Dette stof er samlet på en 1-dagstur med Cultours Rejser, suppleret med egen viden og fotos. Vurdering af turen nederst på denne side
Tyskland angreb Norge og Danmark den 9. april 1940. Bag dette angreb lå et tysk ønske om at bruge den norske kyst som flådestøttepunkt. For at nå Norge måtte det tyske luftvåben have baser i Danmark. Kampene kostede 16 faldne på dansk side. På et møde mellem kongen, de vigtigste ministre og de militære chefer blev det besluttet at bøje sig for en tysk besættelse med tilsagn om, at Danmarks selvstændighed ville forblive uberørt. Danmark var formelt et neutralt land, der var besat af den ene part i krigen. (Tekst fra Frihedsmuseets hjemmeside)
< Det skete lige her
KØBENHAVNSKE BESÆTTELSES-MINDELSER
som stadig findes
Det sker ikke sjældent, jeg som forfatter med interessse for tiden 1939-1945 af interesserede unge læsere af min hjemmeside bliver spurgt om besættelsestiden. Hvis spørgsmålet er så bredt udformet, som: -Kan du ikke fortælle lidt om Besættelsestiden? svarer jeg så høfligt jeg kan, at man kan finde 4-5.000 bøger om emnet på biblioteker og hos boghandlere. Det svar gives ikke i en kort e-mail.
På samme måde kan man heller ikke forlange på en 1-dags guidet rundtur at kunne se alle Københavns mindelser om den måske mest dramatiske periode i danmarkshistorien i 1900-tallet. Det var netop en sådan tur, jeg i oktober 2009 havde tilmeldt mig på Cultour Rejser, med hvem jeg har deltaget i flere militærhistoriske rejser til udlandet. Vi var 50 deltagere - mest folk, der med nød og næppe husker tiden, og dertil utvivlsomt har læst meget om den. Det vidnede de mange kloge spørgsmål, som deltagerne rettede til dages to guider cand. mag. Martin Cleeman Rasmussen (herover th.) og Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets Venner.
Mødested foran Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv, hvor den tyske besættelsesstab holdt til fra 9. april 1940 og de første besættelsesår. Vi så fra gaden den balkon, hvor den tyske flyvergeneral von Kaupisch modtog sine soldaters hyldest ved en forbipasserende parade få dage efter den for Danmark så ydmygende begivenhed: Besættelsen af Danmark.. På billedet (tv) ses generalen på balkonen i flyvergeneralsornat med hvide reverser.
(den dårlige billedkvalitet skyldes, at Cultours materiale ikke var affotograferet/scannet, men fotokopieret. Flere lignende billeder følger)
Da Værnemagtens hovedkvarter senere forlagdes, beholdt tyskerne hotellet som bolig for de højere, tyske officerer på ophold i den danske hovedstad, enten som fast stationerede eller på kortere officielt besøg. Den tyske vagt og hagekorsflaget på taget opretholdtes helt frem til den tyske kapitulation 5. maj 1945.
* * *
Derefter vandrede vi skråt over Kongens Nytorv til Mindeankeret i Nyhavn, afsløret 1951 til minde om de godt 2.300 danske søfolk i Allieret tjeneste, som omkom på verdenshavene 1939-45.
* * *
Så ombord i en bus, hvis første stop var Ny Toldbodgade mellem bagsiden af Amalienborg og Amaliehaven på den tidligere 'Larsens Plads'. Vi passerede rytterstatuen af kong Christian X. og bygningen, hvor Gestapo oprettede hovedkvarter de sidste to krigsmåneder efter englænderne bombardement af Shellhuset (herom senere i artiklen).
DET SKETE LIGE HER 19.september 1944: I Ny Toldbodgade så vi skudhullerne fra kampen om Amalienborg den 19.eptember 1944 og den opsatte mindeplade for kampene mellem tyskerne og den danske politivagt. (Se kortskitsen herunder). Pladen og skudhullerne anes på billedet øverst på dene side med dagens ene rejseleder Martin Cleeman Rasmussen. Herunder ses pladen og skudhullerne lidt tættere på samt en skitse over kampforløbet. Kanonskudhullerne stammer fra en tysk kanonbåd, fortøjet netop ved Larsens Kaj. 
