Naar han skal ud at ha'  det grin, er han ligeglad med kvinder bar' han faar sin brændevin: Hen o' Sønder Kro til møde. Vi skal sidde stille i den første times tid. Saa'r det slut med alt det døde: Vi faar riddermjød med baade krudt og peber i. der bli'r gang i pusselanken. Terner vimser ud og ind, og i borgens gyldne haller bli'r der gnasket ostepind. Det er logefællemøde, Lundenæsserne, der fylker sig igen (dum-dum) Hvor aaen sig snor og slynger om voldstedets grønne bred, dér snadrende ænder synger om høvdingens stolte sted: ...... Det var dér, han samled' kæmper til at slaasse for sit len. Men saa snart der blev en pause, ku' de li' en lille én. Det er lissaadanne nu: Saa snart de kommer hjem fra Val, ja, saa følger de den slagne vej til deres gildesal: Hen o' Sønder Kro til møde osv....                                         Naar  øget har faa't sin havre og sværdet sin brasso-klud,                                         ta'r tykke og smaa og magre den ny smokingrustning ud..... Logenaalen bliver pudset og sat paa sin rette plads. Overskægget det skal studses, og kareten den faar gas. Ridder Steen og Ridder Egon,  Ridder Christian, Ridder Kaj, Ridder Henry, Poul og Bent og Ernst og Erik er paa vej: Hen o' Sønder Kro til møde....osv I engdragets grønne vidder I fik jer en ensom grav. Jert minde til alle tider bevarer vi som vor arv ----- (saa) Vi gaar ud og slaar til Søren, vi gaar ud og gaar paa rov, plyndrer klostrer, fanger kvinder. Vi vil rigtig ha' det sjov. Det bli'r aldrig anderledes. I kan stole trygt paa os. Vores livsmaal er som altid - om vi saa skal ta' paa klods: Hen o' Sønder Kro til møde.... osv.                                                                     Lensskriveren & Lensskjalden NOTER: 1) Nu så mange år efter (1. oktober 2003) hvor jeg i min computer skal indskrive den 44-år gamle sang (som vi for øvrigt senere kaldte "Riddersangen"), kommer jeg i tanke om en detalje, som jeg har fastholdt ved indskrivningen: Sangen blev sat på min arbejdsplads, Skjern Dagblad's, sætteri i Ringkøbing. Så vidt jeg husker gav jeg aldrig noget for at få sat og trykt selskabssange dér. Det var et medarbejder-frynsegode. Skønt retskrivnings- reformen, der indførte bolle-å'et i stedet for det gamle danske 'aa', var indført i Danmark  ved lov i 1948, nægtede mange aviser stadig at anskaffe sig dette bogstav.  Så sent som altså 11 år efter Hartvig Frisch-reformen, brugte Ringkøbing Amts Dagblad altså stadig ikke bolle-å'et.. Det har jeg fastholdt under indskrivningen. 2) "Lensskriveren og Lensskjalden", som sammen har gjort denne sang, er identisk med Ridder Ernst (Høj) og undertegnede, som på den tid endnu ikke havde antaget digternavnet 'Bror Janus'. Det tog jeg først, da jeg var rejst fra Skjern til Lollands Tidende. Men navnet ned- stammer alligevel fra Skjern, idet vi boede til leje i en ejendom på hovedgaden, ejet af autoforhandler Janus Andersen,  i folkemunde altid kaldt 'Bror Janus'. [ Red. anm.: Erik Haaest tager fejl: autofornadleren hed Janus Kristian Johansn (1891-1972). Se nærnere her! ]  Det navn tog jeg for sjov, da jeg skulle finde et digternavn til Bagsiden af Lollands Tidende - Se "Vers og Viser fra Aviser" 3) De i 3. vers navngivne riddere - og ingen er glemt - er i anførte rækkefølge:  Steen Christensen (dengang bogholder i Skjern Sparekasse), Egon Søgaard (indehaver af Søgaard Autobetræk), Christian Vraa Hansen ( kontorist hos firmaet  Chr.C.Grene), Kaj Fjordside (førstemand i herrekonfektionsforretningen Alsholm & Madsen), Henry Olsen (førstemand på Skjern Fjerkræslagteri), Poul Sigsgaard (selvstændig isenkræmmer), Bent Nielsen (medarbejder hos Chr. C. Greene ), Ernst Høj (retsskriver på Skjern Dommerkontor) og Erik Haaest (Journalistelev på Skjern Dagblad). 4) Tegningerne er såmænd ikke meget bedre i originaltrykket. De stammer fra det, der i sætteriet hed 'det muntre kliché-arkiv'