Generalen, der gav Frikorps Danmark det blå stempel
Her sidder jeg (th) i 1975 med den da knap 90-årige forhenværende general Ebbe Gørtz. På bordet mellem os ligger et par af mig medbragte numre fra 1942 af det nazistiske dagblad 'Fædrelandet'.
Heri kan man på fotos se og i tekst læse, at Danmarks øverste militærofficer, den kommanderende general Ebbe Gørtz, en oktoberdag i 1942 skridtede fronten af og gjorde stram honnør for det 'Frikorps Danmark', som med den danske regerings velsignelse året før var indrulleret i Hitlers elitehær Waffen-SS.
Frikorpsets medlemmer blev efter den tyske kapitulation i 1945 både ugleset af den danske befolkning (er det såmænd stadig blandt folk, som ikke aner, hvad de taler om) og straffet af den danske øvrighed, mens general Ebbe Gørtz, der med sin deltagelse i Frikorpsets  afskeds-parade efter en måneds orlov, havde givet dem, hvad de frivillige danske i tysk tjeneste måtte opfatte som 'det blå stempel'  ( > th) fortsatte som Danmarks general frem til sin pensionering i 1951.
Hans svar på mit spørgsmål "Hvorfor gjorde De det, general Gørtz?"  kan læses i mine tre bøger om Frikorps Danmarks Historie ('Frontsvin' - 'Frostknuder' og 'Forrædere', Bogans Forlag, 1975, genudgivet 2005).

Sådanne tanker gjorde jeg mig overhovedet ikke, da jeg i 1951 sendte et brev med en venlig forespørgsel om en autograf til den endnu kommanderende general Gørtz i dennes egenskab af højeste officer i Danmark næst efter kongen.
Han var venlig nok til at sende mig sin autograf tilbage - med den morsomme tilføjelse, at 'jeg giver ellers aldrig autografer fra mig'. 
 

 

 

 

 

 

 

 

Formentlig er 15-årige Erik Hansen, Hundslev, den eneste, der nogensinde havde spurgt ham - ud over dem, der i retstilling med samlede hæle afventede hans underskrift på en eller anden dagsbefaling.

Jeg indrømmer, at her er et af de tilfælde, hvor jeg var mindre pågående overfor et interview-offer, fordi han engang for 25 år siden, havde gjort mig den ære at returnere min frankerede svarkuvert med underskrevet indhold.
Den dag i dag er jeg dødhamrende misundelig over generalens fornemme håndskrift i en alder af 65 år.


Gå til Kapiteloversigten