< Teksten på mindepladen:
Skader forvoldt af tysk kanonild fra besættelses-magtens angreb på Amalienborg 19.september 1944. Angrebet blev slået tilbage af dansk politi".
Det sidste er en af besættelseshistoriens mange overdrivelser. Efter en kort ildkamp blev givet ordre fra Amalienborg om at indstille kampen.
Skitsen viser arealet mellem Amalienborg og Københavns havn. Skudhullerme i muren stammer fra kanonen på en tysk kanonbåd (se til højre på skitsen). De stiplede linier viser kanonens skudretninger. Den øverste stiplelinie viser de projektiler, som slog ind i husfacaden ovenfor.
* * *
En beskeden overrdrivelse er sætningen, at 'dansk politi den 19. september 1944 blev arresteret og sendt i tysk KZ-lejr'.
Kun 2000 af Danmarks 5-6000 mand store politistyrke blev arresteret og sendt til Buchenwalde KZ-lejr i Tyskland, hvor flere politifolk omkom. Dog frigav tyskerne straks a) alle politifolk over 55 år, b) ledende politifolk på Politigården, som fortsatte deres virke, nu blot for tyskerne. Resten af korpsets godt 3.000 betjente samt c) alle kriminalpolitifolk ud over landet, som besynderligt nok ikke havde tyskernes interesse. Besættelsesmagten opløste det danske politikoprps og overlod til et nyoprettet korps, HIPO-korpset, at opretholde ro og orden. Hvad de absolut ikke var i stand til. (Læs nærmere i mine to bøger "Hipofolk - Lorenzengruppen" og "Anna - Hipochefens Enke' (Forlaget Documentas 2007)).
***
DET SKETE LIGE HER 29. august 1943 Næste stop: Esplanaden med et kik over mod Marinestation Holmen med Chr. IV's karakteristiske krantårn. Her sænkede den danske flåde efter ordre fra chefen admiral A.H.Vedel, så mange danske krigsskibe det var muligt, nemlig 31 af Danmarks 49 krigsduelige skibe.
Herover: udsigt over Holmen fra Esplanaden 2009.
Til Højre: Udsigt mod Holmen 29.august 1943.
Man ser på begge Christian IV's berømte krantårn
Næste stop: Churchillparken med Museet for Danmarks Frihedskamp. Det var så omfattende, at jeg laver en særlig fil, som man kommer til ved et link nederst på denne side.
< Dog skal vi lige opholde os ved museets spændende vartegn. den hjemmebyggede 'panserbil' fra Frederikssund. Frihedskæmpere havde bygget den i smug, da det trak op til, at Anden Verdenskrigs slutslagplads kunne blive Danmark. Bilen kom kun i aktion en eneste gang, nemlig på Danmarks Befrielsesdag, 5. maj 1945. Den blev da sat ind mod et sommerhus i Asserbo, hvor man vidste, at der skjulte sig et stort antal Hipoer. Den melding var sand. Her gemte sig nemlig næsten alle overlevende fra den berygtede HIPO-gruppe 'Lorenzenbanden'. Ved angrebet på sommerhuset blev 3 dræbt, 6 sårede, bl.a. lederen Jørgen Lorenzen og hans kæreste Anna Lund. Sidstenævnte fik skudt begge arme af ved skuldrene. Den ene arm måtte amputeres, mens lægerne nødtørftigt reddede den anden.
Aktionen med masser af fotos er nøje omtalt i mine bøger "HIPOFOLK -Lorenzenbanden" og "Anna - Hipochefens enke", som begge stadig sælges i bogladerne og udlånes på bibliotekerne. Under min research til bøgerne, tilbød jeg i øvrigt at hente den da mere end 90-årige Anna i hendes beskyttede bolig i Sydslesvig og køre hende tur/retur til København for at blive fotograferet, hvor jeg står på dette foto fra Cultour-turen. Dér sagde Anna undtagelsesvis NEJ.
