Er det rimeligt, at kalde dem for    "LIGRØVERNE"? Mange kalder dem for 'ligrøverne'! Flere har ondt i røven over dem!     Det skyldes utvivlsomt, at de, der omtaler dem, enten er misundelige over deres mod og deres gode indtjening. Eller at de selv hører til den kategori af skiderikker, som i årtier har søgt at skjule sandheden om vor nære fortid for selv at lukrere på løgnen og bedraget.    Jeg er glad for, at samlerne eksisterer. Lad der være brådne kar (det findes i alle lejre). For mig repræsenterer de som helhed en væsentlig del af muligheden for bevaringen af  de historiske værdier, som vor nationale digter Johannes V. Jensen påberåbte interessen for med ordene: 'Henfarne slægter i landets marv sig ej fornægter. Bevar din arv'. Denne lille artikel handler om disse samlere af det, digteren Jeppe Aakjær  kaldte 'slægtens spor i stort og småt'. I dette tilfælde militaria fra Anden Verdenskrig samt bøger og blade såvel som private breve fra danske soldater i tysk tjeneste - så man ikke behøver arkæologer til at grave tingene op om 3-500 år, når ingen længere husker den tid, tingene og meningerne blev frembragt i. Arkæolog-gætterier, fordi samtiden lod tingene forfalde i rust og formuldning.     Jeg besøgte samlernes årlige salgsmesse i Vandel. I øvrigt for første gang. Det bliver ikke sidste. Jeg gik imponeret derfra over at have iagttaget, hvor nænsomt og  pietetsfuldt de mange stande viste, at disse folk behandler deres effekter. Onde tunger vil straks udbryde: 'Det er kun fordi tingene så er mere værd, når de skal sælge dem!  Jeg er hamrende ligeglad med årsagen til pietetsfølelsen: Uden samlerne af effekter om den danske nazisme, de danske frivillige på  Østfronten, de tyskunerlagte, danske korps og deres medlemmeri, havde vi ikke haft den viden, som jeg og mange andre journalister og forfattere efter mig har kunnet øse af siden begyndelsen af 1970'erne. (I øvrigt er der ingen af samlerne, som sælger en effekt med historie -han sælger kun, hvad han har dubletter af. Og det har ingen jo af gode grunde af en navngiven officers uniform eller kasket. Jeg savnede i øvrigt på messen danske politiuniformer fra Besættelsen. Selv samlerne synes at have overset, at dansk politi i 1930'rne og begyndelsen af besættelsen gik tyskernes ærinde, og fra 29. august 1943 til 19. september 1944 ligefrem arbejdede under tysk ledelse. Dev ar såheldige at opleve 19.september 1944. ellers havde de formentlig siddet på anklagebænkene i retsopgøret 1945-50.       Det officielle Danmark har først de senere år  modvilligt måttet åbne for arkivernes og museumshyldernes godteposer. Det er sket efter pres fra fra kredse med de 'ukorrekte politiske holdninger'. Danske Arkiver har ikke længere kunnet pleje eneinteresserne hos alle de forbenede, politisk løgnere på 'Meningsbjerget', som ønskede at skjule sandheden for danskerne om Danmark og den tyske besættelse 1940-45. Og især den lidet glorværdige rolle, som politikere og pressen gik i spidsen for under besættelsen - og således lokke befolkningen til passivet med Alsang og Algang og andet højskoleskvadder. Det er samlerne, som f.eks. har gjort det muligt for mig allerede for  snart 40 år siden at kunne finde frem til 'dem, der var med', før de uddøde. Lad mig i den forbindelse glæde mig over igen at have hilst på den nu 88-årige Magnus Møller, som hele formiddagen sad på en vens stand, solgte og dedikerede sin nye bog "I KRIG FOR DANMARK' (th>) (Se anmeldelsen af bogen HER, skrevet af  den kendte forsvarsadvokat Klaus Ewald, Odense - jeg i øvrigt fulgtes med til messen) Hvoraf navnet 'Ligrøverne'?       * Da Sovjetunionen faldt sammen i skam i 1991, lindede det spæde, russiske demokrati på restriktionerne for indrejse. Blandt de første på de gamle slagmarker på den fordums Østfront, var samlerne - også danske. De søgte ud fra krigens bevarede generalstabskort de gamle krigerkirkegårde, som Sovjethæren havde udslettet, da den rykkede frem 1943-44. Graver man sådanne steder, forstyrrer man gravfreden for at fremdrage våben, uniformer, ordner etc. Så var det, ordet 'ligrøverne' dukkede frem. På danske kirkegårde kan graveren legalt forstyrre gravfreden efter 20 år. Med krigergravene var der gået næsten 50 år. Jeg kan med min bedste vilje ikke anse dette for mere forstyrrelse af gravfreden, end den, som dansk øvrighed tillod for dagen, da den sommeren 1945 tillod opgravning af tyskernes henrettede/dræbte danske ofre  og samlede knogleresterne i mindeparken i Ryvangen. I øvrigt en smuk idé. * Ordet 'ligrøverne' kommer også af, at samlerne holder øje med dødsannoncer, og straks efter en tidligere SS-frivilligs død, opsøger de efterladte med tilbud om køb af, hvad afdøde gemte som minder - men som de efterladte højst sandsynligt vil skille sig af med i nærmeste container, for at ingen skal beskylde dem for at bakke deres far, bedstefar eller bror fortid op. Hvad jeg i øvrigt skammer mig over at have konstateret i mange familier til sådanne afdøde. Ingen nævnt. Ingen glemt. Tak til samlerne for også på dette punkt at have været med til at bevare 'slægtens spor i stort og småt'  * Er DU selv arving til sådanne effekter, så kontakt nogle af samlerne (evt. via en annonce) og spørg, hvad de vil give for farfars gasmaske, uniform eller soldaterbog. Du vil blive overrasket over, at 'den gamle' har hvilet på en formue! - - - Du kan læse mere HER     < Der er meget andet end effekter fra Anden Verdenskrig på militariamessen. Her fremviser en af udstillerne en riffel fra den amerikanske Borgerkrig i 1800-tallet.    Billedet stammer ikke fra våbenmessen i Vandel. Det kunne det for såvidt godt have gjort, for der er vist ingen tabuer på den messe. Billedet stammer fra de tyske troppers fund af massegravene i Katynskovene i Polen, hvor Den Røde Hær i september 1939 - efter sammen med Hitler at have delt Polen -  likviderede ikke færre end 15.000 polske officerer. Hitler var ikke spor bedre end Stalin. Men hans propagandaminister  skyndte sig efter overfaldet på Sovjet 22.j uni 1941  at gøre 'Sovjetdrabene i Katyn' til pro-nazi-propaganda. Russerne nægtede, og sandheden kom først for en dag, da 'Ondskabens Imperium' bukkede under i 1991 - og arkiverne åbnedes.