Lagt på nettet 01.02.12 kl. 14:41:
Berlingske Tidendes nekrolog Berlingske Tidende bragte i den trykte avis tirsdag den nekrolog over Erik Haaest, der vises herover, underskrevet "bbl".
Signaturen "Bbl" står for Bent Blüdnikow. Redaktionen har talt med Blüdnikow og spurgt, hvorfra, han har oplysningerne om, at Haaest skulle have "benægtet", at de nazistiske dødslejre og gaskamrene under 2. Vedenskrig fandtes.
Blüdnikow svarer, at han har "oplysningerne fra Informations hjemmeside fra 2007". Oplysningerne på den omtalte side er som bekendt løsrevne citater, der er stillet sammen på en måde, så læserne (og altså også Bent Blüdnikow) kan får en forfejlet opfattelse af realiteterne. Han mener ikke at være forpligtet til at referere til sin kilde.
Sandheden er, at Erik Haaest ikke har benægtet fakta. Men han havde et distanceret forhold til den følelsesmæssige udnyttelse af begivenhederne i udryddelseslejrene. Han forherligede ikke nazisterne, men var interesseret i selve historierne om menneskene.
Bbl's formuleninger trænger sikkert til debat. Den lægger vi gerne spalteplads til her på siden. Mere om dette senere.
Lagt på nettet 30.01.12 kl. 23:41:
To af Erik Haaests seks
hjemmesider lukker Det er måske de færreste, der ved, at Erik Haaest havde spredt sig over hele seks domainer på internettet. Foruden nærværende hjemmeside, som han med flid opdaterede dagligt, drejer det sig om hele tre domainer, hvor han havde til hensigt at præsentere sin omfattende produktion som elektroniske bøger (e-bøger), og desuden de to internet-domainer om Sven Hazel, www.svenhazel.dk og svenhassel.dk - det ene på dansk, det andet på engelsk.
Det er muligt, at kredsen bag denne hjemmeside kan få gang i udgivelsen af Erik Haaets bøger på de tre e-bogs-domainer - og dermed opfylde ét af Eriks allerstørste ønsker gennem de seneste 2-3 år. Men 1. februar 2012 lukker de to Sven Hazel-domainer permanent.
Domainerne blev oprettet hos DK-Hostmaster 27. januar 2008, og indeholdt indtil for nylig ekstramateriale til Erik Haaests bog "Sven Hazel mysteriet - Guldfugl på larvefødder", der udkom 12. marts 2010. De to hjemmesiders indhold var utilgængeligt for offentligheden, indtil bogen blev udgivet, og undertegnede kom til at stå som ejer for at hemmeligholde forfatterens indentitet i tiden frem til bogens udgivelse. Men det var - som altid - alene Erik Haaest, der stod for indholdet og den grafiske opsætning.
Allerede lukket 15. januar
Fra sit sygeleje på Hospice Fyn besluttede Erik Haaest imidlertid allerede nytårsdag at nedlægge de to Hazel-domainer. Sin beslutning nedskrev han på en lap papir, der blev sendt med brevpost til undertegnede.
Beskeden er dateret 1. januar 2012, men brevet er poststemplet 14. januar. De to web-hoteller blev opsagt dagen efter. Samme dag fjernede jeg efter Erik Haaests ønske selve indholdet på de to domainer og lod i stedet domainenavnene vise hen til nærværende hjemmeside.
Registreringen af de to domainer hos DK-Hostmaster, www.svenhazel.dk og svenhassel.dk, udløber pr. 1. februar. Der kan dog gå nogle dage endnu, hvor læserne kan åbne domainerne, men i så fald kommer man i begge tilfælde ind på denne hjemmeside: www.haaest.dk.
Erik Haaest om Sven Hazel
Bøger med Sven Hazels navn på titelbladet har altid været stormomsuste. "De fordømtes legion", "Døden på larvefødder" og hvad de nu ellers hedder, er blevet betegnet som "krigsforherligende bøger fyldt til kvalmegrænsen med vold og sex."
I bogen fra 2010 fortæller Erik Haaest, at der i virkeligheden står flere personer bag forfatternavnet "Sven Hazel".
Pseudonymet "Sven Hazel" eller på engelsk "Sven Hassel" står bag 14 krigsromaner. De er angiveligt baseret på forfatterens egne oplevelser under anden verdenskrig, og er udgivet over det meste af verden og trykt i tilsammen 53 millioner eksemplarer. Dermed er forfatterskabet et af de mest læste danske overhovedet.
I bogen fra 2010 afslørede Erik Haaest, at Sven Hazels bøger ikke - som hidtil antaget - er skrevet af én enkelt person, nemlig den dengang 92-årige Sven Willy Hassel Arbing, der oprindelig hed Børge Willy Redstad Pedersen, men om fire personer. Et "dansk svindeldynasti", der har ført hele verden bag lyset, kaldte Erik Haaest det ret så dramatisk.