- Den bil har jeg aldrig set, sagde Anna. Jeg har set den på fotos - og det er mere end rigeligt for mig. Da kanonen i tårnet startede skydningen, blev både Jørgen og jeg hårdt sårede. Jeg besvimede og vågnede først på Frederikssund Sygehus, hvor det første, jeg hørte, var to læger, der vist troede, jeg stadig var bevidstløs. Den ene sagde:
- Hvad fanden skal vi operere den nazikælling for? Hun skal jo skydes en af dagene alligevel.
Nej, Erik, det får du mig ikke til.
Vil du læse om mine oplevelser på Frihedsmuseet, må du have lidt tålmodighed. Det vil senere få sin egen side
I mellemtiden kan du gå ind på Frihedsmuseets egen hjemmeside HER
NÆSTE CULTOUR-STOP:
Kastellet - Skampletten fra 9. april 1940
Den 9. april 1940 er Skammens Dag nr. 1 i danmarkshistorien. Danmarks besættelse af Nazitysklands tropper til lands, til vands og i luften er aldrig blevet opklaret. Men så meget ligger fast: Mor Danmark mistede sin uskyld den morgen klokken 04,45 da tyskerne rykkede ind i et Danmark, hvis ledere formentlig vidste besked - men sov sødeligt alligevel. Den historie har der været tærsket la nghalm på i knap 70 år. Det vil jeg ikke gøre her. Kun se nogle af de mindelser, som burde være en daglig advarsel, men som en masse ad os ikke aner findes.
I Kastellet i København havde på den tid de øverste, danske, militære ledere deres arbejde. Tyske soldater gik i land mange steder den morgen.
Nazitysklands enevældige diktator Adolf Hitler og alle hans generaler vidste, at det allervigtigste var at afvæbne disse øverste chefer. Og det kunne kun ske ved at erobre Kastellet i København.
INGEN - påstår man - opdagede, at store troppetransportbåde sejlede ind i Københavns Havn, lagde til kaj ved Langelinie og lossede hundreder af soldater, våben og køretøjer.
INGEN - påstår man - opdagede, at disse soldater i 3 geledder iført fuldt feltmæssigt marcherede fra Langelinie op ad voldene og frem til den nordlige port, Norgesporten.
INGEN - påstår man - anede noget som helst uråd, før en voldsom eksplosion vækkede menige og officerer. En tysk pionerofficer havde antændt en større sprængladning, der rev porten af sine hængsler, hvorpå de tyske soldater i 3 geledder ugenert marcherede ind i hjertet af Danmarks forsvar.
Det
skete
lige
NU & DA: Cultour-flokken står (tv) på nøjagtig det sted, hvor de tyske soldater (th) ses marchere ind i Kastellet den 9. april. En spøgefugl har på det gamle foto skrevet 'Modstanden er begyndt'. Det hentyder hånende til de danske officerer og civile, der prøver at lade uinteresserede i Die Deutsche Wehrmachts fremmarch. 
< NU ser Kastellets sydport (Kongeporten) sådan ud.
og DA: Den 9.april 1940 så den sådan ud (herunder)
[Jeg undskylder endnu en gang de dårlige fotos fra DA. Det skyldes, at Cultour ikke udleverede scannede fotos, men kun fotokopier. De vil blive skiftet ud, når jeg finder de rigtige billeder i mit eget bibliotek] 
<
< Men når enden er go'...
Efter 5 lange besættelses-år endte krigen med tyskernes totale nederlag 5. maj 1945. Herrefolket endte med at traske hjem (Når vi fynboer i dag ser tyske turister med cykler på biltaget, siger vi lidt skadefro, at 'noget lærte de dog. Denne gang vil de ikke gå hjem!). Tilbage blev kun topcheferne, som havde beordret alle tænkelige forbrydelser, uden selv at få blod på hænderne. Vi sluttede rundturen i Kastellet med at kaste et blik op på dette tremmevindue med havudsigt over Øresund, hvor den før så stormægtige Tredje Riges og 'der Führer's befuldmægtigede, SS-general, dr. Werner Best tilbragte sine varetægtsarrest-år i efterkrigstidens Danmark.
Alle hans danske nazihjælpere fik hårde straffe. 46 af dem blev henrettet.
Hvad fik cheferne?
Best sad i fængsel i godt 6 år, dels i Danmark(se billedet tv), 
dels i Nürnberg, hvor han vidnede i den store krigs-forbryderproces mod Göring, Hess m.fl. over-levende topnazister. (th>)
Den danske proces imod Best begyndte ved Københavns Byret 16.juni 1948. Anklagerne mod Best gik i hovedsagen på hans ansvar for deportationen af jøderne og for den tyske såkaldte modterror. Den 20. september 1948 blev han dømt til døden.
I samme sag blev SS-sikkerhedschefen Otto Bovensiepen også dødsdømt, mens den øverste SS-general i Danmark Günther Pancke fik 20 års fængsel og den tyske Værnemagtschef i Danmark, general von Hanneken 8 års fængsel.
Dommene blev kæret til Østre Landsret, hvor dommen over Best blev ændret til 5 års fængsel. Dette vakte i datiden et sådant røre, at justitsministeren besluttede at sagen også skulle prøves ved Højesteret. Her fik Best 12 års fængsel i marts 1950 . Den 29. august 1951 (på 8-årsdagen for starten på hans terrorregime i Danmark) blev han benådet og udvist af Danmark. I Vesttyskland ventede en advokatstilling til ham i firmaet Hugo Stinnes. Jeg besøgte og interviewede ham i Ruhr i 1976.
Herunder ses han i sine vel magtsdage i Danmark og i sit hjem i Vesttyskland i 1976. 
< Best i SS-generalsuniform sammen med den daværende SS-skolechef , den u 86-årige Søren Kam under besøg på Schalburgskolen i Høvelte. Om deres bekendtskab har min kone og jeg skrevet bogen Søren Kam - Hitlers danske yndling". Den fås i boglader og på biblioteker.
>Best fotograferet i sit hjem i Ruhr 1976 af Gurli Haaest. Han ville ikke fotograferes sammen med en journalist, da han stadig havde retsligt forbud mod at udtale sig til pressen. Så eneste dokumentation for besøget er min sportsvogn foran hans hus (herunder)
Selv i retsopgøret efter besættelsen havde gangster-cheferne fra nazitoppen i Danmark mange fordele frem for andre.
De kunne f.eks u-overvåget i pauserne mellem retsmøder sidde ugenert og aftale med hinanden, hvad de skulle sige.
Den danske retsøvrighed var stadig lammehaledikkende overfor de fordums storheder. (Billedet herunder)
NÆSTE STOP: Her blev 'Hestetyven' likvideret
I en lille, snæver gammel gade ligger 'Rosengårdens Bodega' (th>).
Her gjorde Cultour-selskabet stop for at se stedet for en af frihedskampens første likvideringer: Drabet på 'Hestetyven', udført af 
selveste chefen for modstandsgruppen BOPA, Børge Thing. Vi fik hele historien. Den kan jeg ikke genfortælle bedre end en af mine kolleger i historieopklaring, Dines Bogø. Læs hele historien på hans hjemmeside HER.
(Du skulle ta' og surfe lidt rundt på Dines Bogøs hjemmeside. Den er stopfyldt med gode historier - også om mange andre ting og sager end besættelsen)
< Vor guide har været inde og rydde en væg for indrammede fotos fra den eneste historiske begivenhed, der er foregået i Rosengårdens bodega.
NÆSTE STOP: LIVGARDENS KASERNE VED ROSENBORG: Her fik vi udpeget nogle fjerne mindeplader for faldne gardere. Men vi kom ikke ind.
NÆSTE STOP: ARBEJDERMUSEETS RESTAURANT "Ølhalle" Vi fik en udmærket frokost, men desværre ikke lejlighed til at se museet.
DE NÆSTE STOP: Rundt i bus til en masse steder, som vi kun så fra bussen eller ved et 5-minutters stop ude fra: Frimurerlogen, Shellhuset, Dagmarhus, Jernbanegade, Axeltorv. Det var turens svageste punkter.