De to hjemmesider indeholdt en del ekstramateriale til bogen, der ikke egnede sig til offentliggørelse i den trykte udgave og bl.a. en del fotos af bogens hovedpersoner i stærkt erotieke situationer.
Det er en sand pengemaskine - en guldfugl på larvefødder, skrev Erik Haaest i bogen fra 2010 med en ironisk henvisning til Hazels roman "Døden på larvefødder" fra 1956. De fire personer bag pseudonymet, som Haaest betegner som "verdens største litterære fupkvartet", var - foruden Arbing selv - hans kone Laura Guldbæk Jensen, hendes søn Jan Flachmeyer og deres fælles søn Michael, der i dag driver Hazel-dynastiet videre fra sit domicil i Spanien.
Hjernen bag dynastiet var Hazels nu afdøde hustru, der menes at have skrevet alle romanerne bortset fra en enkelt, som blev skrevet af forfatteren Georgjedde.
Det var hende, der fik mandens vilde fantasier nedfældet på papiret og skabte en succes af dimensioner.
Erik Haaests bog bygger på en tilsyneladende grundig research. Den portrætterer nogle højst bizarre personer og fremlægger masser af meget private detaljer fra deres liv. Og da Jan Flachmeyer, som Haaest regner med til Hazel-dynastiet, er identisk med lægen fra Suldrup i Nordjylland, der i 2006 var involveret i en meget omtalt drabssag, greb Haaest lejligheden til også at omtale den sag grundigt.
Flachmeyers kone blev dræbt med knivstik, og hans datter Louise blev sigtet for mordet, men senere frikendt.
Peter Wendelboe
Lagt på nettet 28.01.12 kl. 23:01: Den nye redaktør Goddag, jeg er den nye redaktør af Erik Haaests gamle hjemmeside.
Jeg er billedkunstner, komponist, forfatter, historiker, multimedie-designer og meget andet. Jeg har kendt Erik Haaest via emails siden år 2000. Vi har diskuteret mange sager af fælles interesse. Det var bl.a. mig, der i 2007 sammen med Mads Brügger for åben skærm i tv-udsendelsen "den 11. time" på DR2 afslørede et par svindlere, der har skrevet tre meget fantasifulde bøger med det rene nonsens om det berømte dobbeltmord på Peter Bangs Vej i 1948, som også Erik Haaest har brugt megen tid til at forske i, og som han har skrevet to bøger og en del artikler om.
[Se video.]
Jeg har i al den tid, Erik Haaest har drevet denne hjemmeside, supporteret ham på det tekniske område, men ikke blandet mig i det indholdmæssige og kun med meget ringe held i den grafiske linie.
Det er nu ved skæbnens tildragelse faldet i min lod at føre Eriks idéer med hjemmesiden videre i hans ånd. Sammen med andre af Eriks venner og samarbejdspartnere vil jeg sørge for, at en del af de budskaber, Erik stod for, fortsat vil være tilgængelige via internettet.
Indholdsmæssigt vil hjemmesiden fortsat øse af Eriks enorme idebank, men grafisk vil siden blive strammet op, så den bliver mere læservenlig.
Alle gode ideer, forslag og input fra Eriks trofaste læserskare vil blive modtaget med kyshånd.
PS: Se også artiklen "Tilbage igen" ved tryk på færdselsskiltet i venstre side.
Peter Wendelboe Ny
redaktør
Lagt på nettet 2801.12 kl.
17:00: Nu kommer bogen, Erik Haaest ikke nåede at udgive Så HVIDT jeg husker
Sådan startede Erik Haaest en ny aktivitet
på sin hjemmeside for godt et par måneder siden: Hans erindringer fra et langt,
spændende og aktivt liv.
Det blev til 17 afsnit, og dem bringer vi
hver dag et nyt afsnit af her på Eriks gamle hjemmeside.
Lagt på nettet 27.01.12 kl. 17:00:
En glædelig
nyhed Vennekredsen har i dag gennem fru Gurli Haaests advokat fået
tilladelse til at føre denne side videre - helt efter Erik Haaests ønsker og i
hans ånd.
Som noget af det første udkommer Erik Haaests erindringer her
på siden: Det sker allerede i februar. Men inden da kan vi udgive tekster af
Erik Haaest, som endnu ikke har været offentliggjort. Desuden vil vi førsøge at
lave en oversigt over hans omfattende forfatterskab på 51 bøger og en del andre
skrifter. Men det tager længere tid.
OBS: Linkene i "slide Show Menuen herover er endnu ikke aktive og der kommer
flere! Vi kan love læserne en usædvanlig spændene revival af Erik Haaets
elskede hjemmeside... Kig ind senere - Der sker noget hver dag!
Deltag i "DIGITALT GRAVØL" for Erik Haaest i menuen til venstre.
|