Dog skal det siges, at turens bedste historie fik vi foran Frimurerlogen Klik HER
NÆSTE STOP- KØDBYEN med de såkaldte 'soldater-grafitti'. 1940-45 hed området 'Kødbyen', og hertil fragtedes levende kvæg, svin ogheste fra hele landet til slagtning og påfølgende morgensalg til private slagterforretninger. NU er området allehånde. Tyskerne passede godt på 'Hitlers spisekammer', så der var bevæbnede vagter overalt i og omkring Kødbyen. Et af stederne stoppede vi for at se 'soldatergrafitti' fra dengang. Ridset ind i murstenene finder man tyske soldaternavne og datoer - men også anti-nazi-slagord som "Wollt Ihr den totalen Krieg? - Nein! Der er en skæbne bag hvert eneste rids i murstenene.
< Her er væggen med 'soldater-grafitti'
^ En værnemagtssoldat på kedsom vagt i København har ridet sit navn og hjemby i murstenen
< Wollt Ihr den Totalen Krieg?! skreg propagandaminister Goebbels i Berlins Sportspalads i 1943. De udkommanderede klakører fra Waffen-SS svarede 'Sieg Heil! (Hil sejren!). Men den unge soldat på vagt i Kødbyen i 'den kolde skulders' København svarede stilfærdigt med sin bajonetspids: "Nein!"
< Endnu en soldater-grafitti.
DE NÆSTE TO STOP VISER BAGSIDEN AF KRIGSMEDALJEN:
1) De mange tusind tyske soldatetr og flygtninge, som døde i krigens sidste måneder og de følgende 2-3 år, hvor Danmark måtte forsørge den i foråret 1945 modtagne 350.000 tyske flygtninge. Disse døde som fluer i de dårlige, danske lejre, hvor selv danske læger - trods lægeløftet - nægtede at komme! Af andre døde tyskere var også dem, der blev dræbt af modstandsfolk eller omkom ved det engelske bombardement af Shellhuset.
2) Nonner, børn og voksne omkom på Den franske Skole på Frederiksberg, som i samtiden totalt ødelagde glæden over det engelske bombardement 21. marts 1945 af Gestapohovedkvarteret Shellhuset'. Et af bombeflyene ramt en el-mast og måtte kaste sin bombelast før tiden. Desværre i den franske skole på Frederiksberg - hvorefter de følgende bombebølger fejlagtigt troede, at dette var målet.
Det er vist de færreste, som forbinder Københavns Vestre Kirkegaard med Besættelseshistorie. Billedet herover viser bedre end mange ord den største samling af krigsofre i Danmark. Vor guide på turen, cand. mag. Martin Cleeman Rasmussen, står her ved den sten, som står ved indgangen til 'krigsafsnittet' på den store kirkegaard. Herunder endnu et foto, som taler for sig selv.
.
Ved indgangen til de tyske krigsgrave står en holder, som kan åbnes af enhver. Heri ligger denne lille navnebog (tv herunder).
Vi er tit lidt hurtige med lidt hånligt at sige om tyskerne, at det er 'Ordnung muss sein'. Men mon du ikke selv ville være glad for - hvis du kom til en kirkegård, hvor du vidste, at en af dine nære slægtninge ligger begravet - da at kunne åbne en sådan bog og se, hvor netop din slægtning hviler? Jeg tror det. Alle de begravede står i bogen med gravens nummer. 
Man bare tælle kransene, så er man klar over, at de tyske oplysninger ikke passede 'Nogle få tyskere blev dræbt ved angrebet'.
Men disse fotos blev heller ikke offentliggjort, før Modstandsbevægelsens folk fik fundet frem til gemmerne i de fvorladte tyske kontorer, suiter og lejligheder.
.... OG SÅ SLUTTEDE DAGEN I FREDERIKSBERG ALLÉ.....
Da engelske bombefly efter aftale med den danske frihedsbevægelse bombede Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset, den 21. marts 1945 var alt planeret grundigt. De over 50 fly passerede hele Danmark fra vest i lav højde mod Københavns centrum. Målet var klart - og 'Operation Karthago' velinstrueret [navnet var inspireret af en af det romerske senats bedste talere, Cicero, som i 200-årene før vor tidsregning gennem to årtier sluttede alle sine taler med sætningen 'Pretereo censeo Carthaginem esse delendam' (Oversat: For øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges) - Byen og stagten Karthago var Romerrigets arvefjende].
Men alt kan ikke forudses. Fordi flyene skulle flyve meget lavt - højst 15-20 meter over Københavns hustage - ramte et af flyene en lysmast ved Hovedbanegården, blev slået ud af kurs og faldt ned i den vestlige ende af Frederiksberg Allé - lige ned i den af nonner ledede Franske Bernadotteskolen. Bomberne eksploderede. Men det værste var, at 2. og 3. bølge af fly misforstod eksplosionsstedet som målet og ligeledes kastede deres bomber over skolen, hvorved mere end 100 elever og nonner dræbtes. I dag er der forlængst opført boligblokke på stedet, men der er opstillet et ret så gribende mindesmærke (Herunder)
Alle ofres navne og alder på dødsdagen er indsat i fliserne uden om nonnen med børn
Dermed var Cultour-turen slut. Læs dog også...
* Turens bedste historie HER
* Besøget på Frihedsmuseet (indlæses senere)
Alle billeder her på siden stilles frit til rådighed for download.
Min personlige vurdering af denne 1-dages Cultour:
Først og fremmest havde vi - som altid med Cultours - to fremragende guider cand. mag. Martin Cleeman Rasmussen og Niels Gyrsting, formand for Foreningen Frihedsmuseets Venner.
Cultours vil selvfølgelig gøre turen så tillokkende som muligt i sit program og remser derfor op alle de steder, vi skal besøge. Turen ville have været meget bedre med færre, men til gengæld mindre overfladiske besøg.
Følgende steder havde jeg glædet mig særligt til at se nærmere på, men vi så dem kun fra gaden:
*Hotel d'Angleterrre (Suiterne for kendte naziledere må jo være der endnu)
*Frimurerlogen på Blegdamsvej (hvor Schalburgkorpset residerede, og hvor K.B. Martinsen begik mord på sin kones formodede elsker - et mord, der var altafgørende for, at han efter krigen blev henrettet. Vi så kun facaden. Til gengæld fik vi her turens bedste historie. Jeg spurgte guiderne om grunden og fik det svar, at i Frimurerlogen kan man kun komme ind, hvis man nyder noget i deres café. Jeg havde personligt gerne spist dér i stedet for i Arbejdermuseets 'Ølhalle')
*Shellhuset (vi så kun mindepladerne udenfor)
*Dagmarhus (vi kørte langsomt forbi og fik at vide, at guiden engang havde sneget sig op i dr. Best's fhv. kontor samt salen, hvor de tyske dødsdomme over danske frihedskæmpere blev afsagt. Det havde vi vist alle også gerne set - og fornemmet)
*Jernbanegade (som under besættelsen var centrum for den tyske administration. Hvad var 'Persilhuset', 'Jernbanecaféen', ´Deutsches Eck' , 'Germanische Leitstelle' m.m
* Dahlerupsgade med HIPOchef Erik V. Petersens hemmelige kontor, hvorfra det kendteste foto stammer af ham og hans elskerinde, en søster til fru Helle von Schalburg. Han blev her likvideret af modstandsfolk 19. april 1945, hvilket førte til den berygtede 'Københavnske Bombenat', natten til Hitlers sidste fødselsdag, hvor HIPOs terrorgrupper udførte talrige mord og schalburgtager. Netop 'Bombenatten' bragte mange af deltagerne foran politiets henrettelsespelotoner i årene efter Besættelsen.
-'Politigården' (Hovedkvarteret for dansk politis svigt, senere for HIPOkorpset).
- Ryvangen, hvor danske frihedskæmpere blev henrettet af tyskerne , og hvor der i dag er en - desværre dårligt vedligeholdt - mindelund for alle faldne modstandsfolk?
- Artillerikasernen, hvor Danmarks general Gørtz sammen med tyske officerer (der efter krigen blev dømt som forbrydere) skridtede fronten af for SS-enheden Frikorps Danmark, og derved pådrog sit et blakket ry.
Var 1-dags turen så ikke pengene værd?
Jo, bestemt. Jeg kan finde på at gøre den igen. Især hvis det lovede besøg i de næsten glemte tyske kommandobunkers under Nyboder Skole bliver genåbnet. (Erik Haaest)